"Spillet mellem hvid og sort svane, fastlåst og frigjort, kontrolleret og besat er alt for hårdt tegnet op, og de subtile nuancer skriges ud i den tonstunge symbolik..."

"Her er alt tilladt, men intet bliver ligegyldigt. Sammenblandingen af drøm og virkelighed og sammensmeltningen af genrerne melodrama og psykologisk gyser a la Roman Polanski fungerer ikke bare - det fortryller."

"Endnu en fuldstændig vild og overrumplede film fra den egensindige Aronofsky, som ikke ligner noget andet. Se den - også selv om du ikke troede, at du interesserede dig en døjt for ballet."

"Uden at miste fokus skildrer Aronofsky lige så meget sammenstødet med sensualiteten, som løsrivelse og stræben efter det perfekte. Black Swan er en smuk tragedie og en hjerteskærende dannelsesrejse."

For meget ballet og for simpel, barnlig symbolik. Men meget stemningsfuld og velspillet af Natalie Portman og moderen Barbara Hershey. Også fedt at de har støvet Winona Ryder af til lejligheden.

Men alt for ensformig. Se bare Vincent Cassels danseinstruktør som tyve gange i løbet af filmen informerer Portman med hvidt tørklæde om, at hendes hvide svane er knaldgod, men den sorte mangler indlevelse. Hun burde kigge på Mila Kunis' rolle, som er rigtig god til at være den sorte svane, og hun har sort halstørklæde på!

En af dette års indtil videre helt store filmiske mavepustere har for mit vedkommende været Aronofkis psyko-thriller-og-ballet-gyser Black Swan. En film, der syder af rå filmisk power og visuel legesyge, hvor den søde Portman som dedikeret ballerina går op i limningen. Ganske vist er symbolikken langt fra subtil. Der en den uskyldige hvide svane mod den sorte og farlige. En mørk side, den uskyldige Nina nu må i kontakt med, hvor også mødet med den frigjorte rival (Mila Kunis) er med til at presse hende. Der er også krakelerede spejle som billede på Ninas opløsning og et lyserødt lillepige-værelse, der emmer af uskyld. Ja, kontrasterne er bestemt til at få øje på.
- Læs evt. videre på min filmblog: http://blog.mtv.dk/movies/2011/...nde-filmpower/

Havde svært ved at finde ordene, da biograflyset igen dukkede frem fra det dystre mørke.
Over hele billedet, er det film kunst i den absolut monumentale klasse - og guddommelige Nina ("Natalie Portman") overstråler, selv de bedste-med-skuespillere.
Nu har jeg ikke set ("The King's Speech"), men jeg har i den grad svært ved at tro, at den skulle kunne være et mere komplet værk, end Black Swan, som holder dig fastlås i biografsædet i samtlige 103 minutter.
Til sidst, vil jeg også fremhæve de forførende billeder, som er af den fineste kaliber, leveret af mesterlige Matthew Libatique - som formår at gøre Black Swan til en smuk fotografisk oplevelse. Musikken kommer i alt for mange film- tilfælde til at virke værdiløs, og mange biografgængere glemmer at sætte pris, på noget af den mest væ...

Hermed en lille "anmeldelse", som absolut skiller sig ud fra den store mængde af vildt begejstrede filmelskere. Jeg vil absolut istemme at filmen er fængslende og dragende etc., men desværre for denne biografgænger er det ikke det udelukkende for det gode. En ting er at skabe en film der er bygget omkring et så neurotisk univers, som hovedpersonens, hvis eneste forhold til livet er ballet, men at omtrent alt i filmen matcher dette, moderen, hendes konkurrerende kollegaer, etc. gør denne film til lidt af en anstrengelse at komme igennem. Der er ingen 'lyspunkter' og jeg synes at effekterne er for klichéagtige - pludseligt chock-agtige zooms, uskyldige dukker, som altid bliver så uhyggelige når man sætter dunkel musik og uvirkelige stemninger til, personer man ALDRIG ved hvor man har...etc...

Man skal passe på med at klistre den etiket på en film, men sådan har jeg det med denne her: Den har det hele, og man bliver revet med i en strøm af lidenskab, ondskab, blod, sved og tårer. Jeg fik gåsehud et par gange undervejs, og jer er altså en mandlig, garvet biografgænger på de 50...
Se denne film, den bliver både kult og klassiker!