Deep Impact

En komet viser sig at være på vej mod Jorden, og den er så stor at den vil udslette alt liv i løbet af kort tid efter nedslaget. Mens uret tæller ned for hele kloden følges en række amerikanere, der på forskellig vis forbereder sig på "the deep impact". Alle planlagte redningsaktioner slår fejl, men en lille håndfuld astronauter har en ide, altimens dommedag nærmer sig. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Science Fiction
Instruktør Mimi Leder
Medvirkende Robert Duvall, Téa Leoni, Elijah Wood, Vanessa Redgrave
Spilletid 118 min.
Biopremiere 15.05.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Mimi Leder

(INSTRUKTØR)
Mimi Leder startede sin karriere som manuskriptsupervisor indenfor tv-serier, hvor hun blandt andet var med på "Advokaterne" (1986). Hun debuterede som instruktør på "Chicago-strømer" (1986). "Nightingales" (1988) var Leders første tv-film, og først i 1997 debuterede hun som spillefilmsinstruktør med ”The Peacemaker”, hvor George ...

Anmeldere

Scope
Apokalyptiske glansbilleder

For anden gang leverer billedfabrikken DreamWorks et stykke spektakulært dommedagsfiktion, hvor katastrofer og menneskelige dramaer kappes om vores opmærksomhed. "Deep Impact" gør dog ikke så dybt indtryk på denne side af lærredet som begivenhederne gør det for historiens figurer. Men håndværksmæssig kvalitet skorter det bestemt ikke på.

Sidst vi hørte instruktørnavnet Mimi Leder var i forbindelse med "The Peacemaker" lidt før jul. Dengang handlede det om atomvåbensmugling og potentiel international krise. Det var en stramt komponeret actionfilm, og trods de konventionelle mekanismer, må man sige at Leder gjorde sig umage for at udfylde genrens rammer. Meget af det samme kan siges om "Deep Impact", hvor DreamWorks igen har sat Leder til at orkestrere en historie, hvor der mildest talt ikke spares på noget. I denne film vendes blikket imidlertid ud ad, nemlig mod en vildfaren komet på størrelse med New York, der truer med at ramme Jorden og udslette alt liv. Det er kun et spørgsmål om tid "before impact", som titlen også proklamerer. Vi har endnu ikke set den sidste film i hvad man kunne kalde katastrofefilmens anden blomstring siden 70'erne.

Udvælgelsen

Filmen følger flere skæbner på én gang. For det første er der skoledrengen Leo Beiderman (Elijah Wood), der opdager den famøse komet og får den opkaldt efter sig. Det er en noget tvivlsom ære som det senere skal vise sig, men som en af Leos skolekammerater bemærker, så er det altid godt for sexlivet at være kendt. Og jo, det passer skam Leo fint, eftersom han er småvild med pigen Sarah, der også kigger stjerner i fritiden. For det andet er der karrierejournalisten Jenny Lerner (Téa Leoni), der prøver at få fingrene i en afgået minister i forbindelse med dennes tilsyneladende saftige sidespring med en vis "Ellie". Og senere kommer blandt andet den garvede astronaut Spurgeon Tanner (Robert Duvall) på banen i kampen mod kometen.

For sandheden om "Ellie" får Jenny og resten af verden snart at vide af præsident Beck (Morgan Freeman). I et års tid har man i alle lande holdt informationen om kometens destruktive kurs hemmelig, mens man har har forberedt sig på det værste. "Ellie" er ikke et kvindenavn, men står for "Extinction Level Event", forkortet E.L.E. Godt ser det altså ikke ud, men Jenny benytter alligevel chancen til at gøre et karrierespring fra raporter til studievært. I USA er tiden og resourcerne blev brugt til at grave enorme sikkerhedshuler i Missouris bjerge, fortæller præsidenten, og disse skal fungere som en slags moderne Noahs Ark. Den gammeltestamentelige ånd er ikke til at tage fejl, tør man antyde.

Have rejser sig og byer falder

Kometens nedslag er nemlig beregnet til at foregå i Atlanterhavet, tæt på USAs østkyst, hvilket vil betyde enorme flodbølger, og derfor bliver kun et særligt udvalg af vigtige og dygtige mennesker samt en række dyr tilladt adgang til arkene. Mens folk i panik flygter længere ind i landet og myndighedernes sikkerheds- og udvægelsesapparat kommer op i omdrejninger sendes en specielbygget raket med atomladninger afsted for at neutralisere kometen inden den rammer Jorden.

Mandskabet ombord ledes af Tanner, og tæller i øvrigt en kvinde og en russer udover en håndfuld amerikanske mænd af rette støbning. Holdet her følges længe nok til at deres historie og indbyrdes forhold får vægt og nuancer, og det sættes i ydeligere relief da det viser sig at deres mission ikke lykkes som planlagt.

