Snatch

Diamanttyven Franky er i London for at aflevere en kæmpe diamant til Avi, men på vejen bliver han fristet til at sætte nogle penge på en ulovlig boksekamp. Det er dog blot en fælde. Samtidig får boksepromoteren Tyrken problemer, da den uberegnelige irske sigøjnerbokser Mickey vinder over hans egen bokser. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Komedie, Thriller
Instruktør Guy Ritchie
Medvirkende Benicio Del Toro, Dennis Farina, Vinnie Jones, Brad Pitt
Spilletid 103 min.
Biopremiere 12.01.2001
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Guy Ritchie

(INSTRUKTØR)
Guy Ritchie er vokset op i en engelsk arbejderklassefamilie. Han trådte sine filmiske barnesko indenfor musikvideoer og reklamefilm. Ritchie har ingen formel uddannelse inden for film, og han brugte tre år på at skaffe penge til at realisere sit manuskript til ”Rub, stub og to rygende geværer” (1998). Til gengæld blev den hæsblæsende ...

Anmeldere

Scope
Visuelt overkill

I engelske Guy Ritchies anden film er de to antikke skydere fra "Rub, stub og to rygende geværer" byttet ud med en kæmpe 86-karat diamant, men ellers er det business as usual, altså endnu en munter og blodig historie fra Londons kriminelle underverden

Med sit hyperenergiske tempo og håndfaste greb om de filmiske virkemidler formår Guy Ritchie langt hen ad vejen at skjule, at han ikke har en særlig spændende historie at fortælle. Til gengæld emmer "Snatch" af hektisk og stakåndet fortælleglæde. Med en overlegen stilsikkerhed fyrer (bad) Guy Ritchie sin historie af ved hjælp af et arsenal af freeze frames, ultrakorte flashbacks, close ups, fast motion og you name it. Ritchie vil ganske givet bare underholde, og det gør han, men efter at man har fået sin puls ned igen, er det svært at undertrykke følelsen af, at man har set det meste før.

Gamle kendinge og håndlangere
Det farverige persongalleri består af lømler, udskud, gamle kendinge, glade amatører, håndlangere, en russisk våbenhandler og en rigtig badass kickass sigøjner. Der er mildt sagt ikke tale om guds bedste børn, og de deler alle en særdeles liberal opfattelse af begrebet ejendomsret. Grådighed og forræderi hører til de mest fremtrædende karaktertræk hos samlingen af tegneserieforbrydere med navne som Bullet Tooth Tony, Franky Four Fingers og Boris The Blade. De udtrykker sig ofte i vittige oneliners, der trods enkelte guldkorn generelt ikke er helt så sjove, som de burde være.

Kringlet handling
Handlingen er lige så kringlet som Floridas stemmesedler. Det hele finder sted i løbet af en enkelt uge. Fortælleren Turkish (Jasan Stratham - en blandt flere gengangere fra Richies debutfilm) arrangerer illegale boksekampe. Det samme gør den frygtindgydende forbryderkonge Brick Top (Alan Ford), der har for vane at bruge sine fjender som svinefoder - skåret i småstykker, så de stakkels små grisebasser ikke får forstoppelse. Da en kæmpe 86-karat kommer til byen, lænket til den spilleglade Franky Four Fingers, begynder alle de mere eller mindre smarte forbrydere at få gode ideer. Ideerne viser sig bare at være knap så gode, når det kommer til stykket. Det bliver selvsagt meget hurtigt meget kompliceret og endnu mere blodigt, for hvorfor tale om tingene, når man har masser af knive og dejlige skydevåben?

Forbrydermoral
De bedste præstationer kommer fra Alan Ford og den nærmest uforståelige sigøjnerbokser Mickey i skikkelse af Brad Pitt. Med blottet tatoveret torso og en mere end proper næve formår Mickey at lave rod i det aftalte spil bag boksekampene. Vel er der en marginal forskel på de impliceredes forbrydermoral, og de fleste ender da også med at få deres rette bekomst, men ellers får man svært ved at finde noget, der ligner en stillingstagen til noget som helst i "Snatch". Efter hans to hidtidige film at dømme mener Ritchie åbenbart ikke, at der er nogen grænser for, hvor meget man kan grine af ren og skær menneskelig afstumpethed. Men det gør ham altså ikke til en stor filmmager, selv om udtrykket motion picture sjældent har været mere passende. I øvrigt er det værd at bemærke, at man i "Snatch" ikke finder skyggen af sex og stoffer.

