Mission to Mars

NASA mister under mystiske omstændigheder kontakten til den første bemandede Mars-ekspedition. Man sender en redningsmission afsted. Men på Mars er der nu dukket spor frem af det røde sand - spor af intelligent liv. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Science Fiction
Instruktør Brian De Palma
Medvirkende Gary Sinise, Tim Robbins, Don Cheadle, Connie Nielsen
Spilletid 113 min.
Biopremiere 20.04.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Gary Sinise

Gary Sinise debuterede på det hvide lærred med krigsfilmen 'No Man’s Land' i 1991. Forinden havde han lagt sine kræfter i teatret, blandt andet ved at være med til at grundlægge Steppenwolf-truppen og instruere dets første Broadway-forestilling, 'True West' med John Malkovich. De to arbejdede også sammen på Sinises hidtil seneste job som fi...

Anmeldere

Scope
Den røde planet

Med "Mission to Mars" føjer Brian De Palma nye ingredienser til science fiction genren. Men 100 procent vellykket er den spektakulære effektfilm ikke

I science fiction-genrens storhedstid i 50'erne og 60'erne blev der lavet masser af film om rejser i rummet. De handlede altid om raketture til Månen eller Mars, hvor besætningen efter en lang flyvetur og landing mødte planetens mærkelige beboere. I "Raketskib X-M" (1950) var det stråleramte mutanter, i "Planet of the Vampires" (1965) var det rumvampyrer, og i "Nude on the Moon" (1963) var det topløse månepiger.
I Brian De Palmas første forsøg indenfor science fiction-genren er handlingen stort set den samme som i de gamle film. Nu er det blot en X-files-agtig rummand, de møder på den røde planet. Alligevel indeholder filmen flere nye elementer. Den forsøger både at være mere realistisk, seriøs og filosofisk end sine forløbere.

Guffer astronauter
"Mission to Mars" skildrer, hvordan menneskeheden ikke særlig langt ude i fremtiden tager på ekspedition til Mars. Raketturen - der varer et halvt år - forløber uden problemer, men da de fire astronauter begynder at udforske planeten, render de ind i et mystisk bjerg. De forsøger at scanne bjerget med en radar, men bjerget bryder sig ikke om at blive forstyrret og ender med at angribe jordboerne, som det fortærer.
En af astronauterne overlever, og NASA beslutter at sende en redningsmission af sted fra jorden for at hente ham. Desværre går redningsaktionen ikke helt som planlagt, og på Mars er der nu tydelige spor af intelligent liv.
"Mission to Mars" jonglerer med tunge emner som blandt andet årsagen til livets opståen. Men ud over nogle enkeltscener bliver filmen aldrig rigtigt vedkommende eller spændende. Årsagen er, at der ingen konflikt er i filmen. Alle karaktererne er venner og enige om, hvad der er godt for missionen. Så de eneste problemer, turen byder på, er forskellige genvordigheder af teknisk art. At der ikke er den mindste friktion imellem personerne, giver filmen et fortjent præg af blot at være en opvisning af flotte effekter.

Følelsesporno
Hollywoods helt store effektmaskine er selvfølgelig anvendt, men det undrer, at såvel alle landingerne på Mars som hele den første rejse er udeladt visuelt fra filmen. Det er lidt svært at kapere, at der efter en lang opbygning til rejsen pludselig klippes til, at personerne vader rundt på den røde klode og har lavet lejr og alt muligt.
Ellers følger den alle Hollywoods manuskriptformularer til punkt og prikke, og er derfor ofte ret forudsigelig. Heldigvis er der et par overraskende dødsfald undervejs. Det er en film, der bekræfter alle fordomme om amerikansk mainstream-film. Den er fyldt med gentagelser, alting bliver skåret ud i pap. Og alle de følelsesmæssige ting bliver der på typisk amerikansk maner svælget i, så det ind imellem tangerer den rene følelsesporno.
Men enkelte scener og effekter er ganske vellykkede. Især er de scener, hvor redningsrumskibet er ved at falde fra hinanden, efter at det har fået slået hul i skroget, både spændende og imponerende.

