Passengers - 2 D (Passengers)

Rumskibet Avalon er ikke nået langt på sin 120 år lange rejse mod en koloniplanet, da en teknisk fejl får en af passagererne til at vågne af sin dvale. Maskiningeniøren Jim prøver at få det bedste ud af situationen, men føler sig frygtelig ensom, indtil han får selskab af den smukke journalist Aurora, som også er vågnet for tidligt. Snart opdager de, at der er flere ting galt på det enorme rumskib. © Scope

Produktionsår 2016
Genre Drama, Science Fiction
Instruktør Morten Tyldum
Medvirkende Chris Pratt, Jennifer Lawrence, Michael Sheen, Laurence Fishburne
Spilletid 116 min.
Biopremiere 22.12.2016
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Movie Monday

Morten Tyldum

(INSTRUKTØR)
Norske Morten Tyldum fik en kæmpe gennembrud i sit hjemland med sin debutfilm, den romantiske komedie 'Buddy' (2003). Tyldum er uddannet ved School of Visual Arts i New York Han har arbejdet for NRK Drama og blandt andet lavet en række dokumetarfilm, blandt andet om det tidligere Jugoslavien og Bandemiljøer i Los Angeles. I 2002 lavede Tyl...

Anmeldere

Politiken
"...er ikke en stor sci-fi-film som ' Arrival', men den er fermt underholdende med durkdrevne dilemmaer og adskillige mindeværdige effekter."

Berlingske Tidende
"...er klassisk science fiction, som den blev skrevet i genrens guldalder i 1950erne. Den udmaler en løfterig fremtid, hvor mennesket kan rejse til stjernerne og i princippet har opnået en form for udødelighed, mens dens veltempererede humor laver grin med vor egen nutid."

Jyllands-Posten
"...en professionelt udført rumromance, der godt kunne minde om "Titanic", fordi vi ved, at en eller anden form for undergang venter rundt om hjørnet."

Weekendavisen
"Det er en flot, men egentlig ret doven film, som kan ses for interessens skyld af genrens komplettister og skuespillernes mest hengivne fans. Det er en skam, naturligvis, for 'Passengers' kunne have været meget mere."

Ekstra Bladet
"...er som udgangspunkt ret godt tænkt, inden den desværre fiser ud i ingenting og pladder-sentimentalitet."

B.T.
"...er ikke så dyb og original en film som f. eks den oscarvindende ' Gravity' - men den er nu heller ikke helt ueffen."

Cinemazone
"...er ikke stødende dårlig, selvom dens stalkeragtige-rumromance kommer faretruende tæt på. I stedet ender den som en omgang gennemsnitligt rod, der lige akkurat holdes i luften af standard Hollywood-håndværk og især sine charmerende stjerner."

Ekko
"Morten Tyldums sci-fi-drama giver ikke altid lige god mening, men romancen i rummet leverer i perioder åndeløs spænding."

Brugere

03/02 14:27Solid underholdning.
Jeg er stor Sci-Fi fan - og der var rigtig mange ting jeg synes om ved Passengers.

Universet, skibet og teknikken er i absolut topklasse - så det købte jeg helt. Jeg synes også at dilemmaet er glimrende. Men jeg savner et ekstra element, som ofte er i Sci-Fi film - frygten for det ukendte, en fjende som uventet dukker op. Det giver ofte rumfilm en ekstra klaustrofobisk dimension.

Når det er sagt så er Chris Pratt glimrende, især i starten hvor han lever som "Palle alene i verden"/"Robinson Crusoe" - og er ved at gå i hundene. Jennifer Lawrence er fin staffage, men mangler efterhånden at bevise at hun er noget særligt som skuespiller.

Slutningen er måske lidt kliché, men er helt fair når man ser filmen som helhed.

03/01 15:44I rummet kan ingen høre dig stalke?
*spoilers*

En teknisk fejl betyder, at en mand vågner op fra dvale i et transportrumskib, 90 år før skibet efter planen når frem. Den uudholdelige ensomhed får ham i desperation til at vække en anden passager.

