Produktionsselskab: DreamWorks

Det amerikanske multimedieimperium DreamWorks SKG blev grundlagt i 1994 af tre af underholdningsbranchens allertungeste drenge. Instruktøren Steven Spielberg, den tidligere Disney-producer Jeffrey Katzenberg og David Geffen, der i 1990 solgte sit pladeselskab MCA for over en milliard dollars. Selskabet har inkorporeret Spielbergs produktionsselskab Amblin Entertainment, grundlagt 1984.

DreamWorks' mission er efter eget udsagn at skabe et studie, der "er velvilligt indstillet overfor kunstnere og udvikler producerer og distribuerer musik- og filmunderholdning af høj kvalitet."
Udover at lave realfilm og animationsfilm har Dreamworks markeret sig som producent af tv produktioner.

Til DreamWorks største hits hører Antz, Saving Private Ryan, American Beauty, Flugten fra hønsegården, "Meet The Parents", "Gladiator" og "Shrek". Som tv-producent har selskabet markeret sig med sitcom'en "Spin City" og krigsminiserien "Band of Brothers".

Dreamworks Records udgiver musik med en lang række kunstnere, heriblandt Eels, Elliot Smith, Chris Rock, Rufus Wainwright og Randy Newman.
< 1 >