Egen agenda
Skuespillet holder den sædvanlige høje amerikanske standard, og selv noget af den mindre mundrette dialog får ensemblet leveret på nogenlunde vis. Bedst er Gary Sinise, der som altid spiller en af disse dobbelttydige karakterer med sin helt egen agenda. Her er han en astronaut uden ret meget andet at leve for end glæden ved at flyve og sine astronautkammeraters påskønnelse af hans evner. Som en lille finurlighed kan nævnes, at skuespilleren Connie Nielsen - der i filmen er gift med Tim Robbins' figur Woody Blake - faktisk er af dansk (nordjysk) afstamning.
Musikken, der er komponeret af veteranen Ennio Morricone, er flot og velfungerende. Selvfølgelig er den helt anderledes end hans kendte spagetti-western-musik fra B.la. Sergio Leones film. Men toner fra en mundharmonika gør sig sikkert heller ikke særlig godt som rummusik.

For genrefans
Uden en umiddelbar glæde ved populærvidenskabelige rumteorier og spektakulære science fiction-scenarier vil "Mission to Mars både synes lang og forudsigelig. Det kan derfor kun anbefales fans af genren at tage med på denne mission til Mars. Alle andre må heller holde sig på Jorden.

Brugere

07/07-06genetisk postulat 1
Hitchcock-protegéen Brian De Palma (der ofte er blevet kategoriseret som en direkte plagiator af spændingsmesteren selv) ekspanderer sit alsidige, men også noget brogede filmrepertoire med denne egenrådige og sympatiske, om end ikke hundrede procent vellykkede science fiction værk, der ikke høstede den store anerkendelse eller succes hos hverken kritikerne eller publikum. For mit vedkommende har De Palma som filmauteur aldrig været den historiske legende og innovatør, som mange folk gør ham til. Naturligvis må man ikke underminere signifikante værker som Scarface og De Uovervindelige, men De Palma har ofte prioriteret stil over substans, hvilket har gjort mange af hans film visuelt grandiose og overrumplende, men indholdsmæssigt flade og uberigende. Desuden har De Palma en tyngende tende...

13/01-05Well...
Det er skam heller ikke fordi, at jeg aldrig har undret mig over visse films lave bedømmelser. Men at kalde dette fænomen for massepsykologi, synes jeg dog er lige letkøbt nok.
Det er dælme også tit, at en film der bliver sablet ned i pressen - rent faktisk er en sand stinker...
Men min pointe er egentlig, at hvis folk kan argumentere for, HVORFOR de ikke bryder sig om en given film - ja, så kan man ikke bare affeje argumenterne og kalde det et udslag af massepsykologi.
Det lyder lidt som om du tror, at hvis en film har fået negativ omtale, men DU rent faktisk kan li' den - ja, så er der tale om massepsykologi... Du har måske fået en åbenbaring, som diverse kritikere og gængse bio-gængere ikke har del i?

13/01-05Fair nok...
...men det oplever jeg nu at det ofte har. En del film får negativ kritik meget tidligt (typisk af amr. anmeldere), og så har alle folk allerede en negativ forventning når de går ind og ser dem, og efterrationaliserer ofte deres mening til at bekræfte denne forventning.

Sådan virker det i hvert fald på mig. Jeg kan ikke på anden vis forklare visse (også rimelig udmærkede) films næsten universelle publikumsfordømmelse. Jeg mener der er massepsykologi på spil.

13/01-05Sara..
"Endnu en kontroversiel film som de fleste hagler ned - vel mest fordi alle andre også gør det."

Det var da en lidt spøjs konklusion. Jeg bryder mig ikke om filmen - det har sådan set ikke forfærdelig meget at gøre med majoritetens mening...

12/01-05Jeg ku' godt li' den
Endnu en kontroversiel film som de fleste hagler ned - vel mest fordi alle andre også gør det.

Jeg synes Mission To Mars er en god film. God historie, gode effekter, og fremfor alt spækket med gode skuespillere. Jeg har set den flere gange, og får fortsat stor nydelse ud af den.

Til gengæld har jeg kun den reneste foragt tilovers overfor "den anden Mars-film", Red Planet, som virkelig er en af de allerdårligste film jeg i mit liv har set. ALT er tænderskærende dårligt i den film; både dialog og stemning er uendelig ulidelige. (Og jeg ser også at den er for dårlig til overhovedet at være med i Scope's filmdatabase! Godt!!)