"Passengers" leger med tanken om, hvad der kunne gå galt, hvis en klassisk sci-fi-forestilling blev til virkelighed - nemlig den, hvor menneskeheden udvikler en teknik til at lægge folk i dvale, så man kan sende dem på langvarige rejser for at kolonisere andre planeter. Jon Spaihts' manuskript spørger ganske simpelt, hvad et enkelt uheld kunne forårsage i løbet af 120 års rumrejse.

Filmens første halvdel bygger da også glimrende videre på den simple præmis. Instruktør Morten Tyldum får flot visualiseret det store transportskib som et troværdigt miljø med mange finurlige de...

27/12 10:511. halvdel rigtig god
Hvor er det synd, at en film som er rigtig god i især i den 1. halvdel senere strander i plader romantik. Så sukkersød plader romantisk, at jeg enkelte steder næsten fik kvalme.Den kunne godt være endt på samme måde uden plader romantikken. Den får 4 stjerne med pil ned af.

25/12 18:35Som Luftig Vaniljeis 6
Jeg må indrømme, at jeg synes konceptet til denne film var interessant og efter at have lavet lidt research, havde jeg ønsket at pengemændene ville have holdt sig til Spaiths' oprindelige idé for som filmen er nu, er det en flot, men desværre også ganske kedelig og nogle gange usmagelig, omgang feelgood sci-fi, der smager lige så behageligt, men ikke fantastisk, som vaniljeis med en halvlunken Aldi-cola til.

Filmen begår den graverende fejl at afsløre sit "twist" i løbet af de første 20 minutter, hvor det i det oprindelige manuskript var gemt til filmens tredje akt, der unægteligt havde gjort en langt mere interessant film. I stedet bliver "twistet" brugt som katalysator til en kærlighedshistorie af den slags, hvor uanset hvor usympatisk, selvisk og direkte uansvarligt hovedkarakteren...

23/12 09:55Flot og tankevækkende.
Trailere nu til dags har en irriterende tendens til at vise alt for meget. Sommetider så meget at de fremstår som et kort sammenkog af filmen.
Da jeg satte mig i biografsæddet til Passengers havde jeg derfor en klar ide om, hvad de næste to timer ville byde på, men jeg tog fejl.
Passengers er en langt mørkere film end traileren lader en tro. Først og fremmest fordi præmissen om to passagerers alt for tidlige opvågning - 90 år for tidligt på en 120 år lang rejse til en ny verden - bygger på en moralsk forkert beslutning, som det er nemt at anfægte, hvor meget man end forstår den, men også fordi beslutningen har alvorlige konsekvenser, som filmen giver sig tid til at beskrive.

Læs hele anmeldelsen her:
http://www.filmkorn.dk/anmeldelser/passengers/485


Fakta

Medvirkende
James Preston Chris Pratt
Aurora Lane Jennifer Lawrence
Arthur Michael Sheen
Gus Mancuso Laurence Fishburne
Admiral Norris Andy Garcia
Fitzgerald Kimberly Battista
Bag kameraet
Instruktion Morten Tyldum
Produktion Stephen Hamel, Michael Maher, Ori Marmur, Neal H. Moritz
Manuskript Jon Spaihts
Fotografi Rodrigo Prieto
Klip Maryann Brandon
Scenografi Guy Hendrix Dyas
Musik Thomas Newman
Genrer og relationer
Genre Drama, Science Fiction
Undergenre Romance
Nøgleord Bartender, Dating, Rumrejse, Rumskib
Premieredatoer
Biograf 22.12.2016
Dvd 18.05.2017
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2016
Spilletid 116 min.
Trailer Eksternt site
Selskab Original Film, Company Films, Start Motion Pictures
Biodistributør United International Pictures
Dvd-distributør Universal/Sony Pictures

Se også...