Som hengiven fan af X-Men-universet har jeg set utålmodigt frem til premieren på X-Men: First Class i mange måneder. Såvel den første som den anden film i serien, henholdsvis X-Men (2000) og X2 (2003), begge instrueret af Bryan Singer, hører efter min mening til blandt de mest vellykkede, intelligente og medrivende tegneseriefilmatiseringer i nyere tid, hvorimod den kluntede X-Men: Last Stand (Ratner, 2006) og den fejlslagne X-Men Origins: Wolverine (Hood, 2009) satte en vis stopper for euforien. Det føltes derfor passende, da Marvel-studierne annoncerede, at man ønskede at starte på en frisk ved at lave en såkaldt prequel, der skulle beskrive mutanternes oprindelse.
Opgaven blev lagt i hænderne på den ferme britiske instruktør Matthew Vaughn, hvis alternative superheltefortælling Kick-...