O Brother Where Art Thou

I depressionens og hedens Mississipi stikker tre straffefanger af for at finde deres skjulte skat. Men ingen af dem havde forudset det surrealistiske eventyr de i virkeligheden kommer ud på. Løst baseret på Homers Odysseen. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Adventure, Komedie
Instruktør Joel Coen
Medvirkende George Clooney, John Turturro, Tim Blake Nelson, John Goodman
Spilletid 106 min.
Biopremiere 13.10.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

John Turturro

Hvem kan frembringe et mere manisk blik end den helt igennem uforlignelige John Turturro? Første gang, man lagde mærke til den nørdede fyr med brillerne og den fremtrædende næse, var i 'Do the Right Thing' (1990), hvor han lagde al sin nervøse intensitet i rollen som racistisk italiensk amerikaner, der arbejder på sin fars pizzabar. Det store ...

Anmeldere

Scope
Aha

Coen-nørderne har gang på gang imponeret siden deres første film "Blood Simple" fra 1984. Men for første gang bliver "WOW" og " WAUW" til "hmmm" og "aha"

På en glohed sommerdag i depressionens Mississipi, ser tre straffefanger deres snit til at stikke af. "Hjernen" er den forfængelige Ulysses McGill (George Clooney), og hans medløbere er bondeknolden Pete Hogwallop (John Turturro) samt den evig-gode Delmar O'Donnel (Tim Blake Nelson), der har en IQ som en opvaskebørste. Et pudsigt eventyr er forestående, og ifølge Ulysses venter der trioen en gryde med guld for enden af regnbuen. Gryden består af halvanden million dollars fra et tidligere røveri begået af Ulysses, men banden har kun fire dage til at finde pengene, for ellers kommer gemmestedet til at ligge på bunden af en kommende sø. Uret tikker og eventyret kalder - et eventyr, der forstærkes af en ond sherif, skjulte dagsordner og surrealistiske indslag.

Ingen metal
" O Brother, Where Art Though" er baseret på Homers Odyseen og har taget titel efter den film, som instruktøren vil lave i Preston Sturgess' "Sullivan's Travels" (1942). Der er masser af elementer i filmen, som er velkendte fra Coen-brødrenes kringlede universer - og masser af skuespillere. John Goodman og John Turturro er de mest fremtrædende - de kender hinanden fra Cannesvinderen "Barton Fink" (1991) samt den mesterlige komedie "Big Lebowski" (1998).

De skøre indslag vil selvfølgelig ingen ende tage, og det hele er pakket ind i rammefortællingen om jagten på guldet, samt Ulysses' bestræbelser på at få sin ekskone tilbage. På papiret ser det alt sammen meget godt ud - som vi kender Coen-brødrene, men i praksis er det en problematisk og uengagerende film, der minder om en af pointerne fra komedien "Man On the Moon" (1999): Nemlig den at Andy Kaufman beskyldes for kun at vil underholde sig selv og sin partner uden tanke for sit publikum. Det kan man med god ret, og forhåbentlig ikke for fremtidige films vedkommende, godt beskylde Coen-brødrene for. Selvom man som publikum brændende ønsker at blive lukket ind i filmen, så holdes man køligt ude. Så selvom der er mange morsomme indslag, rigtig god og krævende komik samt blændende skuespil, så er det hele lidt for skørt, lidt for konstrueret og lidt for fragmentarisk. Der mangler flydende kontinuitet. Og helhed. Så die hard Coen fans slap af og tag det roligt: "Big Lebowski" står stadigvæk alene med sin guldmedalje - "O Brother, Where Art Thou" kommer ikke engang op på skamlen.

Brugere

28/12-07De Våde Buksedrenge

23/03-04Tom (tak)
Anonym
Min konklusion kommer udfra min erfaring med mine venner. Mange finder denne film for underlig og bizar, netop på grund af den store plads, som musikken får i filmen og den næsten surreale stemning. Jeg kunne dog godt lide det, og det er jo selvfølgelig en smagssag. Derfor mener jeg ikke, at den appellerer til det store publikum, den er i hvert fald ikke mainstream (ikke dine ord). Hvis den vandt en grammy for bedste soundtrack var det fuldt fortjent!

20/03-04god anmeldelse Don
Anonym
forkert konklusion.

syntes jeg i hvert fald. Coen-brødrenes film har aldrig rigtigt formået at engagere mig - de er lidt for tænkte, for studentikose - men i lige præcis den her (og måske Arizona jr.) er de tilpas afslappede, legelystne - og særdeles underholdende. Jeg tror, den appelerer til et bredt publikum.
Musikken fik så vidt jeg husker en velfortjent grammy for bedste soundtrack...

