stabilt håndværk

3.0
Uophidsende og spændingsflygtig, men dog ikke helt ueffen forsøg på at genopdage fordums politikprofilerede konspirationsthrillere som eksempelvis Pakulas All the President’s Men og Frankenheimers The Manchurian Candidate, uden at den svagerestående The Interpreter dog nogensinde når førnævnte films højder. I instruktørstolen har man hensat den kompetente skuespiller/iscenesætter Sydney Pollack, der har en del glimrende film på samvittigheden, hvoraf ingen af dem dog for alvor løftes op på det mindeværdige niveau. Dette sker heller ikke for hans seneste film, der med integritetsfyldt modighed forsøger at behandle et samfundsaktuelt emne om tyranni og folkemord, men på trods af genuine intentioner og skridtagende, så er The Interpreter intet mere end en veldrejet, men også alt for velkendt underholdningsbagatel.

Rollelisten kan få enhver filmfan til at skrue betydeligt op for forventningerne, da Pollack har formået at samle to af nutidens største skuespillermoguler, den evigt fantastiske Sean Penn og den ekspressive Nicole Kidman, der for alvor jagtede hovedrollen som manisk idealist, der gennem en traumatiseret fortid ikke kan erkende brudte illusioner. Den største overraskelse i filmen er ikke de talrige plottwist og den gængse bagmandsafsløring; det er nærmere det faktum, at der er en noget nær ikke-eksisterende energi mellem de to talentfulde hovedrolleindehavere. Penn er nærmest overrumplende uengageret og indifferent som den livsdemotiverede Secret Service agent, der sættes til at beskytte Kidman, der i tilgift heller ikke indkassere sin bedste præstation. Pollack styrer lykkeligvis behændigt udenom de ellers obligatoriske romance-klichéer, og formår endvidere at opbygge en stærk kontrast mellem de to karakterer, hvor Kidmans pompøsitet undermineres af Penns mere menneskelige perspektiv. Der er dog begrænset med indlevelse fra publikums side, og den flerlagede likvideringsberetning og politiske spil i FN-bygningen, der gennem Pollacks iscenesættelse fremstår i et tilpas realistisk toneleje, er ikke nær så raffineret eller tankevækkende, som intentionerne ellers har været.

En af Danmarks bedste skuespillere, Jesper Christensen, indtager positionen som suspekt lakaj, men på trods af en falskklingende accent, slipper Christensen dog af sted med en yderst ærbar indsats. The Interpreter er solid, men lidt overlang underholdning fra en seriøs filmskaber, men der flyttes ingen grænser, og filmen er hurtig glemt.
Tolken - The Interpreter