Produktionsselskab: Handmade Films

Da den bindegale komiker-gruppe Monty Python var næsten færdig med den kontroversielle kristusparodi 'Life of Brian', fik produktionsselskabet EMI kolde fødder og trak sig ud af projektet. Gruppen henvendte sig til Beatlen George Harrison, der synes så godt om ideen, at han skød de nødvendige penge i projektet og dermed grundlagde Handmade i 1978. Senere udtalte musikeren om sin vej ind i filmverdenen: "I just wanted to see the movie."

Under Harrison producerede Handmade i alt 24 film over 11 år. Harrison lavede musik til flere af filmene og glimrede med en række camero optrædener - blandt andet i 'Life of Brian'.

I 1990 producerede Handmade sin sidste film under Harrison, 'Nuns On The Run', og i 1994 blev selskabet solgt til canadiske Paragon Entertainment for den beskedne sum af 8,5 millioner dollars.

De mest kendte film fra Handmade er: 'Life of Brian', 'The Missionary', 'The Long Good Friday', 'Time Bandits', 'A Private Function', 'Withnail and I', 'The Lonely Passion of Judith Hearne', og 'Mona Lisa'.