For meget ballet og for simpel, barnlig symbolik. Men meget stemningsfuld og velspillet af Natalie Portman og moderen Barbara Hershey. Også fedt at de har støvet Winona Ryder af til lejligheden.
Men alt for ensformig. Se bare Vincent Cassels danseinstruktør som tyve gange i løbet af filmen informerer Portman med hvidt tørklæde om, at hendes hvide svane er knaldgod, men den sorte mangler indlevelse. Hun burde kigge på Mila Kunis' rolle, som er rigtig god til at være den sorte svane, og hun har sort halstørklæde på!
|
Nataie Portman kaster skuespillertalenet, og dansetalentet i ny "balletfilm". synes persoligt at filmen er alt for overvurderet, og var sidste års største skuffelse. Portman gør det dog fremragende, men det redder ikke den dødkedelige handling. er ikke til ballet, men gav dog stadig filmen en chance, men det halp ikke. Skuffet!
|
En af dette års indtil videre helt store filmiske mavepustere har for mit vedkommende været Aronofkis psyko-thriller-og-ballet-gyser Black Swan. En film, der syder af rå filmisk power og visuel legesyge, hvor den søde Portman som dedikeret ballerina går op i limningen. Ganske vist er symbolikken langt fra subtil. Der en den uskyldige hvide svane mod den sorte og farlige. En mørk side, den uskyldige Nina nu må i kontakt med, hvor også mødet med den frigjorte rival (Mila Kunis) er med til at presse hende. Der er også krakelerede spejle som billede på Ninas opløsning og et lyserødt lillepige-værelse, der emmer af uskyld. Ja, kontrasterne er bestemt til at få øje på.
- Læs evt. videre på min filmblog: http://blog.mtv.dk/movies/2011/...nde-filmpower/
|
En meget stærk og uhyggelig film, nærmest som en gyser. Den viser tydeligt at en god ballet er fuld af kraft og saft, og handler om liv og død. Det behøver ikke at være kedeligt.
Hovedpersonen skulle lære at give slip på sin selvkontrol, og lade sine mørke sider komme til udtryk, for at kunne elske og blive fri - og for at kunne danse partiet som den sorte svane. Sådan er livet også. Det er noget de fleste mennesker vil kunne relatere sig til.
Vi kom virkelig ind under huden på hende. Vi så verden med hendes øjne, også når hun hallucinerede. Filmen var enerverende, fordi hun var angst. I øvrigt stærkt skuespil i alle rollerne.
Men det irriterede mig at balletmesteren valgte sådan en neurotisk person til at spille hovedrollen som den sorte svane. Det virkede urealistisk. En ba...
|
Havde svært ved at finde ordene, da biograflyset igen dukkede frem fra det dystre mørke.
Over hele billedet, er det film kunst i den absolut monumentale klasse - og guddommelige Nina ("Natalie Portman") overstråler, selv de bedste-med-skuespillere.
Nu har jeg ikke set ("The King's Speech"), men jeg har i den grad svært ved at tro, at den skulle kunne være et mere komplet værk, end Black Swan, som holder dig fastlås i biografsædet i samtlige 103 minutter.
Til sidst, vil jeg også fremhæve de forførende billeder, som er af den fineste kaliber, leveret af mesterlige Matthew Libatique - som formår at gøre Black Swan til en smuk fotografisk oplevelse. Musikken kommer i alt for mange film- tilfælde til at virke værdiløs, og mange biografgængere glemmer at sætte pris, på noget af den mest væ...
|
Nina er perfektionistisk ballerina. Hun gør alt for at score den store, men krævende rolle som både hvid og sort svane. Thomas Leroy er den arktistiske instruktør, der ser Nina fremfører den hvide svane perfekt. Til gengæld har hun svært ved at overbevise ham om, at hun besidder evnen til at fremstille den sorte svane. En ny danser ved navn Lily, fremstår til gengæld perfekt som den sorte. Et kompliceret venskab opstår mellem pigerne. Mefterhånden som premiere datoen nærmere sig, begynder Nina at komme i kontakt med sin mørke side. Og kan hun egentligt stole på nogen som helst på sættet. Alle vil gerne ha' fingrene i hendes rolle.
Den talentfulde instruktør Darren Aronofsky (The Wrestler) har skabt en foruroligende film, der tager plads i ballettens verden. Vi følger vores hovedperso...
|
Hermed en lille "anmeldelse", som absolut skiller sig ud fra den store mængde af vildt begejstrede filmelskere. Jeg vil absolut istemme at filmen er fængslende og dragende etc., men desværre for denne biografgænger er det ikke det udelukkende for det gode. En ting er at skabe en film der er bygget omkring et så neurotisk univers, som hovedpersonens, hvis eneste forhold til livet er ballet, men at omtrent alt i filmen matcher dette, moderen, hendes konkurrerende kollegaer, etc. gør denne film til lidt af en anstrengelse at komme igennem. Der er ingen 'lyspunkter' og jeg synes at effekterne er for klichéagtige - pludseligt chock-agtige zooms, uskyldige dukker, som altid bliver så uhyggelige når man sætter dunkel musik og uvirkelige stemninger til, personer man ALDRIG ved hvor man har...etc...
|
For det første: hvor er det pragtfuldt at se, med hvor få virkemidler filmen kan få biografgængerne til at rykke sig i sædet af ubehag! Her er mere smerte end i noget moderne orgie af djævelske torturredskaber, smadrede kranier eller maltrakterede seksualorganer.
'Black Swan' er ikke en PERFEKT film. Det bliver den dog ikke ringere af.
For det kan selvsagt hurtigt blive en fortænkt affære, at lave en film hvor kontraster indføres i alt hvad der siges og gøres. Det slipper Aronofsky næsten uden om. Kun næsten. Med sort og hvid, kyskhed og seksualitet, fiktion og virkelighed er der så mange indædte kampe, at brodden tages af det egentlige klimaks – filmens slutscene, hvor vi for første gang ser transformationen fra start til slut, uden klip. Og det er fordummende, at Nina skal have ...
|
Man skal passe på med at klistre den etiket på en film, men sådan har jeg det med denne her: Den har det hele, og man bliver revet med i en strøm af lidenskab, ondskab, blod, sved og tårer. Jeg fik gåsehud et par gange undervejs, og jer er altså en mandlig, garvet biografgænger på de 50...
Se denne film, den bliver både kult og klassiker!
|
Man skal passe på med at klistre den etiket på en film, men sådan har jeg det med denne her: Den har det hele, og man bliver revet med i en strøm af lidenskab, ondskab, blod, sved og tårer. Jeg fik gåsehud et par gange undervejs, og jer er altså en mandlig, garvet biografgænger på de 50...
Se denne film, den bliver både kult og klassiker!
|