Skrig & skrål

For de virkeligt udholdende tager vi lige en omgang til i manegen: "Scream 3" leverer varen, hvis det fede er mord, blod og store knive i hysteriske blondiner

Ja, ja, ja, men selvfølgelig da. Der er jo et stort blodtørstigt teenage-publikum, der er vilde efter at se deres egne hjernedøde spejlbilleder rende rundt oppe på det store hvide lærred og blive snittet, stukket og splattet ihjel af en udknaldet fastelavnsmorder. Så fred være med det (og dem) - der er jo ingen, der tvinger nogen til at se på de dybest set ret latterlige falbelader.

Lige bortset altså fra stakkels mig, der i embeds medfør var tvangsindlagt til at interessere mig for denne tredje runde af Sidneys åbenbart uendelige opgør med den mega-klodsede og morderiske maskemand. I starten af filmen er Sidney ellers fast besluttet på at holde sig langt væk fra alting, der blot kan minde hende om den vederstyggelige morder, men da nogle af hendes tilbagevendende mareridt begynder at falde sammen med, at filmoptagelserne til "Stab 3" - som er bygget over Sidneys egne oplevelser - udvikler sig til et lidt for virkeligt blodbad, er hun selvfølgelig nødt til at komme ud af sit hul for at kule morderen tilbage i sit.

Ret skal være ret: Jeg morede mig faktisk et par gange undervejs - ikke mindst, da Jenny McCarthy (ja, hende den møgirriterende MTV-værtinde) blev godt og grundigt molestreret! - og så er der jo undervejs et par ganske kvikke referencer til andre film i samme genre. Det skal man ikke holde sig for god til at sætte pris på, men jeg vil nok sige, at "Scream 3" er forbeholdt de særligt interesserede. Hører man ikke til dem, så har man nu for tredje gang muligheden for ikke at spilde sin tid på en opkørt ligegyldighed.

Den første "Scream"-film havde et herligt strejf af 1990'ernes i dens postmodernistiske omgang med intertekstuelle referencer. Men den ironiske distance, de spraglede farver og de mange citater til andre film fes ud, da et et nyt årtusinde stod for døren.

Derfor fremstår denne tredje udgave af "Scream" som et langt eksempel på, at tiden går sin gang - og at man må følge med. Det valgte Wes Craven og manuskriptforfatterne stille og roligt at overse og af den grund er dette en rædselsfuld oplevelser, for alle dem, der stadigvæk bliver fascineret af den første film.

I 2011 kom der også en 4'er, der skulle indeholde en endnu mere udpræget brug af lån fra dens eget film-univers. Det er bare svært at forestille sig, en "Scream"-film med mindre personlighed end dette tamme skrig.

Der skulle aldrig været lavet en 2 og 3. Skuespillerne løber jo selv ind i kniven hver gang. Overhovdet ikke uhyggelig.

Prøv bare at glem den. Prøv at tænk på noget andet, hvis du absolut ville se den. Så dårlig er den. Handlingen er så meningsløs og ringe at man får det fysisk dårlig af det. Ikke at man griner af det, så dårlig er den. Nej, man bliver helt nedtrykt af at se at det overhovdet er både psykisk og fysisk muligt for mennesker at lave dette. Skuespillet er sørgeligt dårligt. Og replikkerne er så nedtrykte og ringe at det faktisk er ubeskriveligt. Det kan ikke siges med ord.

Jeg ville selvføldig ikke anbefale denne "film" til nogen som helst der har sans for kvalitet. Men hvis i absolut ville se den, så prøv at lægge mærke til hvor mange gange der sker den samme scene med en person der skal forstille at blive bange, og skriger useriøst. Jeg kan i hvert falde huske mindst 53 scener med det. ...

Helt enig med Creepshow, denne film er lisom røvsyg som de 2 forgående. det sku kun japanerne der forstår at lave ordenlige film i denne genre!.

Nu kom jeg altså til at bruge 2 timer af mit liv på denne film og det er den altså langt fra værd. Jeg kunne selvfølgelig bare slukke, me det gjorde jeg af en eller anden årsag ikke - og nu hader jeg mig selv for at have spildt tiden på det lort.
Øv!