RoboCop vil altid være en speciel film for mig, idet den var en af de første film, jeg ejede på vhs, og fordi jeg har set den et utal af gange, først som barn, hvor jeg ikke forstod den satiriske del og senere som voksen, hvor jeg stadig kan nyde filmens action og nu også de lidt dybere lag.
Den umiddelbare appel ligger i actionscenerne, det flotte design af RoboCop-kostumet og den glimrende musik, som understøtter handlingen. Netop historien om en politibetjent, der skal hævne mordet på sig selv, er både simpel og let at blive revet med i. Disse elementer fungerer fint.
De dybere lag i filmen omhandler naturligvis det satiriske aspekt, som udpensles gennem tv-nyhederne, reklamerne og de groteskt voldelige actionscener. Her er tale om et skydegalt voldssamfund ikke ulig det amerika...