Ashton Kutcher

Ashton Kutcher
Det var som den tumpede hunk Michael Kelso i ungdomsserien 'That 70s Show' (1998-) at Christopher Ashton Kutcher fik sit store gennembrud hos et stort teenagepublikum. Selvom han snart efter begyndte at optræde, så fortsatte han i serien helt indtil 2005.

Efter et par mindre filmroller fik han sit navn på plakaten til teenagekomedien 'Dude, Where's My Car?' (2000), der blev et solidt hit blandt American Pie-publikummet. Han scorede endnu et hit mden den romantiske komedie 'Just Married' (2003), hvor han spiller overfor Brittany Murphy.

Rollen som den traumatiserede Evan Treborn, der kan ændre begivenheder i fortiden, i scifi-thrilleren 'The Butterfly Effect' (2004) markerede en ny type rolle for Kutchcer. Hans præstation overbevidste dog ikke kritikerne om hans evner uden for det komiske rollefag.

Selvom Kutcher indtil 2003 havde opnået en vis berømmelse for sine film, så var det intet mod den opmærksomhed han fik, da det kom frem, at han dannede par med den 15 år ældre kollega Demi Moore.

I 2003 var Kutcher med til at lave MTV-serien 'Punk’d' sammen med vennen Jason Goldberg. Det er en moderne udgave af skjult kamera , hvor Kutchers kendte kolleger fra film og musikverdenen udsættes for practical jokes.

Inden Kutcher fik gang i karrieren som skuespiller så arbejdede han som model for blandt andre Versace and Calvin Klein.

Kutcher har tvillingebroderen Michael, samt en ældre søste Tausha. Han er uddannet bioingeniør ved Uiversity of Iowa.
< 1 >