Besat

En skummel fremmed (Udo Kier) ankommer med flyet fra Rumænien. Strømforsyningen i København kollapser, og en virusbefængt mand dør på skadestuen. Er en virus ankommet til landet, eller har ondskaben endnu engang gjort sit indpas på Riget? © Scope

Produktionsår 1999
Genre Gyser
Instruktør Anders Rønnow-Klarlund
Medvirkende Ole Lemmeke, Kirsti Eline Torhaug, Ole Ernst, Niels Anders Thorn
Spilletid 99 min.
Biopremiere 25.06.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Okkult ondskab

Karrierekneb, kærlighed og ondskab trives i Anders Rønnow-Klarlunds visuelt stærke thriller "Besat"

En mystisk mand (Udo Kier) ankommer med flyet fra Rumænien, og et splitsekund derpå går strømforsyningen i hele København. Kun på Rigshospitalet er der lys fra nødgeneratorerne, så undervisningen i epidemiologi og virus kan fortsætte. Imens bliver en mand med stærkt opsvulmet og ætset hud indlagt med en dødelig virus. Reservelægen Søren (Ole Lemmeke) overværer det uhyggelige tilfælde og beslutter sig for at undersøge sagen til bunds. Dog har han overlæge Lyngfeldt (Jesper Langberg) imod sig, som krampagtigt strider imod enhver mulig karrieremæssig konkurrence. Søren beslutter sig for at følge virussporene tilbage til Rumænien, og plottet til en god gyser er i gang. Handlingen fræser hårdtpumpet derudaf i et stilsikkert billedunivers, hvor kampen mod ondskabens virus udspilles.

Stilrent gys
"Besat" lægger ud i et stilrent, hårdtpumpet tempo, og filmens uhygge kryber hurtigt op under publikum. Det store gys eksponeres op på lærredet i form af virus, religion og faldne engle. Interne ambitionskonflikter, kampen mod det onde og kærlighedens pris går ej heller ram forbi, og de mange elementer giver fortællingen liv og helhed. I grønne, sorte og brune nuancer suger filmens billeder sit publikum ind i et storslået fortolkningsunivers, som sofistikeret formår at rumme både god action og stille spørgsmålstegn ved livets større eksistentielle overvejelser. "Besat" blander videnskaberne og det okkulte uden at blinke. Filmens nærværende og realistiske puls er fængslende og topper sublimt i Rumænien, hvor hundeglam, uhygge og fattigdom huserer. Det efterlader stærke sanseindtryk.

Stærkt skuespil
Filmens gode gys understøttes af skuespillernes pragtfulde præstationer. Udo Kier excellerer igen ud i en tvetydig og mystificeret rolle, hvor hans dragende karisma oser ud af lærredet. Søger han ondskaben eller søger han at udslette den? Han er determineret mod sit mål og skyer ingen midler, men tromler sine omgivelser ned med molotovcocktails. Ole Lemmeke folder følelsesregistret flot ud som reservelægen Søren, der både kæmper kampen for sin videnskabelige overbevisning og en indre kamp mellem følelser og karriereræs. De fine skuespillerpræstationer lider dog få gange under mindre heldige scener, hvor umotiverede handlinger eller urealistiske situationer presses igennem for at levere de nødvendige informationer til publikum. Det kunne have været undgået. For resten af plottet er ellers hele tiden fastholdt i et stramt, professionelt greb, hvor både suspense, råt skuespil og fine overgange fungerer fornemt. Og der er ingen tvivl om, at Anders Rønnow- Klarlund bemestrer billedkunsten. Hver en scene er gennemarbejdet, plottet er gennemtænkt, og der er kræset for detaljerne. "Besat" har mere på hjerte end blot at skabe et godt gys. For i sin insisterende kredsen om videnskaberne og okkultismen udfordrer den også sit publikum med eksistentialistiske spørgsmål om moral, etik og religion.

Brugere

20/08-05...af djævlen 2
Ikke direkte underholdende, men fremragende tænkt, gode skuespillere og djævelsk stemning!

07/07-05Vellykket dansk chok.
Anonym
God danish gys film om en mand som er satan og en anden mand hvis kæreste bliver til satan?? -Underligt, men underholdende, fordi de enkelte gyser scener er intense og sprængfyldte af suspense.

06/02-05Exorcisten i psykologi...
Da jeg genså den for 2. gang, fandt jeg overhovdet ud af hvad den handler om. Kanone scener, og skummel stemning. Faktisik ligeså - hvis ikke mere djævelsk end exorcisten, bare på en helt anden måde... Tæt på lígeså djævelsk som Blair witch 2!

15/01-05Overraskende dårlig...
Så hvidt jeg kan se er den faktisk næsten ikke ond... Så hvidt jeg kan se er det kun vrøvleri. Starter mærkelig, men ender godt...Jeg ved snart ikke hvad jeg syndes om den... Ufattelig kedelig men en herlig slutning...

22/12-04kedsomlig kedelig kedsomlighed
Anonym
En dansk film, som jeg IKKE vil sige der er en gyser. Så uhyrlig kedsomlig, kedelig og spastisk lammet film. Dog en god slutning, men ellers er det bare noget af det værste juks danmark har lavet!!

22/05-03Udemærket
Anonym
En god gedigen dansk gyser/thriller der vækker minder om Jack Sholder's mere action-betonede "The hidden" fra 1987. Dog befinder "Besat" sig i et mere okkult videnskabeligt univers. Helt klart vellykket og seværdig.

03/09-02God Dansk Gyser
Anonym
Atmosfærefyldt og velinstrueret gyser der blander det okkulte med det naturvidenskabelige. Der bydes på god spænding og et par overraskelser.


Fakta

Medvirkende
Søren Ole Lemmeke
Sarah Kirsti Eline Torhaug
Bentzon Ole Ernst
Jensen Niels Anders Thorn
Lyndfeldt Jesper Langberg
Drengens Far Valentin Popescu
Dr. Angelson Istodor Claudiu
Astronomen Bjarne Henriksen
Vincent Monreau Udo Kier
Lotte Malene Christian
Tom Preben Friis
Berit Iben Hjejle
Morten Nikolaj Lie Kaas
Bag kameraet
Instruktion Anders Rønnow-Klarlund
Produktion Thomas Mai, Christel Jacobsen, Egil Ødegård, Gyda Berling Rasmussen
Manuskript Anders Rønnow-Klarlund, Ole Saltin
Fotografi Eigil Bryld
Klip Steen Schapiro, Camilla Skousen
Musik Martin Rønnow-Klarlund
Genrer og relationer
Genre Gyser
Premieredatoer
Biograf 25.06.1999
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 1999
Spilletid 99 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Selskab Zentropa
Biodistributør Angel Films

Se også...