"Final Analysis" er en hæderlig thriller, der er meget veldrejet, fin at se på, stjernebesat, utrolig kompliceret - og en grov tyv!
Jeg nærer en stor forkærlighed, for den genre, som filmen repræsenterer: Den psykologiske thriller. Og tænke sig, hvad Hitchcock kunne have fået ud af denne idé, selvom han uden tvivl ville have vendt sig mod den alt for komplicerede handlingstråd.
"Final Analysis" virker på mange måder. Det er en svær genre at bestige og det gør den godt, men så!: Der findes i film to slags lån, nemlig en "homage" og en parafrasering. Den første er en hyldest til et værk, vist på en selvstændig måde. Den sidste... "Final Analysis" leverer et vaskeægte tyveri af Hitchcocks berømte "Vertigo"-scene, hvor hovedrolleindehaveren lider af højdeskræk, og hvor han mister sin ...