Muppets Skatteø (Muppet Treasure Island)

Fra en gammel sømand, Billy Bones, får den unge Jim overrakt et kort, som angiveligt skulle vise vejen til en nedgravet skat. Kortet er imidlertid eftersøgt af en gruppe sørøvere anført af den halte Long John Silver, og da det lykkes for Jim at få en ekspedition sendt af sted, sker det med piraternes intense bevågenhed. Med skatteøen i sigte begynder det at gå op for Jim og hans venner, at de intetanende er blevet fanget i piraternes skumle planer. Historien om skatteøen bygger løseligt på forfatteren R.L.Stevensons roman af samme navn. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Adventure, Familiefilm, Musical
Instruktør Brian Henson
Medvirkende Tim Curry, Kevin Bishop, Billy Connolly, Jennifer Saunders
Spilletid 99 min.
Biopremiere 28.06.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
"Welcome to the Muppet Show"

Beklageligvis virker Muppet-ensemblets eskapader mere som de sidste krampetrækninger end en tilbagevenden i triumf

Det hører vel til et af livets store mysterier, at en grøn tøj-frø som indehaver af et mindre morskabsteater et unavngivent sted blandt Amerikas storbyer overhovedet skulle kunne opnå bare et minimum af succes. For nøjagtig tredive år siden kunne DR rapportere fra de første forestillinger med Kermit, Miss Piggy, Fozzie Bear, og hvad de nu ellers hedder, og det blev hurtigt klart, at dette crazy-show havde potentialer, der rakte durk mod 'the big picture'. Mupperne ramte lærredet første gang i 1979 med "Muppet går til filmen". Sidenhen er fulgt en stribe film, hvoraf "Muppets Skatteø" efter nogle års pause er det seneste påfund.

Tim Curry spiller den etbenede skurk Long John Silver, der skal forsøge at finde en nedgravet skat før drengen Jim Hawkins (Kevin Bishop). Jim har fået fat i et skattekort, og får snart samlet et mandskab bestående af hele Muppet-galleriet, der kan hjælpe ham med at finde skatten. Uheldigvis består en stor del af besætningen af pirater ledet af den etbenede kok, og så begynder skibbets kaptajn - spillet af Kermit naturligvis - at ane uråd. Den ene plan følger den anden i forsøget på at uskadeliggøre piraterne indtil det forudsigelige klimaks sender Jim og John mod hinanden. Med flyvende dukker og meta-filmiske kommentarer spredt ud gennem hele filmen bliver det til halvanden times småfnissen.

Lad mig understrege, at jeg fra mit femte leveår har været en trofast dyrker af Hr. Direktør Kermit og hans betagende teatertrup. Intet slapstick-comedy-nummer har været for lavt til ikke at modtage min ubetingede hyldest, og det er derfor med beklagelse jeg må konstatere, at Mupperne virker temmelig tamme i deres versionering af R.L. Stevensons gamle røverhistorie om Jim Hawkins og Long John Silver. Dukkerne er sjove, bevares, og flere af vittighederne kunne lige netop tåle det store biograf-format, men totalt set lignede det tre TV-shows skruet sammen til en spillefilm. Det kan måske lade sig gøre en lørdag formiddag på familiens 21" stereoalter, men i biffen bliver det som at læse Radiserne med forstørrelsesglas. Det kan Muppet-fans landet over ikke være tjent med.

Brugere

26/06-02Lidt for kalkuleret
Anonym
De kendte og elskede muppetfigurer har denne gang kastet sig over en af litteraturens mest kendte eventyrbøger af Robert Louis Stevenson.
Morsom filmatisering af denne klassiker, men man kan ikke lade være med at føle at det hele er lige lovligt forudbestemt og kalkuleret til at skulle være en succes og at man derfor "satser" alt for meget på det sikre. Hele produktionen præges af, at filmen virker skemalagt og mister derfor en del charme. Dukkeføringen kan virke en del gammeldags og den imponerer ikke, men er af høj kvalitet hvis man bedømmer at den er lavet uden computere.


Fakta

Medvirkende
Long John Silver Tim Curry
Master Jim Hawkins Kevin Bishop
Kaptajn Billy Bones Billy Connolly
Mrs. Bluveridge Jennifer Saunders
Kermit m.fl. Steve Whitmire
Gonzo m.fl. Dave Goelz
Miss Piggy m.fl. Frank Oz
Blind Pew m.fl. Jerry Nelson
Clueless Morgan m.fl. Bill Barretta
Bad Polly m.fl. Kevin Clash
Bag kameraet
Instruktion Brian Henson
Produktion Martin G. Baker, Brian Henson
Manuskript Kirk R. Thatcher, Jerry Juhl, James V. Hart
Forlæg Robert Louis Stevenson
Fotografi John Fenner
Klip Michael Jablow
Scenografi Val Strazovec
Musik Hans Zimmer
Genrer og relationer
Genre Adventure, Familiefilm, Musical
Undergenre Dukkefilm, Sørøverfilm
Nøgleord Baseret på roman, Pirat, Skat
Relaterede film Muppets indtager Manhattan
Premieredatoer
Biograf 28.06.1996
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1996
Spilletid 99 min.
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 3.012
Selskab Walt Disney Pictures, Jim Henson Productions
Biodistributør Buena Vista

Se også...