True Crime

Den afdankede journalist Steve Everetts liv ligger i ruiner, men han ser en chance for at komme på fode igen, da han lugter noget uldent i sagen om en dødsdømt morder. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Thriller
Instruktør Clint Eastwood
Medvirkende Clint Eastwood, Isaiah Washington, Lisa Gay Hamilton, James Woods
Spilletid 126 min.
Biopremiere 21.05.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Clint Eastwood

(INSTRUKTØR)
Clinton Eastwood Jr. kom til Hollywood i midten af halvtredserne efter en uddannelse på teknisk skole. Han fik fast tv-job med westernserien 'Rawhide', men det var dog først Leones italienske "Dollars"-trilogi, der slog Eastwoods navn fast som 'Manden uden navn' (!). Hermed fødtes også begrebet spaghetti-western, som han om nogen blev indbegrebet...

Anmeldere

Scope
Flot og afdæmpet

Det er en afdæmpet Eastwood, der står foran og bag ved kameraet i den adstadige men på mange punkter tilfredsstillende "True Crime".

Clint Eastwwod har i de seneste år klogeligt lavet film, der i tempo har fulgt hans fremskredne alder, hvad enten han kun er krediteret som instruktør ("Midnat i det gode og ondes have"), eller han også figurerer som hovedrolle ("Absolut Power" og "Broerne i Madison County"). Til trods for at der ikke er tale om film med tidligere tiders gennemslagskraft, så har de haft en aldrende værdighed, der til tider har grænset op til det dejligt selvironiske og gjort dem seværdige omend noget omstændige.
I "True Crime" er der mange eksempler på både den aldrende værdighed og det selvironiske, men i sidste ende er det et velskrevet og økonomisk manuskript, der gør den til Eastwoods bedste film i flere år.

En dag i en afdanket journalists liv, kunne have været en passende undertitel til "True Crime", der følger Steve Everett (Clint Eastwood) i sine desperate forsøg på at holde gang i sit noget flossede liv af diverse affærer, et ægteskab på pumperne, og en forfalden journalistkarriere. Da en ung kvindelig kollega kører galt, får han til opgave at overtage hendes dækning af den dødsdømte morder Frank Beachums (Isaiah Washington) sidste timer. Hans lettere tilstoppede journalistnæse siger ham dog, at der er noget uldent ved sagen og med sin chefredaktør Alan Manns (James Woods) trusler om fyrring og fjernelse af vitale kropsdele rungende i ørene, sætter han sig for at finde den egentlige morder. Historien slår herefter over i en noget forudsigelig kapløb med tiden-slutning hvis udfald naturligvis ikke skal afsløres her.


En sådan historie kan i værste fald udvikle sig til en rutinepræget film med klæge overtoner af menneskelig oprejsning, men Eastwood er gudskelov for garvet og intelligent til at dumpe ned i sådanne forudsigelige huller. Dette skyldes i høj grad et velafbalanceret manuskript, der administrerer forholdet mellem den egentlige opklaringshistorie og Everetts livskvaler på forbilledlig vis. Filmen formår sine steder næsten at få trukket tempoet ud af historien så den umiddelbart virker adstadig og afdæmpet af en kriminalfilm at være. Men vi mister langtfra interessen af den grund, fordi der er rigeligt med kød på figurene. På det punkt minder "True Crime" meget om Sidney Lumets fabelagtige retsalsfilm "Dommen" fra 1982 med Paul Newman som afdanket advokat, der får en sidste chance for at rette op på sit miserable liv og sit blakkede renomé.
Men filmens egentlige scoop er en formidabel skuespillertrup. Eastwood er dejlig afdæmpet, mens Washington er overraskende nuanceret som den uskyldige Beachum. Selv Dennis Leary som spiller Everetts redaktør Bob, har lagt en befriende dæmper på sig. James Woods derimod giver den på alle tangenterne som kolerisk chefredaktør, og har nogle vidunderligt rappe og morsomme konfrontationer med Eastwood.

Ser man bort fra en diskutabel slutning og et par lettere stereotype fængselspersonager, er "True Crime" så afgjort en seværdig film og Eastwoods bedste på denne side af "De nådesløse".

Brugere

05/01-05- He still got it! -
En god lille thriller fra Eastwoods hånd.

"True Crime" viser at den gamle saddeltaske-helt stadig kan begå sig i denne slags film. Han er lidt af en gammel-smølf at se på, men skuespillet er absolut pletfrit - still going strong!

Spænding er der sparet på, ikke desto mindre er den fordelt godt. Desuden kombineres på fin vis Clints handlingsmæssige kamp med hans kamp med de personlige problemer.

I bund og grund er "True Crime" en solid thriller, der kan kunsten at fastholde. Og hvad mere behøver man egentlig?

23/08-04... og fin musik
Anonym
Efter Eastwoods egen alt andet end sindsoprivende Absolute Power vender han tilbage med en mere subtil historie, der indenfor drama/thriller genren rejser interessante spørgsmål omkring brugen af dødsstraf. Eastwood instruerer endnu engang tilpas afdæmpet, hvor hektiske scenarier eller en iøjefaldende visuel stil er i vejen for historiens udfoldelse, hvorved Eastwood undgår dette og holder en konsekvent stil. Han spiller selv hovedrollen som den afdankede og tidligere überjournalist, der nu har mistet sin sans for at kunne se sandheden i virkelighedens historier. Figuren er troværdig i hans handlinger, da han er indirekte skyld i en kollegas død, og dette bliver så en katalysator for ham til at forbedre sit liv. Han øjner muligheden, da han indser, at enkelte beviser i en mordsag ikke pa...

21/09-02Gamle Clint
Anonym
Veldrejet thriller af den gammeldags slags. Undertiden langsommelig i sit tempo, men stadig spændende og medrivende fortalt og med et tema alle kan forholde sig til.


Fakta

Medvirkende
Steve Everett Clint Eastwood
Frank Beachum Isaiah Washington
Bonnie Beachum Lisa Gay Hamilton
Alan Mann James Woods
Bob Findley Denis Leary
Luther Plunkitt Bernard Hill
Barbara Everett Diane Venora
Schillerman Michael McKean
Dale Porterhouse Michael Jeter
Michelle Ziegler Mary McCormack
Pige i legetøjsforretning Lucy Liu
Bag kameraet
Instruktion Clint Eastwood
Produktion Clint Eastwood, Lili Fini Zanuck, Richard D. Zanuck
Manuskript Paul Brickman, Larry Gross, Stephen Schiff
Fotografi Jack N. Green
Klip Joel Cox
Scenografi Henry Bumstead
Musik Lennie Niehaus
Genrer og relationer
Genre Thriller
Premieredatoer
Biograf 21.05.1999
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 126 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 7.083
Selskab Malpaso Productions, The Zanuck Company
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...