alligator

4.0
Alligator – Uhyret Under Byens Gader er en bedre film end historien om en kæmpealligator i en storbys kloakker, der går på madrov, ellers umiddelbart ville lede en til at tro. Jovist, Alligator – Uhyret Under Byens Gader er på sin vis en rendyrket b-film, men John Sayles’ manuskript er genreintelligent, iderigt og veloplagt, skuespillet (med evigt seværdige Robert Forster i front) helt og aldeles anstændigt, karakterarbejdet over gennemsnittet for genren, og så er er Lewis Teagues instruktion kompetent. Filmen overflydes måske ikke med alligator-action, men de scener, der er, er ret vellavede, og uhyret i sig selv skræmmende. Slutningen i Alligator – Uhyret Under Byens Gader bliver måske en tand for fjollet, en tand for b-film, men det ødelægger ikke helheden. Alligator – Uhyret Under Byens Gader er en underholdende, uprætentiøs og oprigtig god monsterfilm.
Alligator - uhyret under byens gader