Christian Monggaard
-
-
Fantastic Mr. Fox- "...det umuligt ikke at lade sig forføre af The Fantastic Mr. Fox."
Armadillo- "Det er fotograf Lars Skrees fortjeneste, at Armadillo bringer publikum lige så tæt på rigtige kamphandlinger og blodsudgydelser, som man ellers kun kommer i en Hollywoodfilm, hvor ingen liv er i fare."
Ingen forbindelse- "Faktisk er der både sjov, charme og lidt uhygge at hente i den islandske børnefilm Ingen forbindelse, men den er samtidig så springende og rodet fortalt, at man indimellem bliver lidt forvirret og selv skal regne meget ud."
Robin Hood- "Alle de elementer og personer, man kender fra en mere traditionel Robin Hood-historie, er da også med i Ridley Scotts film - bare ikke i de sammenhænge og roller, man forventer. Længden er dog Robin Hoods største problem."
The Blind Side- "...dens oprigtighed, engagement og generelt gode, troværdige skuespil er de væsentligste grunde til, at filmen trods mange store følelser og grådkvalte øjeblikke og en i bund og grund banal, slidt historie ikke bliver for meget, men i stedet rammer én lige i hjertet."
The Joneses- "Desværre er præmissen også det eneste, der for alvor er interessant ved The Joneses; det, der kunne være blevet et stykke bidsk satire over forbrugersamfund og endda product placement i film, er i stedet blevet et lidt forudsigeligt, romantisk komediedrama."
Iron Man 2- "Iron Man 2 er for det meste fuldfed og begavet underholdning, men af og til kører den i tomgang og mister publikums engagement."
The Last Station- "Der er noget meget gammeldags over Michael Hoffmans nye film, The Last Station, og det er ment som en ros. Det er nemlig en af den slags uprætentiøse, solide og seværdige biografiske fortællinger, der ikke længere bliver lavet så mange af."
Kick-Ass- "...hold da op, hvor er det fantastisk underholdende at overvære."
I Love You Phillip Morris- "Ja, det er en rodet film, der ikke ved, om den vil være komedie eller drama. Men det er også en overmåde spøjs og underholdende film..."
Where the Wild Things Are- "Det er umuligt ikke at falde for Where the Wild Things Are, hvis man har børn eller kan huske, hvordan det var selv at være barn."
Machan- "Ligesom Slumdog Millionaire er Machan en slags eventyr med virkeligheden som ramme, og når Pasolini gør det bedst, griner man med - og lidt af - Stanley og Manoy og deres mange genvordigheder, mens man får et indblik i livet på bunden af samfundet."
Green Zone- "Billedsiden er Bourne-filmene værdig og gør Green Zone til en ret intens oplevelse."
Karla og Jonas- "Ligesom i de to første film om pigen Karla (Elena Arndt-Jensen, der bliver bedre film for film), er det i skildringen af den unge hovedpersons følelsesliv, at Karla og Jonas virkelig fungerer."
Roman Polanskis Skyggen- "Der er ikke meget af den flashy udvendighed, som præger mange af tidens action- og spændingsfilm; i stedet får man serveret et intellektuelt inciterende karakterdrama, hvor plot og politik ikke er lige så vigtigt, som hvordan hovedpersonerne reagerer på det pres, de udsættes for."
The Lovely Bones- "Hun skal være sød, men ikke for sød, sårbar, men ikke for sårbar, stærk, men ikke for stærk - hun skal have vores sympati, men vi skal heller ikke sidde og tude hele tiden. Det er en svær balance, som hun og Jackson forstår at holde filmen igennem."
Alice i Eventyrland- "At Tim Burton har en frodig fantasi, kommer ikke bag på fans af den egensindige, amerikanske filmmager. Alligevel bliver man som fan glædeligt overrasket over, hvor flot og original Burtons 3D-version af Lewis Carrolls Alice i Eventyrland og Bag spejlet tager sig ud."
Shutter Island- "Det er også DiCaprios præstation, som gør Shutter Island til andet og mere end en flot, gennemført stiløvelse for en veteraninstruktør, der gerne vil have det lidt sjovt med det helt store apparatur."
Prinsessen og frøen- "Indimellem er Prinsessen og frøen godt nok en anelse for sentimental og salvelsesfuld – Randy Newmans ballader er altså ikke lige så gode som hans mere tempofyldte sange – men som oftest er den en både humørfyldt, charmerende og dramatisk film, der minder os om, hvor godt håndtegnet animation kan tage sig ud, hvis folkene bag lægger deres liv og sjæl i den."
Up in the Air- "...selv om Reitman blander gode skuespillere med amatører, er det amatørerne, som gør størst indtryk og giver filmen endnu mere tyngde, end George Clooneys fornemme præstation allerede har givet den."
0
Nine- "...forstår for så vidt at iscenesætte storslåede, energiske musicalnumre – med smækre, letpåklædte kvinder – men for ofte er de regulære showstoppers, der sætter filmen i stå og ikke lægger til historien."
It Might Get Loud- "...en underholdende og berigende opdagelsesrejse, også for andre end de mest dedikerede guitarnørder."
Planet 51 (org. version)- "Animationen er udmærket. ... Og indimellem er Planet 51 både sjov og opfindsom. For det meste er filmen dog ikke hverken så skarp eller original, som grundideen lægger op til."
Planet 51- "Animationen er udmærket. De danske stemmer nogenlunde. Og indimellem er Planet 51 både sjov og opfindsom. For det meste er filmen dog ikke hverken så skarp eller original, som grundideen lægger op til."