Amoralsk drengerøvsfilm
Meningsløs og ligegyldig? Ja. Underholdende? Ja. Et hit? Ja, selvfølgelig. Hvis man synes, at "Pulp Fiction" (1994), "Fargo" (1996) og "Blinkende Lygter" (2000) er Guds gave til filmelskere, så er der heller ingen vej uden om "Snatch". Guy Ritchie har begået endnu en amoralsk drengerøvsfilm. Den er veloplagt, effektiv, men også blot endnu en i rækken af film om kulørte psykopater med hang til kæk forbryderslang og ironisk vold.

Brugere

24/03-08Vidunderlig film!
Jeg elsker den her film. Den er så fedt klippet, og har de skønneste detaljer. Der er måske ikke så meget at tænke over, og måske er den også en anelse "amerikansk" men humoren, skuespillerne og den gennemtænkte handling vejer helt op for det. Bestemt anbefalelsesværdig!

15/05-04Alt Ved Det "Gamle"
Anonym
Et diamant kup begås og byttes skal afleveres, og samtidig vil en bokser (Pitt) ikke vil tabe de kampe han får besked på og så kører intrigerne ellers derudaf i en rigtig pærevælling.

Den engelske instruktør Ritchie bragede igennem filmhimmelen tilbage i 1998 med sin spillefilms debut, den underholdende og energiske ”Lock, Stock And Two Smoking Barrels”. Her i hans næste film forsætter han i samme ubeherskede stil, men uden at have en helt så god historie at fortælle.

Den lidt svage historie skjules dog til at begynde med forholdsvis godt i filmens mange cinematiske virkemidler, furiøse klippestil og et højt tempo, der nu ikke altid er lige elegant, måske fordi den virker så påtaget, og kan komme til at virke irriterende indimellem. Og bag alt dette må man desværre også sande, a...

07/05-04rent og tomt blær
Anonym
Guy Ritchies to første film er visuelle genistreger. Historien er for så vidt ligegyldig, omdrejningspunktet er her en diamant, hvor den er i den hæsblæsende Lock, Stock and Two Smoking Barrelse var to geværer. Det kan faktisk være lidt svært at skelne de to film fra hinanden, da Ritchie kun bruger historien som undskyldning for vilde eskapader i klippestilen. Der er dog enkelte forskelle på skuespillerfronten, hvor Brad Pitt her er grænseløs morsom og uglamourøs som en hurtigtalende sigøjner. Ellers er gengangere som Vinnie Jones og især Jason Statham et frydefuldt gensyn hver.

Historien er til tider unødvendig kompleks, men Ritchie holder det store overblik og samler til sidst trådene fint. Hans film er rent guf for mig, og mange scener bærer tydeligt Ritchies geniale præg, blandt a...

01/05-04utrolig effektivt
Anonym
Bedre end jeg troede. Utrolige mange sjove optrin som der i sig selv er rå men Guy Ricthie har talentet til at gøre det sjovt. Fuldstændig ligesom ``the man Quentin``, Robert ´´blod skal der til`` Rodriguez, og faktisk synes jeg også at Lasse Spang Olsen skal have den ros.

Men med denne film er også med en af mine absolutte yndlingsskuespillere, nemlig Jason Statham. Han er fremragende. Brad Pitt er også fin.Men det er fedt action, rå men rigtig fed humor. En fedt filmbrag der skal opleves.

17/10-02En sjov lille film.....
Anonym
En ok film med masse af sjove optrin. Brad Pitt fejer alle modstander på knockout. Men han kan være lidt irriterende at høre på nogle gang.


Fakta

Medvirkende
Franky Four Fingers Benicio Del Toro
Fætter Avi Dennis Farina
Bullet Tooth Tony Vinnie Jones
One Punch' Mickey ONeil Brad Pitt
Boris The Blade Rade Serbedzija
Turkish Jason Statham
Brick Top Alan Ford
Doug The Head Mike Reid
Vinny Robbie Gee
Sol Lennie James
Bag kameraet
Instruktion Guy Ritchie
Produktion Matthew Vaughn
Manuskript Guy Ritchie
Fotografi Tim Maurice-Jones
Klip Jon Harris
Scenografi Hugo Luczyc-Wyhowski
Musik John Murphy
Genrer og relationer
Genre Komedie, Thriller
Premieredatoer
Biograf 12.01.2001
Dvd 20.06.2001
Øvrige oplysninger
Land England, USA
Produktionsår 2000
Spilletid 103 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 66.555
Selskab Columbia Pictures, SKA Films
Biodistributør Nordisk Film

Se også...