Leaving Las Vegas

Da Ben, der arbejder i filmindustrien i Los Angeles, efterhånden har drukket sine venskaber, sit job og sin tilværelse væk, beslutter han sig for at tage til Las Vegas og drikke sig ihjel. Der møder han den prostituerede, og de forelsker sig i hinanden. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Drama
Instruktør Mike Figgis
Medvirkende Nicolas Cage, Elisabeth Shue, Julian Sands, Richard Lewis
Spilletid 110 min.
Biopremiere 15.03.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Julian Sands

Engelske Julian Sands er uddannet på Central School of Speech and Drama. Han fik sin første prominente rolle i krigsdramaet 'he Killing Fields'(1984) og har siden arbejdet flittigt som filmskuespiller, bl.a. i 'ærelse med udsigt' (1986) og Cronenbergs 'Nøgen frokost' (1991). Sands, der kan kendes på sin skarptskårne britiske accent, spiller of...

Anmeldere

Scope
Hærværk

Eminent skuespil gør "Leaving Las Vegas" til en stor og medrivende filmoplevelse.

Forfatteren Ben (Nicolas Cage) har efterhånden drukket det meste af sit liv væk. Han beslutter sig for at gøre rent bord, sælger eller brænder sine ejendele og tager til Las Vegas med det erklærede formål at drikke sig ihjel. Der møder han luderen Sera (Elisabeth Shue). De er begge ensomme og finder sammen i en kærlighed, der ganske vist ikke stiller betingelser, men også har alle odds imod sig.

Det kan næsten lyde banalt; en alkoholiker tager til Las Vegas for at drikke sig ihjel og forelsker sig der i en luder, som lige er sluppet ud af kløerne på en voldelig alfons. En historie, der er fortalt hundrede gange før, enten for at udnytte det fotogene i menneskers elendighed og samfundet skyggeside, så vi kan gyse lidt og fryde os over, at det er meget langt fra vores egne pæne verden - eller, for med slet skjult moralsk løftet pegefinger, at belære os om, at handicappede/misbrugere og autister skam også er mennesker - bortset fra at de har det sværere. Men "Leaving Las Vegas" er ikke banal, for den handler ikke om typer (i.e. alkoholikeren, luderen) eller problemstilinger (misbrug, prostitution). Den handler om rigtige mennesker, som føler, elsker og lider. Uden at være sentimental er den en medrivende, rørende og stærk film.

I "Leaving Las Vegas" kommer vi helt ind i hovedet på Ben. Vi oplever verden, som han gør, gennem spirituståger, der skaber en kort forstilt lykke eller i hvert fald en ligegladhed. En oplevelse, der formidles uden brug af en (over)forklarende fortællerstemme. Filmen viser, fremfor at fortælle eller forklare, hvordan Bens verden er. Uden nogen lette forklaringer på hvorfor Ben drikker, viser den en mand drevet af en indre dæmon, en mand dømt til undergang. Samtidig oplever vi også verden fra Seras synspunkt. Hvor smertefuldt det er, at se den mand man elsker ødelægge sig selv, og hvor pinligt det er at være den, der skal samle stumperne op efter hans voldsomme opførsel og mangel på situationsfornemmelse.

Stjernegodt skuespil
Når "Leaving Las Vegas" er så god en film, er det først og fremmest på grund af det eminente skuespil, de to hovedrolleindehavere leverer. Nicolas Cage har altid været en spændende skuespiller, der hele tiden har befundet sig på kanten af det eksplicit psykopatiske, med noget latent farligt lurende lige under overfladen. Med et sæt mere eller mindre faste karakteristiske manerer, der har gjort, at det altid umiskendeligt var Nicolas Cage, man så på lærredet. Et sæt manerer, der af og til kunne blive lidt for meget. Alle de manerer er væk i "Leaving Las Vegas". Han er Ben. Hvis han ikke vinder en Oscar for den rolle er der simpelthen ingen retfærdighed til.

Elisabeth Shue har haft en uinteressant filmkarriere, hvor hun, i film som "The Karate Kid" og "Cocktail", som oftest har spillet heltens pæne, søde og jævnt kedsommelige veninde. I "Leaving Las Vegas" folder hun sig ud som en moden og fascinerende skuespillerinde, der løfter Sera langt op over klichéen om luderen med et hjerte af guld. Sammen gør Cage og Shue "Leaving Las Vegas" til en af filmhistoriens store kærlighedsfilm. Den er langt mere en film om en umulig og tragisk kærlighed, end den er en film om alkoholisme.