The Men Who Stare At Goats- "Men mest af alt er The Men Who Stare at Goats en samling skøre indfald og situationer – uden den store handling – som giver de mange dygtige skuespillere mulighed for virkelig at slå sig løs."
Frihedskæmperen Max Manus- "...både Max og hans kammerater er noget ferske i det – og det ændrer altså ikke ved, at Max Manus er og bliver en blankpoleret spændingsfilm om den store folkehelt..."
The First Time- "...det er svært at se, hvad især et dansk publikum skal med The First Time. Det er en på alle måder overflødig film, som ikke har meget nyt at byde på - slet ikke i forhold til de fem danske Anja & Viktor-film..."
Koncerten- "Det er faktisk en dybt tragisk historie, der her fortælles på en kulørt og livsbekræftende baggrund, hvilket ikke fungerer hele vejen igennem filmen, men trods alt aldrig er kedeligt og ofte ret underholdende."
Sherlock Holmes- "Man kan undre sig over, at filmen overhovedet hedder Sherlock Holmes men han er vel stadig et godt brand. Og man kan samtidig ærgre sig over, at Ritchie og Co. ikke fandt på deres egen helt - i stedet for at snylte på Conan Doyles geniale opfindelse."
Paranormal Activity- "...en forfriskende afdæmpet, enkel og effektiv spøgelsesfilm, der helt forsager de krasse virkemidler, som gennem de senere år har gjort grumme og blodige film som Saw og Hostel så populære."
Sin Nombre- "...trods megen dramatik og voldsomhed bevarer sin troværdighed og et lille håb til sidst."
Kapitalismen - En kærlighedshistorie- "Moore kender sine virkemidler og er en mester til at bruge lyd, musik og billeder til skiftevis at gøre grin med magthaverne og skabe sympati for the working man."
Frozen River- "Det er ikke mindst Melissa Leos stilfærdigt stærke og overbevisende præstation som desperat mor og modvillig menneskesmugler, der gør Frozen River værd at se."
Twilight: New Moon- "...for et voksent og nogenlunde modent menneske er det vanskeligt at få øje på meningen med al den mere eller mindre selvpåførte lidelse og al det emo-surmuleri. Den første film havde lidt flere farver på paletten."
Ponyo på klippen ved havet- "Heldigvis har vi så Hayao Miyazaki til at minde os om, hvor fortryllende verden og de historier, vi fortæller vores børn, kan være - og at vi skal passe på den, verden, og dem, børnene og historierne."
500 Days Of Summer- "Romantiske dramaer med humoristiske undertoner er vi efterhånden blevet begavet med temmelig mange af. Alligevel måtte jeg overgive mig til spillefilmdebuterende Marc Webbs (500) Days of Summer, der er en charmerende og opfindsom én af slagsen..."
2012- "2012 er et charmeforladt monstrum af en film lavet af en mand, der ikke kender til mådehold. Den er aldrig kedelig og ofte underholdende, men efterlader også én med en lidt dårlig smag i munden."
A Christmas Carol- "Men selv om det er fin underholdning for det meste af familien - dog ikke de mindste børn, dertil er filmen og historien for uhyggelig - er jeg ikke ganske overbevist om, at man ikke kunne have lavet en lige så lækker og endnu mere gribende film med skuespillere og ikke-animerede figurer i hovedrollerne."
The Informant!- "...er da også ofte meget underholdende, ikke mindst fordi Mark Whitacre er så bizar en skikkelse."
Michael Jackson's This Is It- "This Is It er en på mange måder inciterende film, hvor Jackson bestemt ikke ligner en mand på 50 år, endsige en mand på gravens rand."
Zombieland- "Fleischer går ikke ligefrem efter at skræmme sit publikum - Zombieland er kun sjældent uhyggelig - men han har forstået at lave en varm komedie med mange gode grin, sympatiske hovedpersoner og et par store spande blod og indvolde."
Over Gaden Under Vandet- "Det er et sympatisk, men ikke så vellykket projekt, den skue spil- og manuskriptuddannede Charlotte Sieling har kastet sig ud i."
Solisten- "Det er simpelthen for tydeligt, hvad instruktøren, manuskriptforfatteren og skuespillerne vil, og det er irriterende. Den slags skal listes ind ad bagdøren, ikke proppes ned i halsen på publikum..."
Julie & Julia- "Der er rigtig mange underholdende øjeblikke i Julie & Julia..."
Ved Verdens Ende- "De skøre og skæve indfald og situationer har tydeligvis været udgangspunktet for Ved verdens ende, der godt kunne have brugt lidt mere tid på tegnebrættet."
Fame- "...filmen varer altså kun 107 minutter og foregår over fire år – hvorfor man nok føler sig underholdt, men ikke rigtigt får noget med sig ud af biografen."
Monsterjægerne- "Filmens problem er i høj grad purunge skue spillere, der ikke evner at gøre roller eller replikker troværdige, og et manuskript og en iscenesættelse, der ikke evner at gøre det, der skal være spændende, spændende, eller det, der skal være sjovt, sjovt."
Paris- "...en både rørende og morsom hyldest til den franske hovedstad, på én gang grim og smuk."
Op (org. version)- "En uforbeholden anbefaling og et gjaldende ‘Eventyrlysten længe leve!’ herfra."
Op- "En uforbeholden anbefaling og et gjaldende ‘Eventyrlysten længe leve!’ herfra."
