Firestorm

Jesse Graves (Howie Long) er firejumper, altså faldskærmsbrandmand i de nordamerikanske skove. En dag støder han ind i den undslupne morder Shaye (William Forsythe), der netop har antændte et stort skovområde som en del af flugtaktionen. Det bliver til en brandfarlig jagt igennem de alt for varme skovområder. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Action
Instruktør Dean Semler
Medvirkende Howie Long, Scott Glenn, William Forsythe, Suzy Amis
Spilletid 89 min.
Biopremiere 03.07.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

William Forsythe

William Forsythe er den arketypiske birolle-skuespiller. Hans cv er længere end 'Borte med Blæsten', men det er kun de færreste af hans film, der er kommet op i danske biografer. Hans udseende – tøndeformet med sjove tænder – er årsag til, at han er mest kendt fra komiske rolle. De bedste film, han har stukket sit hoved frem i, er 'De...

Anmeldere

Scope
Der går ikke røg af en brand...

Dean Semlers debutfilm "Firestorm" får kun premiere i to biografer i Danmark og den kommer op midt i sommerferien hvor billetsalget traditionelt er lavt. Det ligner en tanke.

At sætte en actionfilm op i to kopier midt om sommeren smager langt væk af, at distributionsselskabet Constantin Film ikke tror på at Dean Semlers første film som instruktør "Firestorm", får ret mange chancer af det danske biografpublikum. Det lugter af, at filmen ikke er særlig god, og at den bare skal fyres af i en fart. Og der går da heller ikke røg af en brand, uden der er ild. "Firestorm" er en ren stinker af en film, hvor den tidligere mesterfotograf Semler (han fik oscar for "Danser Med Ulve") sandelig godt ved hvor kameraet skal stå, men ikke hvordan man skal instruere skuespillere så de er nogenlunde troværdige, eller vælge et manuskript, der kan overraske bare en lille smule.

"Firestorm" handler om en flok såkaldte "firejumpers", der er specialister i at springe ud med faldskærm og slukke skovbrande i det nordlige USA. Den tidligere sportsstjerne og nu tv-vært Howie Long spiller den gæve og bundsolide Jesse, der leder de brave brandmænd, mens William Forsythe er den psykopatiske morder Shaye. Shaye bliver sammen med nogle andre straffefanger sat til at slukke en lillebitte brand (noget man åbenbart bruger på de kanter), men det er bare et påskud for at slippe væk og samtidig slå en masse mennesker ihjel og sætte ild til nogle flere træer. Jesse kommer efter ham og så går den vilde jagt gennem ild og til sidst vand. Ind imellem skal den smukke ornitolog-inde Jennifer (spillet af Suzy Amis) også lige reddes så det hele kan ende godt.

arikaturer af karikaturer

"Firestorm" er ikke en god film. Skuespillerne er karikaturer af karikaturer og manuskriptet er det tyndeste og mest forudsigelige, der er set længe. Chris Soth har skrevet det som et afgangsprojekt fra en manuskriptskole og historien melder ikke noget om eksamenskarakteren. Men han kan ikke have fået meget mere end hvad "Firestorm" får efter den er kommet op på lærredet. Der er ingen overraskende drejninger og personerne og dialogen er klichepræget og entydig. Billederne er til gengæld rimeligt pæne, mens actionscenerne ikke er noget, der bringer en gennemsnitlig biografgænger ud på kanten af sædet. Filmen er endvidere sovset ind i en masse storladent melodramatisk musik, der skal understøtte de pæne billeder af ildebrand.

Når man har set "Firestorm", har man fået så meget tynd røg i hovedet at man må gnide øjnene længe og hoste gevaldigt for ikke at komme til at være rigtigt uforskammet og bruge bandeord. Det eneste der er at sige om den film er: Lad være!

Brugere

27/05-06Notorious 2
En skodfilm, der har en ung faldskærmsudsringers liv på samvittigheden. "Firestorm" er en aldeles skematisk affære om en "Smoke Jumper", der skal bekæmpe en stor skovbrand i USAs Midtverst.

Jeg kender AD'en på filmen, og den canadiske stunt co-ordinator nægtede at gennemføre stuntet hvor hoved personen kører ud over en afgrund på en motorcykel (med en bag på) og derefter aktivere sin faldskærm i et "hero-moment". Den valgte skrænt til optagelsen var for lav. Den amerikanske producer mente at det var noget forbandet canadisk pjat, så han hyrede - totalt off the books - en ung Base Jumper til at gøre det for ham.

Hvad du ikke ser på skærmen er at få sekunder efter der klippes væk fra udspringet ramte den unge fyr jorden og blev dræbt på stedet. Så vidt vides har den pågældende prod...

01/08-03Endnu en B-film...
Anonym
...og ikke en skid andet!!!

24/11-02Ganske flot.......
Anonym
Utroligt godt lavet og filmet. Mange smukke billeder i filmen, og actionscener er helt fremragende.

Skuespillet er lidt tyndt, men det glemmer man hurtigt i filmen. Det er ikke det vigtigste, jeg har lagt mærk til, i hvert fald ikke i denne film. Der er så mange andre ting som er meget bedre.

03/07-02Let at kritisere
Anonym
Lille, stærkt kritiseret actionflick. Det er jo altid let at kritisere en film som denne, men den er slet ikke så dårlig endda. Måske er skuespillet ikke verdens bedste, måske er historien tynd og overfladisk fortalt og fuld af klicheer. Men de som ønsker at se en film som denne, kigger nok ikke mest på de ting. De ønsker sig nok nærmere nogle gode actionscener og det byder filmen på. Nogle endda ret flotte og i værste fald standard, men aldrig dårlige.


Fakta

Medvirkende
Jesse Graves Howie Long
Wynt Perkins Scott Glenn
Randall Alexander Shaye William Forsythe
Jennifer Suzy Amis
Monica Christianne Hirt
Pete Garwin Sanford
Cowboy Sebastian Spence
Andy Michael Greyeyes
Packer Barry Pepper
Karge Vladimir Kulich
Bag kameraet
Instruktion Dean Semler
Produktion Thomas M. Hammel, Joseph Loeb, Matthew Weisman
Manuskript Chris Soth
Fotografi Stephen F. Windon
Klip Jack Hofstra
Scenografi Linda Del Rosario, Richard Paris
Musik J. Peter Robinson
Genrer og relationer
Genre Action
Undergenre Katastrofefilm
Nøgleord Brandmand, Skovbrand
Premieredatoer
Biograf 03.07.1998
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1998
Spilletid 89 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 517
Selskab 20th Century Fox
Biodistributør Constantin Film

Se også...