Mimic

En epidemi er ved at tage livet af New Yorks børnebestand. Det lykkes forskerne Susan Tyler (Mira Sorvino) og Peter Mann (Jeremy Northam) at skabe en biologisk modagent til sygdommens smittebærer. Men det viser sig, at den genmanipulerede frelsende engel ikke helt opfører sig som dens skabere havde forudset. Den muterer videre af sig selv, og betragter snart sin værste fjende (og bedste måltid) som: Mennesket. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Science Fiction, Thriller
Instruktør Guillermo del Toro
Medvirkende Mira Sorvino, Jeremy Northam, Alexander Goodwin, Giancarlo Giannini
Spilletid 105 min.
Biopremiere 19.06.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Jeremy Northam

Englænderen Jeremy Philip Northam har fornenmme rødder i det engelske teater. Måske er det derfor, han ofte bliver castet til litterære periode-film, som for eksempel ”Emma” (1996), ”Den ideelle mand” (1999) og ”Den gyldne skål” (2000). På amerikansk grund debuterede han i den såkaldte spændingsfilm ”N...

Anmeldere

Scope
Kryb i skjul

Sommerens horder af insekter indtager i år de mørke biografsale. Så hvis du har set "Starship Troopers" og har mod på lidt mere spyt, slim og splat, så tag en tur i New Yorks undergrund, og se på genteknologiens fagre nye væsener i "Mimic"!

I de gode gamle dage havde gale videnskabsmænd langt hvidt hår strittende ud til alle sider og et aldeles vanvittigt udtryk i øjnene, når de pustede liv i deres hjemmelavede monstre - bare for at se om det kunne lade sig gøre. I dag ligner sådan en videnskabsmand en smuk kvinde ved navn Mira Sorvino - og prøver kun at rette Guds skaberværk lidt til med det ædle formål at redde en hel generation af børn.

Kvas kakerlakkerne
For da en dødsensfarlig epidemi truer med at gøre New York barnløs, mens lægevidenskaben hjælpeløst må se til, får insektforskeren Susan Tyler en god idé: Eftersom det er byens kakerlakker, der bringer smitten rundt, kan sygdommen stoppes med en genmanipuleret kakerlak-dræber-mutant - som selv er en slags kakerlak, men altså udrydder sine artsfæller. Og Gud ske tak og lov kan denne nye art ikke formere sig og kun overleve ganske kort tid, så der er fred og ingen fare... (Eiffel-tårn sælges - ring 33 25 25 40.)

Susan får stoppet epidemien, til stor lykke naturligvis. Men som kun de færreste ikke har gættet, vokser træerne ikke ind i himlen. Det gør til gengæld kakerlak-mutanterne nede i undergrunden. Vokser, altså. Og inden længe må Susan kravle ned i pløret til dem og forsøge at vride halsen om på sine egne små, søde skabninger. Ikke just nogen skovtur.

Vinder på point
Der er ca. hundrede film, som det umiddelbart falder mig ind at sammenligne "Mimic" med. Jeg nævner ingen titler, men kom selv i tanker om film, hvor en lille tapper gruppe kastes ud i en ulige kamp mod slimede uhyrer for at redde menneskeheden - det er dem, jeg tænker på. "Mimic" er ikke tabt bag nogen vogn i dette selskab: Jeg gyser over danske Dan Laustsens mørke, dystre fotografering af rør, vand og kloaker. Jeg røres af de gispende børn, for hvis skyld helvede bryder løs under gaderne. Jeg nyder at se sexede Sorvino indsmurt i mudder, afløbsvand og insektsekret, og ikke mindst jubler jeg over at se ægte papmaché-monstre i stedet for latterlige og utroværdige computeranimationer.

"Mimic" er et godt gammelt b-filmgys på genteknologiens nye kolber, og husk så i øvrigt på Scope's sommerråd til splatterfans: Insekter skal opleves i biografen, ikke i baghaven.