05/01-05Apropos
En lille indskydelse (eller opfordring):

Nu nævnte Faust "Dressed to kill". Så kom jeg til at tænke på: Hvornår får vi jeres anmeldelse af "Raising Cain"? Er jeg virkelig den eneste som har haft en positiv oplevelse med denne De Palma film herinde?

Det kunne under alle omstændigheder være interessant læsning fra tre af Scope´s finest, som holder af De Palma´s film lige så meget som jeg. (No asskissing intended)

Hvis I ikke har set den, så må I sgu lige stramme op drenge. ;o)

Sandman skylder vist også stadig en anmeldelse af "Dressed to kill", når han får tid.

05/01-05Faust
Det var billigt.

Jamen så glæder jeg mig til at høre hvad du synes og om jeg efterfølgende stadig vil stå alene med begejstringen omkring denne (ifølge mig) lille genistreg af en psykologisk thriller :o)

05/01-05- Mislykket mission -
Brian De Palma er i sandhed en gådefuld instruktør. Bedst som man får lyst til at rose ham til skyerne for en fremragende film, rammer hans næste projekt det store lærred, og som ved et trylleslag er han atter uinteressant. Hans karriere byder på mesterlige succeser såvel som fæle bommerter, og selvom ”Snake Eyes” bestemt heller ikke var noget særligt, så er turen denne gang åbenbart kommet til en bommert.

”Mission To Mars” er en rent ud sagt møgkedelig rumfartsfilm, der vil nå det hele i et sløvt tempo. Der sker for lidt i filmen til, at det kan blive blot tilnærmelsesvis medrivende, og når der så hen ad slutningen endelig sker noget, så gaber filmen over mere, end den kan tåle.

Ser man bort fra den håbløst overgearede afslutning, er ”Mission To Mars” en gumpetung sag, der forsøge...

05/01-05Sandmand
Tænkte nok, at du ville dukke op før eller siden Sandmand og reagere på min anmeldelse ;o) Og lad mig slå fast, at jeg selv er en De Palma-fan. Men i de senere år har det unægteligt været svært at holde af ham – det hjalp denne her bestemt heller ikke på. Det gør næsten ondt, at give Palma en opsang, men på lige fod med alle andre, skal det jo gøres.

Jeg er på ingen måde enig med dig Sandmand. Sinises karakter er for det første så flad og udtømt (og kedeligt spillet i øvrigt), at man ingen interesse har for ham. For det andet; selvom det endda havde været intentionen at lade ham være i fokus, så er overskygges han af så mange andre ting i filmen. En kæmpe ulykke (som han ikke er involveret i), en redningsauktion, et kvalmende afsked fra Tim Robbins til sin kone, Cheadles karakter og h...

05/01-05Slet ikke
Jeg er såmænd ikke uenig med dig i din fortolkning, og ærlig talt tror jeg ikke, der er meget at misforstå. De fortolkninger man måtte have drukner bare, da filmen er så ufokuseret, som den er, og har så travlt med alt muligt andet end netop kernen i fortællingen. Jeg synes, det er forkert kun at fokusere på en films historie/tema og tilsidesætte alt andet. Som Faust rigtigt siger, er der jo en masse andet, der spiller ind. Det er der, vi er uenige min kære Sandmand.




Fakta

Medvirkende
Jim McConnell Gary Sinise
Woody Blake Tim Robbins
Luke Graham Don Cheadle
Terri Fisher Connie Nielsen
Phil Ohlmyer Jerry O'Connell
Sergei Kirov Peter Outerbridge
Nicholas Willis Kavan Smith
Reneé Coté Jill Teed
Debra Graham Elise Neal
Maggie McConnell Kim Delaney
Bag kameraet
Instruktion Brian De Palma
Produktion Tom Jacobson
Manuskript Lowell Cannon, Jim Thomas, John Thomas
Fotografi Stephen H. Burum
Klip Paul Hirsch, Shelly Theaker
Scenografi Ed Verreaux
Musik Ennio Morricone
Genrer og relationer
Genre Science Fiction
Premieredatoer
Biograf 20.04.2000
Dvd 31.10.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2000
Spilletid 113 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 59.681
Selskab Touchstone Pictures
Biodistributør SF Film/Filmcompagniet

Se også...