Fornuft og følelse (Sense and Sensibility)

I centrum af "Fornuft og Følelse" står de to søstre Elinor og Marianne. Elinor er den fornuftige og korrekte og Marianne er den følelsesladede og impulsive. Begge har de problemer med kærligheden og med at tilpasse sig 1800-tallets stive og formelle engelske samfund. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Drama
Instruktør Ang Lee
Medvirkende Emma Thompson, Alan Rickman, Kate Winslet, Hugh Grant
Spilletid 135 min.
Biopremiere 01.03.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Kate Winslet

Kate Elizabeth Winslet er en kødelig ung englænder med store fødder og en endnu større udstråling. Hun begyndte at studere drama allerede som 11-årig og medvirkede siden i et par tv-serier inden sin bemærkelsesværdige spillefilmsdebut 'Engel, min engel' (1993). Kønne Winslet har primært gjort sig gældende i periodefilm baseret på litterære sv...

Anmeldere

Scope
Fornuftig film om følelser

Filmatiseringen af Jane Austen romanklassiker "Fornuft og Følelse" byder på skuespil af fineste karat, men den overrasker ikke.

Ingen skal være i tvivl om, at forventningerne til "Sense and Sensibility", på dansk "Fornuft og Følelse", er tårnhøje. Ang Lee og Emma Thompsons filmatisering af Jane Austen's roman-klassiker af samme navn, har skrabet alle tænkelige filmpriser til sig og flere føjer sig sandsynligvis til rækken ved den kommende Oscar-uddeling.

Jane Austen's romaner har alle ingredienser til en god filmsællert. Kærligheden, den uforløste, er hovedkilden til de dramaer, der udfolder sig i hendes bøger. Men der er uendeligt langt til Barbara Cartland. Austen har nemlig en uforlignelig evne til at gennemsyre selv de største tragedier med en ætsende klarsynet ironi. Snobberi, selvbedrag og kvindeundertrykkelse udstilles med en præcis satirisk nøgternhed, der ligger milevidt fra lyserød romantisering.

Filmatiseringen har et godt greb om kombinationen af højstemt kærlighedsdrama og afvæbnende ironi. Filmen tager udgangspunkt i en social tragedie. Godsejeren Henry Dashwood dør uventet og efterlader sig kone og tre døtre, Elinor, Marianne og Margaret uden tag over hovedet og med ganske få økonomiske midler. Sønnen Edward og hans kolde og griske kone Fanny overtager godset, og de tilhørende indtægter. Der er hverken plads i hjerte eller bolig til den efterladte familie.

Emma Thompson spiller den fornuftige og korrekte Elinor, der prøver at holde sammen på familien under de nye omstændigheder. Hendes fornuft bliver dog løbende sat på en hård prøve. Inden familen forlader det fædrende gods, møder Elinor svigerindens sky men charmerende bror Edward, spillet af Hugh Grant, som for en gangs skyld har fundet en rolle, der klæder ham. Sød musik opstår mellem de to, men den intrigante svigerinde tvinger broderen væk, inden han får sat ord på sine følelser.

Elinor og resten af familien fuldender den sociale og følelsesmæssige deroute, da de flytter ind i et lejet hus på en slægtnings ejendom. Her længes Elinor efter Edward, samtidig med at hun har sit hyr med den impulsive og følelsesmæssigt frigjorte søster Marianne, spillet af Kate Winslet. Marianne, på alle måder Elinors diamentrale modsætning, kaster sig hovedkuls ud i en stormfuld forelskelse i den smukke spradebasse Willoughby, der senere viser sig at være ganske flosset i kanten.

Takt og tone
De to søstre har begge meget at lære. Omgivet af et samfund, der er besat af penge og social status, og for hvem to kvinder uden medgift bosiddende i et lejet hus, absolut ingen værdi har. Frustrationer og lidenskab holdes i ave af en social omgangsform, der er smækfuld af berøringsangste ritualer og indholdstomme konversationer. Elinor indordner sig med bitter resignation for at beskytte sig selv, mens Marianne udfordrer den rigide verden med sin ukontrollerede adfærd, hvorved hun blotter sig og i den sidste ende brænder sig. Kampen mellem fornuft og følelse raser mellem og i søstrene. Først når balancen er fundet, finder de sig tilrette.

