Enemy at the Gates

Året er 1942, og Hitlers tropper er i færd med at indtage Stalingrad. Mens den russiske snigskytte Vassily hyldes som helt, udnævnes den tyske Konig til at skyde sin kollega. Og snart jager de to duelanter hinanden i det sønderbombede Stalingrad. © Scope

Produktionsår 2001
Genre Drama
Instruktør Jean-Jacques Annaud
Medvirkende Jude Law, Joseph Fiennes, Rachel Weisz, Ed Harris
Spilletid 131 min.
Biopremiere 30.03.2001
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Rachel Weisz

Engelske Rachel Weisz fik sine første filmroser som skulptørens forkælede datter i Bertoluccis 'Forførende skønhed' (1996). Samme år havnede hun i sin første store Hollywoodrolle overfor Keanu Reeves i actionbraget 'Kæde reaktion', der endte som det, amerikanerne kalder for en "turkey", altså et stort flop. Siden har den storøjede brite gjort...

Anmeldere

Politiken
"...det føles altså sært at skulle heppe på snigmordere i uniform... ...`Enemy at the Gates´ er paradoksalt nok en film om præcisionsskydning, der selv misser målet med mere end en hårsbredde."

Jyllands-Posten
"Billedsætningen af naturligvis flot, rå og skræmmende blodig, som film kan laves nu om dage, men i en vis forstand er den forbi, før man går ind i biografen, for der er intet ny fra den front."

Information
"En film i stil med Saving Private Ryan, hvor publikum til at begynde med rystes af effektive, blodige og nærgående billeder af krigens grusomheder, og instruktøren så forventer, at man bare sluger hans sentimentale pladder uden at stille spørgsmål."

Ekstra Bladet
"Annauds film er ikke bare politisk og historisk ukorrekt - den er decideret fordummende. Men billederne er skam flotte."

B.T.
"Filmen fungerer simpelthen bedst ved den elementære spænding når snigskytterne har hinanden på sigtekornet."

Aktuelt
"...en uhyre realistisk rekonstruktion af krigens rædsler."

Bogart
"Tilbage er et skrummel af en krigsfilm, som sætter sig på tværs i halsen, men det skal siges, at den er skabt af en stor billedmager."

FilmReactor
"Hatten af for at give et menneskeligt billede af filmhistoriens mest karikerede folkefærd i en og samme film."

Brugere

03/02-05knastør produktion
Enemy at the Gates er en af de dyreste europæiske film nogensinde, et storstilet og ambitiøst projekt, der desværre ultimativt er endt overprætentiøs og delvist forfejlet. Jean-Jacques Annaud er en interessant instruktør at følge, hvor tidligere film blandt andet tæller den fascinerende Bjørnen og den spændende I Rosens Navn. I Syv År i Tibet viste han desværre også hang til overlang spilletid og manglende fokus på det essentielle, og det går igen med denne film.

Handlingen er efter sigende baseret på en virkelig person, her godt portrætteret af den talentfulde Jude Law før han blev en mere kommerciel stjerne. Filmen indledes med en skræmmende realistisk og brutal krigsscene, der vækker afsky hos publikum over de umenneskelige handlinger. Ikke overraskende (faktisk åbenlyst) besidder ...

02/02-05Op og ned in extremis
Anonym
Filmen er overdådig at se på, og snigskytte elementet fungerer som det skal. Den spoleres desværre af total utroværdigt og klichefyldt trekants drama hvor både accenter og skuespil flyver rundt over det hele.

Annaud kan helt sikkert noget men han har, efter min mening, en tendens til at pakke de gode elementer ind i forudsigelig sødsuppe.

02/02-05Top Nice
Alletiders film.. først amr. film om russike soldater, jeg har hørt om!! Den er ikke for børn...

02/02-05God film, helt bestemt!
Anonym
Filmen starter(efter scenen med hans barndom i Ural) med et brag, de russiske soldater bliver sendt af sted i gamle faldefærdige gennemhullede både og bliver beskudt af tyske Stukaer hvor ½ af mændene i båden dør, da nogle få soldater prøver at flygte bliver de brutalt skudt af kommisarerne, og det kan fandeme pisse mig op!
Man kan fandeme ikke tillade at skydde ens egne soldater fordi at de trækker sig tilbage eller søger dækning og råber Desertører, landsforædere og hele tiden skal de komme med sætninger som: '' Glorius Comrade Stalin has ordered, not another step backwards!''
Det er mærkeligt at tænke at en enkel sætning sagt af Stalin, kan få de russiske officerer til at skyde deres kamerater i ryggen, de skulle fandeme have taget Stalin og sendt ham til Stalingrad kun bevæbn...

