Italiensk for begyndere

En enlig præst dukker op i den provinsby, hvor han skal vikariere. Der er ikke liv og glade dage, men der er et italiensk-kursus på aftenskolen, så det lader han sig nøje med sammen med de andre singler. Efter et par dødsfald i byen, kommer der imidlertid mere liv i de lidt sølle eksistenser. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Drama, Komedie
Instruktør Lone Scherfig
Medvirkende Anders W. Berthelsen, Ann Eleonora Jørgensen, Anette Støvelbæk, Peter Gantzler
Spilletid 112 min.
Biopremiere 08.12.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anders W. Berthelsen

Den diskrete charmetrold, Anders Wodskou Berthelsen, blev folkeeje som hyrevognschaufføren René i DR's storbyserie ’Taxa’ (1997-1999). Siden fik han også ganske godt gang i filmkarrieren. Efter en række teater- og tv-roller debuterede han på film som den kriminelle ballademager Janus i Niels Arden Oplevs brækgule provinsportræt af outsidere fr...

Anmeldere

Scope
Taxaholdet på skolebænken

Hvis man lader Lars Kaalund sige uendeligt mange af den slags kommentarer, som han havde succes med at sige enkelte gange i "Den eneste ene" (1999), får man så en film, der er mange gange bedre end "Den eneste ene"? Nej, desværre!

Den nyuddannede teolog Andreas (Anders W Berthelsen) ankommer i Lone Scherfigs dogmefilm "Italiensk for begyndere" til en by i provinsen, hvor han skal vikariere for den suspenderede præst. Ensomt indlogeret på et hotelværelse kommer han hurtigt, om end nølende, i kontakt med andre singleeksistenser, der alle anbefaler ham at gå til italiensk på aftenskolen. På opfordring fra den klodsede bagerjomfru Olympia (Anette Støvelbæk) går han med, men pludselig dør læreren. Kan holdet fortsætte? Et par andre dødsfald slipper for alvor amoriner løs mellem singlerne i provinsen.

Luk landet!
Visse elementer af det danske provinssamfund er i filmen ramt lige i øjet: Kirken i fornuftige, gule mursten. Aftenskolelærerens pædagogiske stemme i et halvtomt lokale. Og især det centrale omdrejningspunkt i lokalsamfundet, Stadioncaféen, hvor Halfinn (Lars Kaalund) arbejder.

Overalt den praktiske og fornuftige danske gåen med livrem og seler. De tilstedeværende italienere kan derimod alt det, som danskerne ikke kan: De har familie, viljestyrke, elegance og sans for romantik. Hvis det står sådan til, burde vi måske slå et "lukket"-skilt op ved grænsen og udvandre kollektivt til Italien.

Klichéerne og virkeligheden
Filmen er episodisk bygget op omkring de morsomme replikker, som personerne afleverer. Det betyder, at personerne ikke hænger sammen, for dybden ofres altid for en sjov replik. De morsomme replikker følger modellen: A spørger i Øst, mens B svarer i vest. Ofte er de sjove, ofte er de ikke. Som der står på plakaten: "Er du gift? Nej, men jeg går til italiensk. - Det lyder fandme ulækkert!". Ikke sjovt, vel?

Flere af de potentielt spændende personer spilles dog godt. Anders W. Berthelsen spiller overbevisende, men vakler mellem forskellige udgaver af sin præst. Ann Eleonora Jørgensen spiller sensuelt provinsbyens oversete forførerske Karen, og Peter Gantzler, den maskuline Mike fra Taxa, er en sand fornøjelse hentet ind direkte fra virkelighedens provins som den søde og rare Jørgen, der ikke har det dårligt, men er "lidt skidtpas" - indtil også han bliver en kliché.

For klichéen og karikaturen er for gennemtrængende, både i skildringen af personerne og af byen. Det er den typiske, danske provins, der bliver skildret. Men ved ikke at være bundet til noget sted er den blevet så typisk, at den frit svævende mister sin overbevisningskraft og bliver til klichéen om en provins. Forcen ved dogme-reglerne skulle være, at der er plads til improvisationer, og at man kan trække på elementer fra virkeligheden efter det forhåndenværende søms princip. Men ind i mellem er det mest nærliggende ikke det virkelige og det sande, men tværtimod de lette kneb, fordommene og klichéerne. Derved misser "Italiensk for begyndere" dogmemanifestets guldkalv: virkeligheden, og lander i stedet på karikaturen i en for episodisk farce.

