The Insider

Jeffrey Wigand bliver fyret som vicedirektør i et stort amerikansk tobaksfirma. Lowell Bergman fra det berømte nyhedsprogram '60 Minutes' opsøger Wigand for at få ham til at fortælle om tobaksindustriens beskidte metoder. Wigands afsløring vil være en bombe under tobaksindustrien, og dne skyer derfor ingen midler for at forsøge at stoppe ham. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Drama
Instruktør Michael Mann
Medvirkende Al Pacino, Russell Crowe, Christopher Plummer, Diane Venora
Spilletid 158 min.
Biopremiere 11.02.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk #98
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Michael Mann

(INSTRUKTØR)
Michael Mann var tyve år om at lave sine første seks spillefilm, men har alligevel etableret sig som en instruktør, der er værd at regne med. Allerede debuten 'Voldens gade' (1981) satte dagsordenen for Manns stringente visualitet, hvor alt bades i blåt neonlys og personerne placeres i stramme widescreen-kompositioner - gerne i kolde, art deco-a...

Anmeldere

Scope
Sssssmokin'

Med "The Insider" viser Michael Mann sig igen som en overdådig filmfortæller og har begået et mesterligt spiddende drama, der er en potentiel klassiker i samme vægtklasse som "Alle præsidentens mænd" ('76).

At Michael Mann er en genremæssig uberegnelig herre, er "The Insider" et slående bevis på. Efter han veritabelt ramte kriminalfilmens hoved på sømmet med mesterstykket "Heat" ('95), har han denne gang højst overraskende kastet sig over den dramadokumentaristiske genre.

Tobaksnak

Filmen er baseret på den kontroversielle historie om Dr. Jeffrey Wigand, der afslørede tobaksindustriens respektløse manipulation med cigaretters nicotinindhold. Wigand (Russell Crowe) er netop blevet fyret fra en toppost i tobaksgiganten Brown & Williamson og ligger pludselig inde med en hel del sprængfarlige oplysninger om virksomheden og hele industrien. Anonymt sender han dem til journalisten på programmet "60 minutes", Lowell Bergman (Al Pacino), der finder afsløringerne mere end interessante. Han opsporer Wigand for at overtale ham til at stille op i programmet. Men selvom han udmærket er klar over hans moralske ansvar, er han dog ikke umiddelbart med på ideen, og hele den første del af filmen går med en indlevende beskrivelse af den fortrolighed og det venskab, der vokser mellem de to mænd. Da Wigand, med al den retslige sikkerhed i ryggen som Lowell kan mønstre, endelig slår til, vælger tv-selskabet CBS at stryge interviewet, fordi det er for afslørende og for mange interesser står på spil.

Magiske Mann

Der kan ikke strøes nok rundt med superlativerne til Mann's på alle måder store film. Med sin pertentlige perfektionisme og sit sublime fortælletalent har han skabt en umådelig helstøbt film, der ikke er set mage længe. Oven i hatten får man en energisk og engageret Al Pacino, men specielt en intet mindre end fantastisk Russell Crowe, der bare bliver bedre og bedre. Og som om det ikke var nok, så er den lange liste af birolleskuespillere helt oppe på "Heat"-niveau: Christopher Plummer som "60 Minutes"-ankermanden Mike Wallace og Bruce McGill i en lille, men mindeværdig rolle som Wigands forsvarer.

Manns mesterstykke kan ganske enkelt ikke anbefales nok og bør, hvis der overhovedet er nogen retfærdighed til, skrabe en gedigen samling Oscars til sig.

Brugere

17/03-07Musikken 3
Efter at have købt "The Insider" på DVD igår, måtte den lige tjekkes ud endnu en gang.

Ved dette gensyn faldt det mig ind at filmen, i en sekvens nær slutningen, benytter det samme stykke Oscar-vindende musik som "Babel", gjort af hurtigt fingerspil på en akustisk guitar.

Jeg er lidt forvirret. Hvordan kan det hænge sammen?

04/01-06Mesterligt.
Totalt blæret film af Michael Mann, der når utrolige højder i skuespil, fotografi, instruktion, klip, manus og musik.
Filmen er utrolig vedkommende, og ikke kun om Big Tobacco men Big Corporate & beskidte tricks generelt.

Dybt imponerende. Michael Mann er en fantastisk instruktør. 'Nuff said!

30/12-05Michael Mann is the Man
Elsker, Elsker Michael Manns stil. Hans valg af kameraføring og klipning, hans brug af musik og lyd er simpelthen genialt. Som en anden allerede har sagt, denne film er et must for film elskere. Russell Crowe har aldrig været bedre.