Brugere

03/03-06Kakerlakken gjorde det...
Anonym
Børn begynder at dø i New York p.ga. af kakerlakker, så avler man snus fornuftigt nok, en super kakerlak med det tvetydige navn Judas, som spiser alle de andre kakerlakker. Helt naturligt udvikler Judas kakerlakken sig til at kunne imiterer os mennesker (utroligt de ikke kunne regne den ud?) og så er helvede for alvor løs. Ja, det er altså "plottet" i denne gyser, når du så er færdig med at grine, så sæt dig til rette og nyd de Se7en "inspireret" opning credits, Mira Sorvino's Hvad-er-det-her-får-noget-attitude og de utallige regnvåde klicher og billige chok-effekter. Genre nøgenhed i fuld flor.

10/07-05Del Toro goes hollywood
Del Toros første møde med Hollywood er en lunken sag af en film, effekterne er da gode nok, men den mangler suspense og opfindsomhed, fordi i det store og det hele er det jo bare en flok mennesker der løber rundt i store tunneler med store krydser på deres rygge...

Del Toros andet møde med Hollywood er et absolut action horror mesterværk og en af mine favoritter, Hellboy er en film der ikke får ydeligere omtale fra min side

Jeg må på det kraftigste anbefale scope at oprette Del Toros mesterværker Cronos og The Devils Backbone

01/04-05Møg Dårlig
Møghamrende iriterrende film, med en latterlig amerikansk slutning. Resten er heller ikke for godt, men ikke direkte dårligt. Det er slutningen der gør den dårlig!

18/11-04ulækker men ikke splatter
Anonym
hmmm..jeg ved ikke rigtigt..den er så ulækker, at man væmmes ved det..men alligevel ikke splatter. jeg vil faktisk ikke helt sige det er en gyser....mer en blanding af thriller og science fiction...jeg kan bare ikke klare den slutning der, med at alle har det godt, og de holder sammen for evigt!...arh! hader det bare! det er faktisk det der ødelægger hele filmen! hader også den scene lige før slutningen, hvor hende den bitch, til hovdeperson råber til væsnet: ta mig! ikke ham! ta mig! og skær i sin hånd...arh! men ellers da en ok film..:-/

31/10-04FINDES DER BEDRE FILM???!
Anonym
FINDES DER BEDRE FILM!!!? ja! det gør der!

10/06-04Das Gott
Anonym
Jeg forstå godt du finder filmen dårlig for det gør jeg også. Din kritikpunkter giver bare ikke rigtig mening???

04/06-04Uheldigt møde!
Anonym
Her har vi endnu et eksempel på, hvor galt det kan gå, når de amerikanske gyser er rettet mod det unge publikum, så viser den type film sjældent gyset og uhyggen.

Filmen er noget tynd omgang sjask, og der er efterhånden lavet en lang række af tvivlsomme gyserfilm, hvor bøhmanden overlever uanset hvad, i hvert fald længe nok til at lave en trilogi.

Filmen er blottet for ægte gys, det hele er simpelthen forfærdeligt, skrigende og pisse anstrengende at kigge på.

Det her er en grotesk opvisning i, hvor galt det egentlig kan gå, når en instruktør går fuldstændig amok om det han foretager sig.

Efterfølges er Mimic 2

08/04-04haha for kedelig
Anonym
kedelig kedelig film..

31/12-02Svar til Savinup
Anonym
Mimic 2 er dårlig, meget dårlig!

31/12-02Mimic 2
Anonym
Ja etteren er fed, men hvordan er 2`eren ?




Fakta

Medvirkende
Susan Tyler Mira Sorvino
Peter Mann Jeremy Northam
Chuy Alexander Goodwin
Manny Giancarlo Giannini
Leonard Charles Dutton
Josh Josh Brolin
Remy Alix Koromzay
Dr. Gates F. Murray Abraham
Ricky James Costa
Davis Javon Barnwell
Bag kameraet
Instruktion Guillermo del Toro
Produktion Ole Bornedal, B.J. Rack, Bob Weinstein
Manuskript Matthew Robbins, Guillermo del Toro
Fotografi Dan Laustsen
Klip Patrick Lussier
Scenografi Carol Spier
Musik Marco Beltrami
Genrer og relationer
Genre Science Fiction, Thriller
Nøgleord Epidemi, Mutant
Premieredatoer
Biograf 19.06.1998
Dvd 03.12.1998
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1997
Spilletid 105 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 15.804
Selskab Dimension Films
Biodistributør Scanbox

Se også...