Toy Story 2

Da cowboydukken Woody forsøger at redde pivedyret Wheezy fra at blive solgt på loppemarked, bliver Woody selv kidnappet af en fanatisk legetøjssamler. Rumhelten Buzz Lightyear organiserer straks en storstilet redningsaktion. © Scope

Produktionsår 1999
Instruktør John Lasseter
Medvirkende Preben Kristensen, Thomas Eje, Anders Bircow, Lasse Lunderskov
Spilletid 93 min.
Biopremiere 12.02.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anders Bircow

Midtermanden Anders Bircow er grunden til, at nogen ynder at kalde den nationale institution inden for familievenlig lørdagsunderholdning for "Linie 2 med guitar". Bircow lægger stemme til den frygtsomme Rex i de danske versioneringer af ”Toy Story”-filmene og er efter sigende en habil golfspiller. Bircow har en bankuddannelse, en ...

Anmeldere

Scope
Det er sjældent, at efterfølgeren til en succesfilm kan leve op til publikums forventninger, men "Toy Story 2" er faktisk bedre end den første film om Woody, Buzz og alt det andet legetøj på Anders' værelse.

Det er svært at tro på, at der kan komme noget bemærkelsesværdigt ud af en historie om en drengs legetøj, endsige at det kan gøres to gange. Men John Lasseter og folkene fra Pixar har lavet endnu en legetøjshistorie, der er vittig, medrivende og så flot, at man glemmer, det er en tegnefilm. Der er meget at grine af, både for børn, barnlige sjæle og andre voksne.

Pas på den onde kyllingemand!

Ved en fejltagelse ryger Woody, den glade cowboy (stemme: Preben Kristensen), med i en kasse til et loppemarked. Den grumme legetøjssamler, kyllinge Al (stemme: Amin Jensen) forsøger at købe dukken, men elsket legetøj er ikke til salg for penge. Men Al ved at Woody er penge værd og kidnapper ham med til sit kæmpe legetøjsland. Det viser sig nemlig, at Woody i sin tid var stjernen i sit eget tv-show. Sammen med de andre figurer, cowgirlen Jessie (stemme: Puk Scharbau), guldgraveren Stinkey Pete (stemme: Per Pallesen) og den trofaste hest Bullseye, skal han sælges til et museum i Japan. Samtidig iværksætter Buzz Lightyear (stemme: Thomas Eje) og resten af legetøjet fra Anders' værelse en storstilet redningsaktion for at hente Woody tilbage. Nu opstår dilemmaet for Woody; skal han leve livet hos Anders og risikere at blive forkastet, når Anders bliver større, eller skal han leve for evigt, tilbedt af tusinder af børn, som en mumie på et museum?

Livet er at lege

Det er aldrig rart at blive forladt, heller ikke når man er et stykke legetøj. Det er dette tema, der gør "Toy Story 2" til lidt mere end en almindelig animationsfilm. Det er lykkedes Pixar at skabe en film, der er bemærkelsesværdig på grund af historien, den fortæller, og ikke teknikken. Vi bliver draget ind i et univers, som er fascinerende, medrivende og sjovt, og lærer nemt moralen om, hvor vigtigt det er at lege, selv når man er voksen. I "Toy Story 2" er instruktøren John Lasseter gået væk fra den surrealistiske dæmoni, der prægede den første film. Til gengæld har han lagt mere vægt på at uddybe de allerede etablerede karakterer. F.eks. er dinosauren Rex besat af computerspil, og Hr. Potato Head er blevet gift.
Samtidig er humoren i top. Der er den lettilgængelige falden-på-halen-humor for de små, og for de mere kræsne er der fede referencer til andre film og legetøjets sexliv. For hvem ville ikke gerne med til Barbiernes beach-party!

Linje 3 går til filmen

Stemmerne til den danske version af "Toy Story 2" leveres af cremen af danske skuespillere, og det fungerer rigtigt godt. Specielt Linie 3 er en god kombination i rollerne som Woody, Buzz Lightyear og Anders Bircow som den nervøse Tyrannosaurus Rex med de alt for korte arme. Men er man en feinschmecker, kan originalversionen også nydes i udvalgte biografer. Og et tip: Bliv siddende under rulleteksterne, og du vil blive udsat for nogen af filmhistoriens sjoveste "fraklip".

Brugere

16/04-05Levende Legetøj...
Alle vennerne er tilbage... Nu bare med flere legetøj til, som ødelægger hele historien, og gør den til både kedelig og trist, selvom der sker sådan direkte mere action i denne end nr. 1.

Jeg må indrømme: Den ejer nogle gode scener. Fks. starter den totalt underholdende! Men bliver mere, og mere trist jo længere man kommer ind i den. I øvrigt indholder den mange møgiriterrende replikker.

26/02-05I'm gonna say...
Anonym
Get over yourself! Også selvom jeg så den på org. sprog.

26/02-05Fuck Dig Din Falske Lort!
Selve handlingen er godt fundet på, men den elendige til latterlige lorte pige comboydukke øddelæger hele filmen. Den lede so tror hun skal bestemme over woodys liv! På et tidspunkt blev jeg så rasende at jeg overvejede at gå op og smadre fjernsynet og bagefter æde hele min plejefamilies bondegård! (Det var der jeg så den). Men det ville nok værer en idé at lade værer, for jeg så den en sen aften, hvor alle var gået i seng, og jeg så den nærmest i smu sammen med min lillebror ovre ved min plejefamilie.


Fakta

Medvirkende
Woody Preben Kristensen
Buzz Lightyear Thomas Eje
Rex Anders Bircow
Basse Lasse Lunderskov
Jessie Puk Scharbau
Stinky Pete Per Pallesen
Bag kameraet
Instruktion John Lasseter
Produktion Karen Robert Jackson, Helene Plotkin
Manuskript John Lasseter, Peter Docter, Ash Brannon, Andrew Stanton
Fotografi Sharon Calahan
Klip Edie Bleiman, David Ian Salter, Lee Unkrich
Musik Randy Newman
Genrer og relationer
Undergenre Animation
Nøgleord Legetøj, Sequel
Relaterede film Toy Story 3 (org. version), Toy Story 3, Toy Story
Premieredatoer
Biograf 12.02.2000
Dvd 25.10.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 93 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Selskab Pixar Animation Studios
Biodistributør Buena Vista

Se også...