27/12-05Klassiker !
Anonym
Insider har på rigtig mange måder følelsen fra de store klassikere som F.eks Godfather. Det her er et must for enhver filmelsker. Fotografens brug af lys og skygge, og ikke mindst en vanvittig kreativ leg med fokus, gør at filmen løfter sig langt over hvad der er set meget meget længe. The insider er en kollos af kreativ filmkunst, uden at det på nogen måde går ud over den solidt velfortalte og velafviklede historie.

05/01-05syg god
Anonym
pisse spændende thriller med stærkt spillene russel crowe og al pacino.

næsten på højde med seven, bare ikke ligeså markaber.

05/01-05- Skræmmende -
En forsker på et cigaretfirma opdager, han skjuler en frygtelig sandhed. Med vilje sættes nikotinindholdet i firmaets produkt nemlig så højt op, at afhængighedsfølelsen forstørres væsentligt. Dette kan den pålidelige forsker ikke vende ryggen til og allierer sig derfor med en indflydelsesrig journalist, og sammen indleder de den største og mest hæsblæsende moraldebat i mands minde.

"The Insider" er en knivskarp thriller, der ligger på et så imponerende spændingsniveau, at den matcher selv de største i genren a la "Seven". Styrken ved denne er så bare, at det ikke er en makaber seriemorderfortælling, men derimod ren og skær virkelighed. Den chokerer og løfter sløret for en af erhvervsindustriens grummeste og mest usmagelige skandaler.

Med Crowes præstation i titelrollen fødes en stj...

12/01-04LeoK og J.S.
Anonym
J.S. tak skal du have. Og LeoK, slap dog af. Hvor i alverden skriver jeg at den visuelle side (og filmen) ikke er gennemtænkt?????? Jeg synes selv jeg understreger hvor gennemtænkt det hele egentlig er....!!!

"Vi snakker ikke ufokuserede dogme-billeder, men fuldstændig gennemtænkt og virkningsfuldt kameraføring."

11/01-04Ikke gennemtænkt??!!??
Anonym
Don, en film til over 30 millioner dollars er gennemtænkt. Tag dig sammen.

Filmens lydside er en af det års bedste. Se den i surround og nyd de mange smækre detaljer. Læg især mærke til den lækre balance der opnås mellem psykologisk motiveret musik og musik der fungerer som atmosphere.

...

11/01-04don
Anonym
tror du ikke at dogmekameraføring som du vist kalder det er gennemtænkt? så tager du altså meget fejl. thomas har meget ret i hvad han skriver synes jeg.

du skriver gode indlæg bliv ved med det.

insider er en god film.

11/01-04den bedste fra Mann
Anonym
Udsøgt og realistisk drama af den talentfulde Michael Mann. The Insider er hans bedste film, og det siger ikke så lidt!! Al Pacino og Russel Crowe giver indsigtsfulde og mindeværdige præstationer, og skuespillet over hele linien er fremragende. Historien er baseret på en virkelig hændelse, og den er hele vejen igennem troværdig og realistisk. Mann har lavet en afdæmpet og smuk film, hvor de kompetente skuespillere får plads til at udfolde sig, og det giver gevinst.

Filmen er mest af alt rørende og gribende. Crowe er en person som alle os andre, og han prøver på at gøre en forskel, men kommer til at betale dyrt for sin indsats, som i den sidste ende ikke blev bemærket. Det er en kynisk historie, som er vist igennem en intens billedside. Jeg har ikke set noget så nærværende før. Det er ...




Fakta

Medvirkende
Lowell Bergman Al Pacino
Jeffrey Wigand Russell Crowe
Mike Wallace Christopher Plummer
Liane Wigand Diane Venora
Don Hewitt Philip Baker Hall
Sharon Tiller Lindsay Crouse
Debbie De Luca Debi Mazar
Eric Kluster Stephen Tobolowsky
Richard Scruggs Colm Feore
Ron Motley Bruce McGill
Thomas Sandefur Michael Gambon
Bag kameraet
Instruktion Michael Mann
Produktion Pieter Jan Brugge, Michael Mann
Manuskript Eric Roth, Michael Mann
Fotografi Dante Spinotti
Klip William Goldenberg, David Rosenbloom, Paul Rubell
Scenografi Brian Morris
Musik Pieter Bourke, Lisa Gerrard, Graeme Revell
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Dokudrama
Nøgleord Journalist, Kamp mod systemet, Whistleblower
Premieredatoer
Biograf 11.02.2000
Dvd 14.11.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 158 min.
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 30.467
Selskab Touchstone Pictures
Biodistributør SF Film/Filmcompagniet

Se også...