20/03-04I'm a Dapper Dan-man!
Anonym
De mærkværdige brødre Joel og Ethan Coen har hentet inspiration (eller lavet en nyfortolkning af) Odysseus rejse. Det er der kommet en hylende skæg film ud af, som besidder den mest underfundige humor, jeg nogensinde har set. Ideerne er så originale og langt ude, så man kan sagtens sige, at dette er en typisk Coen-film. Og det er en god ting!

Som stor George Clooney-beundre er denne film en ren fornøjelse. Clooney giver en af hans sjoveste og bedste præstationer, og jeg kan ikke vente med at se Intolerable Cruelty, bare for at se om han overgår sig selv. Hans ansigtsudtrykt er hele filmen værd. Rollen er også meget velskrevet, og de begavede replikker sidder lige i øjet. Tim Blake Nelson og John Turturro gør det fint, men overskygges fuldstændig af Clooney.

Filmen er noget for sig ...

28/10-03Sjovt og skørt!
Anonym
Hold da helt op hvor er den sjov!
George clonneys selvcentrerede karakter, John turturros grimasser, ja, jeg kunne blive ved!
Denne film er helt klart en du ikke må gå glip af!
Den parriodere gamle westerns, krydret med sort humor og en fed sang!

29/08-02Sex, Charme og Lækkert Hår
Anonym
Musikalsk komedie, bygget lidt op som Homers Odyssé og holdt i Coen brødrenes typisk skæve og overraskende univers, hvor hovedpersonerne under deres tur rundt i sydstaterne kommer ud for mange barokke indfald. Sjov og flot, og så er Clooney rigtig god i hovedrollen som forfængelig skurk/helt med Clark Gable charme. Musikken, for her er næsten tale om en musical, er faktisk ret god.

29/08-02The Best of the Best
Anonym
Filmen er genial. Den skal ses. Jeg har efterhånden snart set den måske 15 gange og kan blive ved, men sådan har man det jo med alle Coen filmene. Og til alle dem der endnu ikke har fået det gjort....SE SÅ AT FÅ KØBT DET SOUNDTRACK...(det er et MUST)

29/08-02Stinkende fed filmmagi
Anonym
Denne film er et mesterværk. Sådan skal en komedie skæres! Skuespilpræstationerne er mesterlige - min personlige favorit er John Turturro. Hans mimik og komiske talent er enestående.

Som Anne Mette skriver, rummer filmen en masse lag. Det er usædvanligt for en amerikansk komedie, men ikke for Coen-brødrene - de er simpelthen geniale filmskabere. Denne film overgår dog alle deres andre, og der er immervæk tale om mesterværker som Barton Fink og Fargo.

Af andre Coen-værker skal nævnes "The Big Lebowski" - også en rigtig veldrejet komedie. Dog ikke helt af samme kvalitet som "O Brother..", men med absolut kult-potentiale.

"O Brother.." er film når det er bedst - alene soundtracket gør, at man får lyst til at se den igen og igen.

14/05-02Genial film
Anonym
Dejlig film med en utrolig spændende casting. Den kan nydes flere gange og man opdager nye lag hver gang. Lækker måde at lege med Homérs Odyssen på. Kan kun anbefale den til andre


Fakta

Medvirkende
Ulysses Everett McGill George Clooney
Pete John Turturro
Delmar Tim Blake Nelson
Big Dan Teague John Goodman
Penny Wharvey Holly Hunter
Tommy Johnson Chris Thomas King
Pappy O'Daniel Charles Durning
Junior O'Daniel Del Pentecost
George "Babyface" Nelson Michael Badalucco
Bag kameraet
Instruktion Joel Coen
Produktion Ethan Coen
Manuskript Ethan Coen, Joel Coen
Fotografi Roger Deakins
Klip Tricia Cooke
Scenografi Dennis Gassner
Musik T-Bone Burnett
Genrer og relationer
Genre Adventure, Komedie
Premieredatoer
Biograf 13.10.2000
Dvd 07.06.2001
Øvrige oplysninger
Land Frankrig, England, USA
Produktionsår 2000
Spilletid 106 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 47.278
Selskab Universal Pictures, Touchstone Pictures, Working Title Films, Buena Vista Pictures, Studio Canal
Biodistributør Constantin Film
Priser Golden Globes 2001, Bedste mandlige hovedrolle (komedie)

Se også...