Elsker Edwards personlige karakter, og Burtons fascinerende verden af tanker og fantasier.
Historien er smuk, velfortalt, rørende og fuldt af dramatik og sjove øjeblikke. Når du først har bidt dig fast i filmen, forlader du ikke biografens varme sæde, for et toilet besøg. Du bliver grebet af filmens meget forskellige personligheder, den underlige by med de mindst lige så underlige borgere. Edward Saksehånd (Johnny Depp) er hovedløs god i en vanvittig svær rolle, som "menneske-robot". Edward er klodens, vel nok, mest uskyldige væsen og inderst inde og også udenpå, et rigtig godt menneske. Kemien mellem Edward og den smukke teenage-datter Kim (Winona Ryder) er ikke til at tage fejl af. Selvom de er som nat og dag, finder Kim hurtig Edward interessant. Og Edward er ligeledes drøn forelsket...

Endnu en gang er Depp helt fantastisk som "sindsyg" eventyr helt. Denne gang som ung. Jeg er altid lidt skeptisk over for eventyrfilm, men når det er med Johnny Depp kan man ikke blive skuffet. Dette er dog en af de bedre. En rigtig klassikker.

En film man kan se igen og igen, og jeg kommer altid til at tænke på fastalavnsboller når jeg ser den=)

I et ærkeamerikansk forstadshelvede, prydet med afskyelige og skrigende farvelader, lever en flok mennesker, hvis rutineprægede dagligdag næsten er brækfremkaldende. Dog besidder det fordomsfulde kvarter en befriende kontrast i kraft af et tilsyneladende ubeboet, tårnhøjt slot, hvis gråtoner afveksler byens klare farver. Men den eksemplariske, perfektionist Peg opdager, efter en grundig udforskning af det dystre slot, at det rent faktisk bebos. For inde i loftets allermørkeste skygger, kryber en lille skabning sig sammen, hvis hænder optræder i form af knivskarpe sakse. Peg kan ikke modstå hans plagede krampetræk og fører ham ned gennem byens gade, der hurtigt fyldes med mistroiske blikke og et uudholdeligt væld af interesse for det nyankomne væsen. Dog opstår der hurtigt tydelige kontra...

Tim Burton kaster sig ud i endnu et visuelt og eventyrlystent mesterstykke.

Vi har vel alle gået rundt med fordomme om mennesker der ikke ligner os selv, dette bliver for alvor sat på spidsen i Edward Scissorhands. Jeg har selv oplevet dette mht. mit handicap og har prøvet denne totale isolationfølelse som Edward føler indtil at nogen strækker hånden frem og viser at vi ikke alle sammen er idioter. Og mon ikke også Burton har haft det sådan på det tidspunkt, da han lavede de første tegninger af Edward som 6-årig?

Anyways, historien om den mærkelige skabning Edward fortælles med vanlig stor lyst og glæde af Burtonarderet med den ene memorable sekvens efter den anden, hvem husker ikke Edwards besøg i Kevins skole, isskulpturen af Kim og den afsluttende sekvens i den gamle borg? Fant...

Set for rigtig mange år siden.