Med den forestående naturkatastrofe som historiens ydre ramme, bruges der meget tid på at lade både hoved- og bipersoner vise hvordan de tackler forskellige kriser og deres kollektive skæbne, især for Jennys vedkommende, da hendes historie er filmens måske vigtigste omdrejningspunkt. Der er en oplagt udfordring i at belyse hvordan folk reagerer, når der ingen vej tilbage er. Selvom enkelte af disse scener faktisk fungerer godt, så er det fortrinsvis klichéerne man husker og irriteres over. "I love you Daddy!" er en af den slags fraser, der bare ikke længere virker efter hensigten. Det er netop afskedstemaet i sine mange afskygninger, der blandt andet har optaget instruktøren, men dét tema blegner i takt med, at der skrues op for nogle imponerende katastrofeeffekter i filmen sidste og meget hektiske tredjedel.

Fagre nye verden

Der skal ikke røbes mere her om præcis hvordan filmen spiller sine kort, men genren tro kommer æren og Det Gode ikke til at lide afgørende nederlag. Det er smukt fotograferet og nogenlunde velfortalt det meste af vejen. Der er en sær blanding af noget mat og småfebrilsk over nogle af heltenes og bifigurernes præstationer, men så er det til gengæld rart at se at Morgan Freeman og Robert Duvall stadigt kan lyse op med små virkemidler. "Deep Impact" er ret beset et pompøst og politisk korrekt opus til amerikansk offervilje, menneskeligt mod og uovertruffen teknisk kunnen. Tanner refererer flittigt til arketypiske amerikanske forfatterfigurer som Herman Melville og Mark Twain på en måde, som får ham og resten af holdet til at tage sig ud som en moderne version af myten om det ubændige individ. Tanner ser for eksempel sig selv som en slags lods a lá dem, der befolkede Mississippi engang i den amerikanske guldalder. Flodsejlads eller rumfærd, kravene er de samme, som han siger.

Og de atomvåben, der oprindeligt var tiltænkt helt andre formål bliver nu brugt for at sikre hele menneskehedens overlevelse. Den hollywoodske logik antyder naturligvis her, at intet er så slemt, at det ikke er godt for noget, heller ikke god gammeldags oprustning. Der lægges kort sagt ikke skjul på, at det netop er amerikanske våben, materiel og mandskab, der går i spidsen for missionen. Og sidst, men ikke mindst, så virker præsident Becks afslutningsvise besyngelse af håbet og visionen om at starte på en frisk, som en genkaldelse af amerikanernes historieforløb i Den Nye Verden. Jo, en opbyggelig atmosfære er så afgjort til stede. Dreamworks holder troldspejlet op foran dine øjne, og byder velkommen til det nye årtusinde "the American way"!

Brugere

25/06-07Kedelige skuespillere
Deep Impact er en film med Elijah Wood fra ringenes herre filmene i hovedrollen. Historien er den samme som i Armaggedon, hvor jorden er truet af en kæmpe komet. Desværre kan Elijah Wood ikke holde niveau oppe på de andre skuespiller som virker tamme i denne film og filmen bliver ikke spændende nok.

08/01-06Rigtig god film inden for genren
Anonym
Så den lige endnu engang da den jo blev sendt på svensk tv4. Deep Impact og Armageddon er klart de bedste film inden for genren, jeg lige kan komme i tanke om.
Her bliver man konstant underholdt og modsat hvad nogle skriver så er der da store overraskelser i denne film. Dette er da bestemt positivt selv om der som i alle film altid er ting som kan diskuteres om det kan lade sig gøre.
Jeg kan stærkt anbefale denne film.

26/07-05Slagkraftig katastrofe! 1
“Deep Impact” er velsagtens en klassisk katastrofefilm i den forstand at det vrimler med selvopofrende og heroiske indsatser fra dagligdagens mennesker, men så sandelig også fra astronauter, præsidenter og andre mere velsete personer, og sentimentaliteten ser da heller ingen grænser i denne omgang! Filmen er på mange punkter en rigtig tåreperser med hjerteskærende afskedsscener og ægte kærlighed, men til gengæld formidles det hele overraskende godt og kvalmegrænsen bliver på forbløffende vis aldrig overtrådt på trods af et voldsomt udbud af scener der burde være leverandør af kvalm Hollywoodsk sentimentalitet! Desuden styrkes filmen også af slagkraftige og yderst effektfulde actionscener, der selv i dag, 8 år senere, virker utroligt troværdige og vellykkede og giver ”The Day After Tomorr...

25/07-05Katastrofe, bogstaveligt talt.
Filmen handler om præcis det samme som Michael Bays drengerøvsdommedagsfilm ”Armageddon”, der på et rent camp- og kitschmæssigt plan var mere underholdende end denne.

