"...først og fremmest byder den på flere dramatiske højdepunkter end 20 normale film tilsammen. Mere kan man ikke forlange, selv om mindre kunne have gjort det."

"2012 er et charmeforladt monstrum af en film lavet af en mand, der ikke kender til mådehold. Den er aldrig kedelig og ofte underholdende, men efterlader også én med en lidt dårlig smag i munden."

"Stor, dum og fantastisk underholdende."

Katastrofefilmmester Irwin Allen der i 1970'erne var enehersker, når det kom til storslåede og succesfulde katastrofefilm, må gnide sig i sine små velnærede hænder over '2012'. Med titler som 'The Towering Inferno' og 'The Poseidon Adventure' skabte han det, der skulle blive fundamentet til Roland Emmerichs 260 millioner dollar dyre hyldest til katastrofilmgenren. Og tak for det.

'2012' er en skamløst underholdende popcorn-film uden hæmninger og dybere mening. Bevares, den er da fyldt med lommefilosofisk snik-snak og symbolik, men det er ligegyldigt i den store sammenhæng. 2012's ambition er at underholde storslået, og det gør den.

Læs hele anmeldelsen her:
http://www.navlefnuller.dk/anmeldelse/2012/21

Jeg vil stille et bar ulemper og et par bonusser op:

Bonusser:
Fantastiske special effects, og fantastiske skuespiller.
Disse special effects er sjældent set så flotte, og teamet bag filmen har virkelig været grundige i postproduction-delen.

Minusser:
Plottet, man er forvirret når man ser filmen. Den indledende fortælling om faderen som er uvidende ligesom resten af jordens befolkning bliver ikke vist ordenligt.

SPOILERS

Så er Biblen endelig blevet filmatiseret, side for side, i hvert fald for så vidt angår Åbenbaringen. 2012 er dybest set ikke andet end en lang filmatiseret bibelsk dommedag, og filmen indeholder så mange bibelske referencer, at man slet ikke kan holde styr på dem: Dommedagen, den nye verden, Genesis, Joshuas træ, Arken, selv dyrene på Arken, Madonna-billedet, bibelcitater og selvfølgelig filmens gennemgående historie, genforeningen af den fraskilte familie. Og filmen slutter præcis som Gud, ifølge nogle mennesker, helst ser det. Den nye kæreste kværnes til døde i et "uheld", Gud hader jo skilsmisse, og den skilsmisseramte familie kan genforenes i en lykkelig slutning. Det er ikke alene amerikansk. Det er bibelbælte-amerikansk af "bedste" skuffe. Nuvel, der er enkelte afvigel...

Jeg har ikke set denne film, men lur mig, om ikke Hollywood har slet skjulte dagsordner med den. Det er blevet påstået, at filmbyen er i lommen på Scientology. Så slemt står det næppe til. Men inden man afskriver Emmerichs film som kedsommelig underholdning, bør man analysere temaerne, navnlig dommedagstemaet. Det er jo taget lige ud af Biblen og ikke mindst lige ud af mere dogmatiske religionsretninger, som har rodfæste i USA - og ikke mindst penge til at købe indflydelse dér.

Kampen for familien vs. skilsmissen er så vidt jeg kan læse et centralt tema for Emmerich i 2012. Så min påstand, fra hoften, er at vi her med 2012 har et af de fineste eksempler på at Hollywood prædiker dogmatisk kristendom i sine store produktioner. Netop derfor viger filmen måske tilbage fra at ødelægge musl...

Man kan altid genkende en Roland Emmerich film – ikke fordi manden har nogen speciel mindeværdig stil eller ”instruktørens touch”, men fordi han altid laver dyre katastrofefilm. Med økonomiske big time succes’er som Independence Day og The Day After Tomorrow, har tyske Roland opdaget hvordan man tjener mange penge. Sidste år floppede han godt nok med 10.000 BC, men hul i det – vi laver bare en ny katastrofefilm og indhenter det vi tabte. 2012 er desværre tæt på at være lige så slem, patetisk og uintelligent som BC.

Historien er selvfølgelig lam, og det må man bare finde sig i under instruktørens vinger, hvis man vil have nogen som helst chance for at more sig undervejs. Og det halter selvfølgelig også gevaldigt med logikken, som man ikke skal tænke dybere over. Jeg må indrømme, at je...