"Fornuft og Følelse" er i høj grad en skuespillernes film. Hjulpet godt på vej af Emma Thompsons meget mundrette, stramme og humoristiske manuskript, formår personerne i filmen at fremstå som mere end 1700-tals klenodier nejende og bukkende til den store guldmedalje. Emma Thompson har jo efterhånden en vis ekspertise i at spille intelligente uforløste kvinder, hendes rolle i 'Howards End' ligger f.eks. ikke langt fra Elinor-figuren. En dag ville det være rart at se hende som vampet showgirl!
Selvom "Fornuft og Følelse" lægger stor vægt på satiren, med et væld at svagelige hysteriske kvinder og brovtne fedladne mænd, undgår figurene at fremstå som stereotyper i en folkekomedie. Der findes en fin balance mellem alvor og kontrolleret komik. Mellem personer af kød og blod og karrikatur.

Filmen er smukt fotograferet - næsten for smukt. Som i de utallige Merchant/Ivory filmatiseringer risikerer strømmen af lyse og lette billeder af nyudsprungne æbletræshaver og elegante 'manor-houses' at pakke det satiriske bid lidt for blødt ind. "Fornuft og Følelse" lever op til forventningen om en velspillet og intelligent filmatisering. Men den overgår den ikke. Dertil er den for filmsprogligt upersonlig og dertil befinder forventningerne sig på et for umenneskeligt niveau.

Brugere

18/01-05Jane Austen to the max
Det er i sandhed i kraft af store skuespillerpræstationer, at Ang Lees filmatisering af den lyserøde Jane Austen-klassiker hæver sig over de gennemsnitlige film indenfor dén genre.

Der skal ikke meget til at ryste de to yngste godsejer-døtre, og engelsk films evigunge kostumedrama-helt, Hugh Grant (der efter min mening - samt til min store beklagelse - ikke har medvirket i en rigtig god film siden "Remains of the Day"), kan næsten ikke tale som følge af den giftige kombination af etiquette, høflighed og bonerthed... Det er vel overflødigt at nævne, at døtrene bli'r gift til op over begge ører til slut? Ingen løse ender, ingen kranke skæbner.

Emma Thompson står trods den selvudslettende rolle som Elinor Dashwood nok for filmens mest krævende skuespilspræstation.

Hvis man kan hold...

12/03-04Sense & Sensibility
Anonym
Jamen jamen...jeg var bange for, at filmen ville bliver lidt ofr skukkersød...meeen jeg syntes den er rigtig god...jeg tror ikke, at Jane Austins roman kunne have været fortolket bedre...så respekt til Ang Lee og Emma Thompson...

Jeg syntes noget af det bedste er, at se Alan Rickman som en følsom og stille mand i forhold til det som mange forbinder ham med: en kold bad-guy! -Her kan han rigtig vise hvad han egentligt er værd!

Hugh Grant er, som sædvanlig, den klumsede mand, som alligevel får pigen...så alt ender godt...

Det er en rigtig feel-good film...ikke ligesom Love Actually da Love Actually også er et godt grin, nej denne film skal nydes...og værdsættes...

Men husk den er så heller ikke mere end det...

23/06-03WOW!!
Anonym
"Fornuft og følelse" er den mest fantastiske, romantiske og smukke film jeg nogensinde har set! Kate Winslet er så yndig, og Alan Rickman så lækker! Genial film.


Fakta

Medvirkende
Elinor Dashwood Emma Thompson
Oberst Brandon Alan Rickman
Marianne Dashwood Kate Winslet
Edward Ferrars Hugh Grant
Fru Dashwood Gemma Jones
Hr. Dashwood Tom Wilkinson
John Willoughby Greg Wise
Fru Jennings Elizabeth Spriggs
Sir John Middleton Robert Hardy
Fanny Dashwood Harriet Walter
Lucy Steele Imogen Stubbs
Mr. Palmer Hugh Laurie
Bag kameraet
Instruktion Ang Lee
Produktion Lindsay Doran
Manuskript Emma Thompson
Fotografi Michael Coulter
Klip Tim Squyres
Scenografi Luciana Arrighi
Musik Patrick Doyle
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 01.03.1996
Dvd 09.05.2006
Øvrige oplysninger
Land England
Produktionsår 1995
Spilletid 135 min.
Solgte billetter 174.271
Selskab Columbia Pictures, Mirage
Biodistributør Nordisk Film
Priser Oscar 1996, Bedste adapterede manuskript
Berlin 1996, Guldbjørnen
Golden Globes 1996, Bedste drama
Golden Globes 1996, Bedste manuskript

Se også...