Mimi og Madammerne

Mimi (Tammi Øst) er et sted i trediverne, har gang i karrieren som studievært, er gift og på overfladen lykkelig. Da hun savner pigerne fra det gamle punkband, inviterer hun til tøseweekend, og det går ikke helt som planlagt. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Drama
Instruktør Linda Wendel
Medvirkende Tammi Øst, Tina Gylling Mortensen, Michelle Bjørn-Andersen, Søs Egelind
Spilletid 91 min.
Biopremiere 14.08.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Linda Wendel

(INSTRUKTØR)
Danske Linda Wendel har siden sin spillefilmsdebut i 1986 instrueret en lille håndfuld realistiske hverdagsdramaer efter egne manuskripter, uden at skabe panik ved billetlugerne. I familiedramaet 'Ballerup Boulevard' oplever teenageren Pinky, spillet af Stine Bierlich, sit liv bryde næsten sammen, da hendes mor kommer i fængsel for bedrageri. ...

Anmeldere

Scope
Mimi. Mimi. Mimi. Mimi

En film af- med- og for kvinder. Forskellen på kønnene ligger ikke kun i organerne - den ligger også i mænds og kvinders filmsmag

Mimi (Tammi Øst) har tjek på livet. God karriere med eget talkshow, velhavende mand og smukt barn. Dag hun ved et tilfælde støder ind i ungdomsveninden fra punkbandet "Mimi og Madammerne", Pernille (Hella Joof), lover Mimi at arrangere en rigtig tøseweekend for det gamle band. I den lækre lystgård et sted på Sjælland folder pigerne sig ud med tøsesnak, alkohol og besøg på det nærliggende værtshus. En aften forsvinder Mimi imidlertid uden at sige hvor hun tager hen. Det er ekskæresten, stand-up komikeren Claus (Michael Carøe), der trækker. Ikke noget problem, hvis det da ikke lige var fordi at han i mellemtiden er blevet gift med veninden Pernille! Dagen efter fadæsen, er der mande-børne-middag, og med masser af alkohol og undertrykte passioner går det galt. Filmen, der lanceres som en komedie, er ikke morsom. Ikke så meget som et sekund og ikke et eneste sted. Det kræver sin instruktør (og manus-forfatter) at undgå enhver optakt til humor, med et hold, der vel at mærke består af Søs Egelind og Hella Joof - to af Danmarks tre ubetinget morsomste kvinder (den tredje er Kirsten Lehfeldt). Filmens instruktør og manuskriptforfatter Linda Wendel har i stedet prioriteret utallige scener, hvor Tamme Øst selvsmagende står foran spejlet og siger "Mimi". Igen og igen og igen. Jo tak, den er gået ind, den dér med kvinden, der prøver at finde sig selv i en selviscenesat illusorisk og ualmindelig skrøbelig verden uden lykke og rigtig kærlighed. Men hver gang der er optakt til uddybelse af Mimis situation, klippes der over til nogle af de mange fuldkommen ligegyldige sidehistorier, der jo er nødvendige, når nu Wendel har valgt at lade Mimi flankere af fire andre personligheder. Tag f.eks Sus (Tina Gylling Mortensen) og hendes spirende forhold til en lokal fisker - uha det er spændende at følge. Filmen fungerer bedst i scenerne med Mimis husbond Frans, spillet af Dick Kaysø. Hans korpulente statur og de isblå øjne, gør ham sitrende farlig som mand, og man føler han kan eksplodere i renvasket momentan sindssygt raseri hvert sekund. Linda Wendel har begået noget, der kunne ligne et lille stykke selvterapi udi kvindelighed og kønsroller, komplet blottet for drama og detaljer, og bygget på et ualmindeligt slapt manuskript. Måske filmen vil appellere til kvinder? Hvis den gør, har denne anmelder i hvert fald tabt en del for det modsatte køn.

Brugere

28/07-05Det er for dårligt....)O:
Anonym
Hallo!!! Den her film er det værste jeg har set længe.....Jeg så ikk det hele af den for den var for ånsvag. En film er virkelig for ring hvis man ikk gider og se andet end et par minutter af den...Og det gad jeg ikk....!!!!
Jeg kan ikk anbefale at se den. Kun hvis man er i nød og ikk har andet, så kan det lige gå. )0;
Den får ikk nogle stjerner af mig!


Fakta

Medvirkende
Mimi Tammi Øst
Sus Tina Gylling Mortensen
Vera Michelle Bjørn-Andersen
Majse Søs Egelind
Pernille Hella Joof
Frans Dick Kaysø
Tom Søren Sætter-Lassen
Klaus Michael Carøe
Nick Morten Suurballe
Svend Niels Skousen
Bag kameraet
Instruktion Linda Wendel
Produktion Jens Ravn
Manuskript Linda Wendel
Fotografi Kim Hattesen
Klip Mette Zeruneith
Musik Ivan Horn, Niels Skousen
Genrer og relationer
Genre Drama
Nøgleord Punkband
Premieredatoer
Biograf 14.08.1998
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 1998
Spilletid 91 min.
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 6.121
Selskab Nordisk Film
Biodistributør Nordisk Film

Se også...