Celebrity

Lee Simon er en society-journalist, som gerne vil være kendt lige som de kendte. Derfor er han meget målrettet og kynisk i sin jagt på stardom, ligesom han ser, de kendte er det. Denne jagt får nogle private konsekvenser for hans familie og i den sidste ende også for hans chancer for at blive berømt. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Komedie
Instruktør Woody Allen
Medvirkende Hank Azaria, Kenneth Branagh, Judy Davis, Leonardo DiCaprio
Spilletid 113 min.
Biopremiere 18.05.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Hank Azaria

Hank Azaria begyndte sin karriere som stand up-komiker. Efter lidt teater og tv-arbejde fik han tiltusket sig småroller i film som 'Quiz Show' (1994) og 'Heat' (1995), men han huskes nok bedst som den klodsede bøssebutler Agador i 'The Birdcage' (1996). I den animerede sitcom "Simpsons" lægger han blandt andet stemme til figurerne Apu Nahasap...

Anmeldere

Scope
La Dolce Vita

Den to år gamle "Celebrity" er en stilsikker lille sag, hvor Kenneth Branagh spiller Woody Allens neurotiske rolle. Sven Nykvists sorthvide billeder er rasende flotte, og sammen med den jazzede underlægningsmusik kommer der en melankolsk tone ind over en historie, som ikke er specielt bidende.

Man kan lære meget om sit samfund ved at se på dets idoler, siger Robin Simon (Judy Davis) i Woody Allens nu knapt to år gamle "Celebrity". Og hvis hun har ret i det, ser det ikke så godt ud. Filmen begynder og slutter med, at en flyver skriver "Help" på himlen ledsaget af indledningssekvensen til Beethovens Skæbnesymfoni, og den postulerer hermed, at vi, ligesom kendisserne, er fanget i et skæbnespil, hvor det end ikke nytter at råbe om hjælp for få en mere tålelig tilværelse. De kendisser, som "Celebrity"s to hovedpersoner omgås, lever et særdeles overfladisk liv, og skal man tro Robins postulat, har vi andre et lige så indholdsløst liv.

De unge, de rige og de overfladiske
Kenneth Branagh spiller societyjournalisten Lee Simon, der tørster efter den stjernestatus, som han ser hos de unge og rige, han færdes iblandt. Efter en skilsmisse fra konen, Robin, spinder skæbnen sit spind, og man følger de tos parallelle historier med nye bekendtskaber, nye jobs og nye muligheder. Deres ambitioner er forskellige og udkommet ligeså, men fælles for dem begge er, at de på deres vej i det overfladiske jetset-liv faktisk møder nogle mennesker, som virkelig elsker dem og tror på dem og deres professionelle evner. Forskellen på Lees og Robins reaktion er, at Lee for sent indser, at der faktisk findes folk, der er rede til at give lidt af sig selv.

Det er her, Allen præsenterer sit synspunkt om, at det liv, stjernerne lever, blot er et spejl af resten af tilværelsen. At det her i den postmoderne æra er næsten umuligt at give et kompliment, men endnu sværere at modtage et, for vi leder altid efter bagsiden af medaljen. Overfladiskheden ligger selvfølgelig i det flygtige liv, vi fører, men også i vores tilbageholdenhed og vores reserverede og ironisk distancerede måde at skjule sårbarheden på.

Mangler bid
Trods den smertelige og velmenende mine, så har vi hørt historien før, og "Celebrity" gør os ikke klogere på livet - hverken de riges eller vi almindelige dødeliges. Woody Allen har dog med vanlig sans for rappe replikskifter, jazzet underlægningsmusik og med Sven Nykvists flotte billeder lavet en stilsikker film, som prøver at opdatere Fellinis "Det søde liv" (1960), der netop også udstillede forløjetheden i jetset-livet. Men hvor Fellinis afdækning af tilværelsens ulidelige lethed på de bonede gulve var skarp og bitter og oprigtigt ville ruske op i noget, er Allens film, trods den sædvanlige morsomme dialog, resignerende og tør ikke tage de dyre ord i munden. Det er som om, hans altid neurotiske hovedperson har affundet sig med sin skæbne.

Kenneth Branaghs version af Woodys normale rolle er ikke til at skelne fra originalen; de sædvanlige neuroser og fabulerende tirader er efterlignet til punkt og prikke, og man spørger sig selv, hvorfor instruktøren ikke selv spillede rollen? Branagh er en teknisk fremragende skuespiller, men han føjer ikke noget nyt til den kendte karakter, og handlingsmæssigt føjes der altså heller ikke noget ind under Woody Allen-solen. Det er sjovt, men så heller ikke mere.


Fakta

Medvirkende
David Hank Azaria
Lee Simon Kenneth Branagh
Robin Simon Judy Davis
Brandon Darrow Leonardo DiCaprio
Nicole Oliver Melanie Griffith
Bonnie Famke Janssen
Dr. Lupus Michael Lerner
Tony Gardella Joe Mantegna
Nola Winona Ryder
Supermodel Charlize Theron
Donald Trump Donald Trump
Bag kameraet
Instruktion Woody Allen
Produktion Jean Doumanian
Manuskript Woody Allen
Fotografi Sven Nykvist
Klip Susan E. Morse
Scenografi Santo Loquasto
Genrer og relationer
Genre Komedie
Undergenre Ensemblefilm, Mediesatire
Nøgleord Berømthed, Journalist, Supermodel
Premieredatoer
Biograf 18.05.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1998
Spilletid 113 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 8.780
Selskab Sweetlands Films
Biodistributør SF Film/Filmcompagniet

Se også...