"Sceneskiftene er sammen med brugen af langsomme panoreringer og tavshed med til at skabe uro og spænding i et værk, hvor man sjældent tænker over, hvem skuespillerne er."

"Christopher Nolan er en ambitiøs filmmager, der bryder konventioner og skaber selvstændige værker. Med ”Dunkirk” viser han, hvor effektivt billeder, lyd og klipning kan kombineres til et sansebombardement uden sidestykke."

"...et uforligneligt audiovisuelt angreb på sanserne, der inviterer til 1 time og 46 minutter i en højspændt trykkoger. Dunkirk gør for slaget ved Dunkerque, hvad Saving Private Ryan gjorde for invasionen af Normandiet. Det her er en biografoplevelse, du ikke må snyde sig selv for."

Der er ting ved ‘Dunkirk’, der har naget mig, siden jeg så den første gang. Dengang i 2017, få dage før filmen kom ud, virkede den nagende følelse både forkert og måske endda en smule uretfærdig, lidt som at klage over en fluesværm ved Niagara Falls. Jeg gav filmen fem forsigtige stjerner i en anmeldelse i Fyens Stiftstidende, men søgte hurtigt vished i Imperials 70mm-visning. Ved tredje nylige gennemsyn på blu-ray var Christopher Nolans krigsfilm fortsat et dragende, stedvist overvældende skue, men følelserne fra førstehåndsindtrykket blev også både bekræftet og forstærket.

Mange har kaldt ‘Dunkirk’ Christopher Nolans mest modne film. På mig virker den nu mere som det modsatte. Der er en ivrig, nærmest halelogrende jagt på spænding, der fæstner sig til værket, så snart de første 10 m...

Dybest set kunne filmen have mange andre prædikater end "Krigsfilm". Flugt - eller Redningsauktion, ville i grunden være mere rammende.

Bortset fra nogle få "Dog Fights" - så ser vi aldrig regulær kamp, men oplever den som den grufulde og oftest klaustofobiske situation de fleste soldater befinder sig i.

Scenen er en af 2. verdenskrigs mindre flatterende - nemlig da England valgte at stikke halen mellem benene, og flygte over hals og hoved fra de grumme tyskere. Vel vidende at de franske styrker blev tilbage og blev slagtet. De egentlige helte var de almindelige engelske bådejere, som med fuld risiko tog turen over for at hente drengene hjem. Samtidig var regeringen underlig passiv, og ville ikke risikere noget - det er i hvert fald Nolans dom.

Nolan formår med enkelte og fin...

I slutningen af maj 1940 er store dele af den britiske hær omringet af tyskerne omkring Dunkerque i Nordfrankrig, og den britiske regering udkommanderer civile fartøjer til at hjælpe med at evakuere tropperne.

Christopher Nolans storfilm er en flot og medrivende genfortælling af den første store britiske bedrift i 2. Verdenskrig. Men frem for at fokusere på redningsaktionens forbløffende omfang - 338.226 allierede soldater blev på en uges tid fragtet til England - fortæller Nolan konsekvent historien fra frøperspektiv. "Dunkirk" krydsklipper primært mellem tre handlingsspor: Til lands kæmper et par soldater for at komme med et skib over kanalen. Til vands sejler en lille kutter til undsætning, bemandet af den midaldrende ejer og et par teenageknægte. I luften sætter en gruppe Spitfire...

Christopher Nolan kan noget med billeder og lyd, og Dunkirk er en eksplosiv rejse tilbage i tiden til en af 2. verdenskrigs største og mest heroiske bedrifter, nemlig evakueringen af hele den 400.000 mand store engelske hær fra Normandiet, på flugt fra tyske bomber, kugler og torpedoer.

Det er en historie, der skriger efter at blive filmatiseret, og ikke mindst en historie, der har en helt indfødt storladenhed og grandiositet over sig, og det formår Nolan fuldt ud at portrættere på det store lærred. Da den engelske flåde ikke havde skibe nok, fik man civile både, fiskere, lystbåde og hyggeskibe, til at tage den farefulde færd for at hente de engelske soldater hjem!

Læs hele anmeldelsen her:
http://www.filmkorn.dk/anmeldelser/dunkirk/498