Brugere

30/01-15En rigtig smuk film. Men ikke helt perfekt
Historien er dybt medrivende og skuespillet er helt i top. Men musikken i bagrunden fungerede ikke for mig, og irriterede mig en anelse. Men ellers en rigtig flot film

24/05-05På druk med Nicolas Cage!
At ”Leaving Las Vegas” ikke er nogen ordinær gavtyvekomedie sat i Las Vegas’ luksuriøse omgivelser står mere end klart allerede efter de første billeder, hvor en halvsyngende og halvdansende Nicolas Cage fylder en indkøbsvogn op med ”boose and liqour”! Filmen er et velskrevet og ualmindeligt velspillet hårdkogt drama og en usentimental og nådesløs kærlighedshistorie, der involverer skæve eksistenser og portrætterer dem som andet end ludere, drankere, alfonser osv., men derimod som rigtige mennesker, hvilket for alvor gør denne film til en mesterlig bedrift og en uforglemmelig og psykisk brutal film…

Historien er forholdsvis simpel og kunne i hænderne på en forkert instruktør sagtens have mundet ud i en kvalmende ”feel-good” slutning: Drankeren Ben (Nicolas Cage) tager til Las Veg...

19/05-05En stærk film!
En stærk og meget troværdig film om to ensomme sjæle, hvor den ene er en luder og den anden en dranker. Mike Figgis fortæller sin historie perfekt, hvor der er tid til personerne, kærligheden og ellers den elendighed vores to ensomme sjæle Shue og Cage går igennem. Fantastisk flot og menneskeligt drama, men også voldsom og bestemt ikke for enhver. Derfor skal man være forberedt på en atypisk amerikansk film, uden alle de forslidte klicheer og lykkelige slutninger.

Instruktøren skildrer mødet mellem en luder og en dranker på en fantastisk og interessant måde, at man bliver grebet af en simpel historie, som faktisk er ualmindelig godt fortalt og byder på en stor psykologisk dybde, fantastisk. Det jeg godt kan lide ved filmen er netop det møde mellem en luder og en dranker – for de forel...

18/05-05barsk film
Anonym
filmen udspiller sig i las vegas hvor at luderen sera og drukkenkarlen ben finder sammen.
de forelsker sig i hinanden, men vil alligevel ikke få noget godt ud i hinandens liv!!

filmen er et mestervært, ganske enkelt!!
filmen er en blanding af en kærligheds-film og et barskt og voldsomt drama.
den blanding fungerer helt perfekt og filmen er eminent

filmen bliver bakket helt op i top, af det eminente skuespil, fra nicolas cage og elisabeth shue, der begge burde have fået en oscar hver, for det ekspert svære skuespil de skal spille i denne her film!!!!!!!!!!

det er klart mike figgis bedste film, der også har prøvet sig med film som Mr. Jones. og Cold creek manor, men denne her film er optaget og instrueret så mørket og flot på en gang at det er en film som alle kan se, selv om d...

29/05-03Den gad jeg godt se!
Anonym
Min svømmetræner (HEJ MARTIN!) har anbefalt den og sagde den var vildt god...hmmmmm!

10/02-03Den Utypiske Kærlighedsfilm
Anonym
Selvmorderisk manuskriptforfatter (Cage) tager til Las Vegas for at drikke sig ihjel. Her møder han den ærbare luder Sera (Shoe), som han forelsker sig i.

Skarp kærlighedshistorie om forelskelse, der forstår at blomstre under trange forhold og elendige vilkår.

Historien kan til tider forekomme lidt sær, men brillerer med sine flotte skuespilspræstationer (selv om Cage som alkoholiker, ikke altid skulle opføre sig realistisk siges det) og barske fremstilling af hverdagen, for disse to skæve eksistenser. Bedst er Shoe, som skildrer sin rolle langt mere troværdig end man sædvanligvis ser i amerikanske film, hun er i særklasse og fik fortjent en Oscarnominering, men vandt dog ikke. Cage vandt en Oscar for sin rolle.

Men altså en rørende og romantisk film, som heldigvis ikke er fy...


Fakta

Medvirkende
Ben Nicolas Cage
Sera Elisabeth Shue
Yuri Julian Sands
Peter Richard Lewis
Marc Nussbaum Steven Weber
Sheila Kim Adams
Debbie Emily Procter
Terri Valeria Golino
Mr. Simpson Thomas Kopache
Bartender i Los Angeles Graham Beckel
Bag kameraet
Instruktion Mike Figgis
Produktion Annie Stewart, Lila Cazès
Manuskript Mike Figgis
Fotografi Declan Quinn
Klip John Smith
Scenografi Waldemar Kalinowski
Musik Mike Figgis
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Psykologisk drama
Nøgleord Alkoholiker, Prostitueret
Premieredatoer
Biograf 15.03.1996
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 110 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 62.200
Selskab Initial Productions, Lumière
Biodistributør All Right Film
Priser Oscar 1996, Bedste mandlige hovedrolle
Golden Globes 1996, Bedste mandlige hovedrolle (drama)

Se også...