29/01-05Enig 1
Overraskende god film, og Jude Law er som du siger altid rigtig god. Jeg syntes nu ikke handlngen var for tynd; måske lidt minimalistisk og fokuseret, men ikke for tynd.

Nåja, den stakkels hængte dreng; det var selvfølgelig sørgeligt, men overrasket blev jeg ikke. Det var da hvad man kunne forvente, når han nu på så tydelig vis arbejdede for begge krigens parter.

(Hør, InuAx, ifølge din profil er du født i 1992, hvilket gør dig 12 år gammel - det kan vel ikke passe, med alle de voksen-film, du anmelder?)

29/01-05God film...
Enemy at the Gates er en virkelig god film. Jude Law er som altid helt fantastisk i sit skuespil! Men ind imellem er handlingen også ret tynd. Men det gør ikke spor.

Det værste ved filmen (og grunden til at den ikke får top-karrekter), er når den stakkels lille Sasha bliver hængt af Ed Harris! Det er barbarisk!!! Den scene, er nok noget af det mest barske jeg nogensinde har set!!! At nogen kan få sig selv til at dræbe et uskyldigt lille barn, er noget jeg finder for umenneskeligt!!!

Men ellers er Enemy at the Gates, helt fantastisk!!!

05/01-05- Fotogen skudveksling -
Solid 2. verdenskrigsfilm.

I krigens klimaks smides vi ind i slaget om Stalingrad. Her følger vi en ung russisk snigskytte (Jude Law) og hans kamp for at vedligeholde sit ry som folkehelt. En titel han dog ikke selv føler sig værdig til, men ikke desto mindre fornyr han det russiske folks håb og vilje. Det vil tyskerne have en ende på, og derfor sender de DERES bedste mand (Ed Harris) derned .........

"Enemy At The Gates" er først og fremmest godt håndværk. Scenografien er upåklagelig og bærer tykt præg af realisme. Plottet i sig selv bobler også af potentiale, men forventningerne bliver ikke helt indfriet, og spændingsværdien kunne være bedre.

Derimod løftes filmen af den unge Jude Law, som mestrer hovedrollen på fin vis - uden tvivl et ansigt vi kommer til at se meget mere til...

05/01-05God Krigsfilm...
Dette er en film der ka underholde, ingen tvivl om det.... Men den er til tider også lidt for langtrukken og kedelig, men synes ik at den er så grov som andre krigsfilm som f. eks Deer Hunter. Kampscenerne er rigtig godt lavet, og man sidder til tider og tænker: Hvorfor helvede skyder russerne sine egne? Jeg sad selv og blev direkte irreteret på de aber der sidder med deres rullekanoner, snipere what ever, og knalder deres medmennesker ned med koldt blod. Slutningen er dog så dårlig, at man har lyst til at kyle sin video ud af vinduet... Tanja (Rachel Weisz), burde hun ik være stendød? Jeg mener: Man ser hende få en granatsplint i maven, man ser hendes jakke er fyldt med blod (Ikke bare fyldt, det strømmer ud med blod fra hende), en læge ser til hende og konkluderer, nej ikke konkluderer...

10/05-04God film!
Anonym
Enemy at the Gates er en film med nogle rigtig fede scener!!! Det er i hvert fald en film som skal ses... Der er så nogen der ikke er så vild med filmen.. Det forstår jeg ikke. Det som jeg synes trækker ned er at den er lidt angtrukkende på nogle punkter...
Den FORTJENER en bedre bedømmelse af nogen...

16/03-04Øhhhh
Anonym
Jens og Faust jeg tror sgu ikke lige Will Smith Og Gene Hackman er med i denne film.... Jeg mener sgu heler ikke at der er overvågningskameraer med i denne film....... Jeg tror i snakker om Enemy at the state og ikke Enemy at the Gates..




Fakta

Medvirkende
Vassily Zaitsev Jude Law
Danilov Joseph Fiennes
Tania Rachel Weisz
Major Konig Ed Harris
Krushchev Bob Hoskins
Koulikov Ron Perlman
Sasha Gabriel Thomson
Fru Filipov Eva Mattes
General von Paulus Matthias Habich
Ludmilla Sophie Rois
Bag kameraet
Instruktion Jean-Jacques Annaud
Produktion Jean-Jacques Annaud, John D. Schofield
Manuskript Jean-Jacques Annaud, Alain Godard
Fotografi Robert Fraisse
Klip Noëlle Boisson, Humphrey Dixon
Scenografi Wolf Kroeger
Musik James Horner
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 30.03.2001
Dvd 10.10.2001
Øvrige oplysninger
Land England, Irland, Tyskland, USA
Produktionsår 2001
Spilletid 131 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 34.485
Selskab Paramount Pictures, KC Medien AG, Mandalay Pictures
Biodistributør United Pictures International

Se også...