Trier er jo en sand autuer.

Hans første tre film (Europa-trilogien) er bygget op omkring idealismen hos manden, de efterfølgende film om martyriet hos kvinden. Det er en teori, hvorefter hovedpersonen bevidst eller ubevidst opgiver sin personlige identitet, sit jeg. I Europa-trilogien vil hovedpersonen det gode, det rigtige. Forstå forbryderen, bekæmpe sygdommen, redde menneskene. I den proces ender han med at måtte erkende at hans gode gerninger back-firer op i hovedet på ham selv - han bliver selv til morder, han har ikke har nogen identitet, eller at han har mistet sig selv, sin identitet. Han ender således med at sprede ulykke, mere sygdom og ondskab ved sine infame gode gerninger. For kvindernes vedkommende er det også ønsket om at gøre godt, hjælpe den invalide mand, datteren, ...

Meget rammende, uhyggelig og genial Trier-film som næsten ejer ALT, som en god dansk gyser skal eje.

Med både "Epidemic", "Forbrydelsens Element" og næsten alle de nyere Trier-værker i erindring, føler jeg mig ganske overbevist om, at den politiske provokations-instruktørs skarpeste skud til dato fortsat er dette okkult-satiriske drama.

Manuskriptet er "skrevet i en rus", hedder det officielt. Skal dette tages for pålydende, fristes man derfor til at konkludere, at dette må være den mest givende arbejdsmetode for instruktøren, hvis øvrige værker næsten alle døjer med balancegangen mellem det originale og det fortænkte.

I "Riget" (samt dens mere komisk anlagte opfølger) gælder det intet mindre end opgøret mellem lægevidenskabens selvforståelse på sin absolutte højborg i Danmark og åndeverdenen, som (forgæves?) kæmper for at frelse menneskeheden fra forfald til den rene ondskab (man...