Drengen og jernkæmpen (The Iron Giant)

USA, 1957. Den 9-årige Hogart bor alene sammen med sin mor i en lille by. En nat styrter en mystisk meteor ned , og snart begynder der at ske mærkelige ting. En nat går Hogarth ud i skoven og støder ind i en 20 meter høj robot, som er ved at æde en højspændingsstation. De to bliver venner, men snart er også andre på sporet af kæmpen. Da militæret bliver sat ind for at tage affære, ser det ikke længere så godt ud for Hogarth og hans nye ven. © Scope

Produktionsår 1999
Instruktør Brad Bird
Medvirkende Sune Hundborg, Annette Heick, Donald Andersen, Nis Bank-Mikkelsen
Spilletid 83 min.
Biopremiere 17.12.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Hvis E.T. var 20 meter høj og lavet af metal....

Disney-studierne, der jo er ældst og størst, når snakken er om animationsfilm, får efterhånden kamp til stregen af nye såvel som gamle selskaber, der satser på brede animationsfilm for både det unge og det voksne publikum. Sidste år så vi film som "Prinsen af Egypten" og "Antz" fra DreamWorks, og nu kommer så den fine "Drengen og Jern-kæmpen" fra Warner Bros.

Da kommunistforskrækkelsen var på sit højeste i 50'ernes USA, kunne den mindste lille ting, der var blot en smule fremmed, få enhver ægte amerikansk patriot til at se blodrødt. For hvis det ikke var "os", der havde lavet den stakkels lille ting, så var det "dem", og det var mere end grund nok til at smadre den til atomer. Man kunne jo altid spørge bagefter.

Stor, klodset og fremmed

I 1957 finder 9-årige Hogarth en robot ude i skoven i nærheden af den lille amerikanske by, Rockwell, hvor han bor alene sammen med sin mor. Ikke en lille snoldet legetøjsrobot, men en 20 meter høj robot fra det ydre rum. Altså meget stor og meget fremmed. Der er med andre ord udsigt til ballade, hvis regeringen, efterretningstjenesten, patrioterne og andet ærkeamerikansk godtfolk kommer på sporet af den høje metalgæst, som opfører sig lidt uvant, for nu ikke at sige klodset, i sine nye omgivelser. Med den størrelse og uden bordmanerer undgår man ikke at skabe lidt ravage hernede på Jorden.

Heldigvis finder Hogarth frem til Jern-kæmpen, inden den har efterladt alt for mange ulykker på sin vej. Han får banket lidt regler for almindelig god opførsel ind i låget på Jern-kæmpen, som til gengæld bliver Hogarths ultimative legekammerat og en kærkommen papfar af metal. Men naturligvis er der stærke kræfter, der arbejder for at lokalisere og udslette det ukendte, som befinder sig derude i skoven. Hvad enten det så er russerne, kineserne, marsboerne eller blot en 9-årig knægt og hans lidt aparte kammerat, bliver den amerikanske militærmaskine sendt til Rockwell for den nationale sikkerheds skyld. Sikkerheden er det herefter så som så med, men takket være Hogarth og Jern-kæmpens venskab, bliver konsekvenserne knap så fatale for menneskeheden, som militæret nær havde været skyld i.

Som man råber i skoven, får man svar

Det er en meget opbyggelig historie om venskab på tværs af forskelligheder og den farlige irrationelle frygt for det ukendte, vi her får fortalt. Sammenligningen med "E.T." ('82) er helt oplagt - også i "Drengen og Jern-kæmpen" er det barnet, der fordomsfrit byder den fremmede gæst velkommen, mens de voksne reagerer med angst og aggression. Selvfølgelig er pointen, at hvis vi møder Jern-kæmpen med varme og menneskelighed, så tager den ved lære af det. Hvis vi møder den med våben, ja, så har vi selv bedt om, at den skal blive vores fjende.

Når "Drengen og Jern-kæmpen" er så vellykket for både børn og voksne, er det fordi den - som alle gode historier - virker på flere planer. En lille dreng, der får en kæmperobot som bedste ven, er en god visuel idé. At de bliver forfulgt af en hemmelig agent, og senere militæret, er elementært spændende. At baggrunden for dramaet er det amerikanske koldkrigsklima, er interessant i et historisk og kulturelt perspektiv, og opfordringen til at bekæmpe fordomme og voldsanvendelse har universelle kvaliteter. Det samme gælder filmen som helhed, og den fortjener et stort publikum i alle aldersklasser.

Brugere

02/08-07serveret på et sølvfad....
En klassisk historie, som har sin helt egen unikke klichee. Og når Brad Bird instruerer og koordinere, kan det ikke gå helt galt.

27/12-05Børnesikret kæmperobot
Brad Birds (manden bag "The Incredibles") ”The Iron Giant” er en sød, men egentlig ganske standard og forudsigelig fortælling om en dreng i 1950'ernes kommunistangste USA, der møder en kæmperobot, som han bliver ven med.

Det er den type film, som både er underholdende, og som har en god morale om pacifisme og forståelse frem for angst, som du har lyst til at formidle til dine børn. Det bedste for voksne i denne film ligger i tegnestilen, hvor figurerne og omgivelserne har meget mere liv og personlighed end i de tegnede film Disney lavede i samme periode (de gik endegyldigt over til computeranimation sidste år).

Drengen Hogarth stifter bekendskab med robotten (med stemme af Vin Diesel) i skoven ved den lille lokale by, hvor moren (med stemme af Jennifer Aniston) arbejder i en Dine...

11/04-05En ny-klassiker i animation
Drengen og Jernkæmpen er for mig noget af en åbenbaring indenfor genren af animations- og tegnefilm. En film, der uden et gran af tvivl fra min side hører til iblandt 1990'ernes absolutte elite indenfor denne genre.

Drengen og Jernkæmpen er ikke blot et godt bud på et både hjertevarmt, sympatisk, empatisk og bevægende eventyr for alle fans af genren, store som små - den er på samme tid et imponerende skridt væk fra Disney-koncernens monopol på storslåede tegnefilm. Og en kærkomment lille 'afviger' af slagsen ; ).
Filmen ryger nemlig på intet tidspunkt i de samme faldgruber og de sædvanlige udtrådte klichéer som er så velkendt indenfor Disneys tegnefilms-koncept (det være sig de adskillige sang-sekvenser, den evindelige sentimentalitet, de karikerede skurke osv). Ikke at Disneys kon...

27/07-02En God Kæmpe!
Anonym
Fremragende tegnefilm for drenge (og piger) i alle aldre. Fuld fart på og massere af god action, men samtidig også rørende, yderst morsom og varm og med en god morale. Kan måske virke en smule sløv i starten, set i forhold til den høje standard filmen opnår siden hen. Flot animeret og godt tegnet. Ikke en Disney, men på sin egen måde fuldt på højde
med de store klassikere.


Fakta

Medvirkende
Hogarth Hughes Sune Hundborg
Annie Hughes Annette Heick
Dean Donald Andersen
Jernkæmpen Nis Bank-Mikkelsen
Kent Mansley Jens Jacob Tychsen
Bag kameraet
Instruktion Brad Bird
Produktion Allison Abbate
Manuskript Brad Bird, Tim McCanlies
Fotografi Steven Wilzbach
Klip Darren T. Holmes
Musik Michael Kamen
Genrer og relationer
Undergenre Animation
Nøgleord 1950'erne, Kæmpe, Paranoia, Robot
Premieredatoer
Biograf 17.12.1999
Dvd 09.05.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 83 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 56.574
Selskab Warner Bros., Warner Bros.
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...