Brugere

26/12-134 begravelser og et bryllup
Spoilers,

Dansk films ukronede dronning, Lone Scherfig, har en svaghed for virkeligt skæve eksistenser og laver derfor tilsvarende skæve film. Hun har en særlig befriende evne til at blande komedie og tragedie, så man griner, hvor man burde græde og omvendt. Tilsat lidt sød og drillende leg med menneskets mentale teddybjørn, tryghed og kærlighed. For vel er Olympia, præsten og Jørgen Mortensen gode, men de er omvendt ramt af teddybjørnitis, ude af stand til at trække grænser over for andre, sige fra, stille krav (skønt præsten ellers selv formulerer et bibelcitat om krav) eller for den sags skyld tænke eller passe på sig selv (som præsten også rådgiver andre til).

Italiensk for Begyndere varer 112 minutter, længere end standarden, og handler om ca. et halvt år i seks menneskers liv...

27/01-08jo, jo (si, si)
det er jo en fin feel-good film med fine indslag og god underholdning og den banale slutning hvor alle får hinanden i "enden"

til tider svage replikker og dårligt skuespil, og det kan ærger, når man nu har fat i et godt potientiale

det er som om dansk film efter 90´er fuldtræfferne "pusher", "nattevagten" og evt. "breaking the waves" (af den lidende messias von trier) er sakket fuldstændig bag om dansen og er kørt fast i parforholdet for parcelhus-danskeren

Hvad med lidt originalitet

22/06-07Morsom
Velspillet, godt fortalt og meget morsom.

09/05-07.

09/05-07Urokkelig spinkelhed
Filmen er fortalt og vist i en typisk dansk spinkel facon. Dette virker meget godt!
Samtidig er alt skuespil i top og humoren er også godt fremme.

03/05-06Korn = useriøs bruger
Nå, så fik vi da vist bekræftet, at Korn er en useriøs bruger, der ikke er værd at spilde tid på. Her går han altså fra 5 til 2 stjerner. Flot. Jeg gider i hvert fald ikke bruge mere tid på ham.

03/05-06Roddet og kedsomlig, men ikke kedelig
Forskellige folk dyrker den samme hobby, italiensk, og hvis de møder nye mennesker, de bliver forelsket i, beder de også dem til at starte med at gå til det. Hen af vejen forelsker menneskerne jo sig i hinanden, og så kommer de jo sammen og har det godt.... Øh, ja. Men hvad kan publikum bruge det til? At blive mere bedrøvet over at man ikke selv ejer den lykke, som dem i filmen gør? Jeg synes filmen ender alt for lykkeligt, og generelt er der også en regnvejrssteming over den hele vejen igennem. - En dårlig regnvejrsstemning!

13/04-06kedelig og plotløs
Anonym
Jeg fik kæmpet mig igennem filmen, men den var ikke særlig sjov, der skete ikke rigtig noget ud over at folks forældre døde og i de sidste 10 minutter af filmen tog de til Italien.

06/04-05Morsom Og Hjertevarm
Mesterlige sjove replikker. Selve handlingen er måske lidt tam... Men de sjove, varmhjertige replikker overdøver handlingen totalt, så den bliver fantastisk god!

02/12-04hmm
Anonym
min mening er at jeg blev nød til at slukke for den efter 10 min da det er det værst lort jeg nogen sinde har set...............!!!!!




Fakta

Medvirkende
Andreas Anders W. Berthelsen
Karen Ann Eleonora Jørgensen
Olympia Anette Støvelbæk
Jørgen Mortensen Peter Gantzler
Hal-Finn Lars Kaalund
Giulia Sara Indrio Jensen
Kirketjener Elsebeth Steentoft
Sygeplejerske Rikke Wölck
Kirsten Karen-Lise Mynster
Pastor Wredmann Bent Mejding
Olympias far Jesper Christensen
Bag kameraet
Instruktion Lone Scherfig
Produktion Ib Tardini
Manuskript Lone Scherfig
Fotografi Jørgen Johansson
Klip Gerd Tjur
Genrer og relationer
Genre Drama, Komedie
Undergenre Dogmefilm, Ensemblefilm, Romantisk komedie
Nøgleord Præst, Søstre
Premieredatoer
Biograf 08.12.2000
Dvd 21.08.2001
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 2000
Spilletid 112 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 828.701 (#30)
Selskab Danmarks Radio, Zentropa, Dansk Filminstitut
Biodistributør Sandrew Metronome
Priser Bodil 2001, Bedste kvindelige birolle
Robert 2001, Årets mandlige birolle
Robert 2001, Årets kvindelige birolle
Robert 2001, Årets bedste manus

Se også...