Jordens undergang er på vej, da en komet vil styrte mod jorden og udslette overfladen. Et hold astronauter sendes op for at sprænge den i luften, mens jorden går i panik. Hvor ”Armageddon” fokuserede på de drengerøve der skulle sprænge lortet i luften, forsøger ”Deep Impact” at dække flere forskellige reaktioner fra et ungt elskende par, fra en præsident der elsker at holde taler fra sin prædikestol, fra pressen og selvfølgelig også astronauterne, der får lov at lege med nukes.

Filmen er forudsigelig og til tider ganske plat, for eksempel da det unge par, der vælger kærligheden fremfor sikkerheden, flygter fra en k...

24/05-04Rørende, men tamt!
Anonym
**SPOILERS**

"Deep Impact" er en film med mange kvaliteter, hvilke filmen dog ikke udnytter!
Der er mange rørende øjeblikke, men jeg følte ikke at jeg var indvolveret i personernes tankegang. Derfor skulle filmen måske have været noget længere. Jeg kunne også tænke mig at se hvordan der var nede i "Arken". Det syntes jeg personligt var rigtig synd, for det ville give filmen et intenst præg, at se alle de mennesker skabe sig en "ny" tilværelse på så lidt plads!
Hvis man skal kalde filmen for en katastrofefilm, sýnes jeg at der skulle være flere effekter(Selvom dem der nu er der, er rigtig gode!).
Slutningen er derfor rimlig tam! Det kunne have været fedt at se den store komet ramme byerne, og gøre himlen sort!
Hvis disse ting havde været der, var jeg helt klart hængt på 3 kvarter...

09/05-04Slap af..
Anonym
Det er en ok film.. Men nogen storfilm er det sku ikke... Det er også først de sidste 10-20 minutter man skal fra med Kleenex.. Der sker nemlig ikke så meget den første stykke tid. Men slutningen af filmen er fantastisk. Det er rigtig nok.
Men en film som minder lidt om den er jo Armageddon, og den er noget bedre efter min mening. Men det er så også hver sin smag.. Armageddon byder mest på action/underholdning. Men også lidt sørgelighed. Mens Deep Impact kun byder på sørgelighed hele vejen gennem filmen og ikke rigtig noget action.. Men som sagt. Det er der nok forskellige meninger om.....

09/05-04Helt enig!
Anonym
Jeg er fuldstændig enig med Lars!
Den er film er vildt god, og en rørende historie.
Jeg må indrømme at jeg måtte ha' et stykke Kleenex frem et par gange!

Skal ses!

25/02-04Bravo
Anonym
Det er kraftedme en af de bedste katatrofe/science fiction film jeg har set! Fantastisk rørende historie!

28/10-03armaggedon, igen?
Anonym
Deep Impact og Armaggedon havde premiere det samme år, men forskellen er stor. Hvor Armaggedon lagde vægt på underholdningen, går Deep Impact mere i dybden med karaktererne og eftervirkningerne af et meteorstyrt. Hmm....

Filmen er mange steder kedelige, opstyltet og konstrueret. Få steder er den fængende, spændende og seværdig. Effekterne er gode og man kan ikke andet end skræmmes af meteornedfaldet. Hvis beskrivelsen af personerne var realistiske ville man følge med, men det er de ikke, på trods af udemærkede skuespillere. Seværdig p.g.a. effekterne, men tung og for sentimental.

26/10-03WaUw!
Anonym
Fantastisk film! -men også lidt skræmmende...tænk hvis jorden blev udslettet på den måde...(mooooar!)
*Gisp* Fantastisk film...




Fakta

Medvirkende
Spurgeon "Fish" Tanner Robert Duvall
Jenny Lerner Téa Leoni
Leo Biederman Elijah Wood
Robin Lerner Vanessa Redgrave
President Tom Beck Morgan Freeman
Jason Lerner Maximilian Schell
Alan Rittenhouse James Cromwell
Dr. Oren Monash Ron Eldard
Gus Partenza Jon Favreau
Beth Stanley Laura Innes
Bag kameraet
Instruktion Mimi Leder
Produktion David Brown, Richard D. Zanuck
Manuskript Michael Tolkin, Bruce Joel Rubin
Fotografi Dietrich Lohmann
Klip Paul Cichocki, David Rosenbloom
Scenografi Leslie Dilley
Musik James Horner
Genrer og relationer
Genre Science Fiction
Undergenre Katastrofefilm
Nøgleord Jordens undergang, Komet
Premieredatoer
Biograf 15.05.1998
Dvd 15.12.1998
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1997
Spilletid 118 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 163.362
Selskab Paramount Pictures
Biodistributør United International Pictures

Se også...


Armageddon
1998
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Knowing
2009
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Cocoon
1985
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

2012
2009
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

THX 1138
1971
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk