Dancer in the Dark

Selma ser meget dårligt og hendes søn har arvet hendes øjenlidelse. For at skaffe penge til hans operation, må Selma arbejde fabrik. Hun sparer op for at kunne betale for en operation for sin søn, men en dag er pengene stjålet. I sit forsøg på at få dem igen tager Selma drastiske midler i brug. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Drama
Instruktør Lars von Trier
Medvirkende Björk , Catherine Deneuve, David Morse, Peter Stormare
Spilletid 137 min.
Biopremiere 08.09.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Catherine Deneuve

Den blonde franske skønhed Cathrine Deneuve fik sit store gennembrud i 1964 i Demy's 'Pigen med paraplyerne', og stjal billedet med sine tvetydige kvindeportrætter i Polanski's 'Chok' (1965) og Buñuels 'Dagens skønhed' (1967). Bortset fra et par Hollywood-roller (blandt andet Tony Scotts 'Hunger', 1983) har Deneuve udelukkende arbejdet inden...

Anmeldere

Scope
Transatlantisk pardans


Björks musik og Lars von Triers filmkunst gør "Dancer in the Dark" til en film, der lever længe i erindringen - og i hjertet.

Lars von Trier og musicals. Ikke umiddelbart to størrelser, man skulle forvente ville gå godt i spænd sammen. Men med den længe ventede danske premiere på guldpalmevinderen "Dancer in the Dark" viser det sig, at Trier har skabt endnu en stor film, der som hans tidligere er gennemstrømmet af hans excentriske visioner fra første til sidste billede. Musicalgenren har givet Trier en undskyldning for hæmningsløst at skrue på publikums emotionelle kontrolknapper, og med Björks kongeniale musik er helhedsoplevelsen blevet nærmest lammende. Det er på én gang smukt, grimt, porøst og forløsende.

I musicals sker der aldrig noget slemt
Handlingen er henlagt til en flække i USA i midttredserne, hvor den tjekkiske immigrant Selma arbejder på den lokale fabrik for at tjene penge til sin søns øjenoperation. Sygdommen er arvelig, og Selma selv er så hårdt ramt, at hun i realiteten er blind allerede. Men blinde kan ikke betjene de farlige maskiner, så hun bluffer dagligt for ikke at miste sit arbejde. Selma er et musisk menneske, som bl.a. medvirker i den lokale teaterforenings opsætning af "Sound of Music", og ofte drømmer hun sig ind i en musicalunivers, hvor tingene ikke er så alvorlige og triste som i den virkelige verden. Som hun siger: "I musicals sker der aldrig noget slemt".

Hun skulle bare vide, skulle hun! For pengene til sønnens operation bliver stjålet af manden, i hvis udrangerede baghavecampingvogn hun bor, og da hun opsøger ham for at få pengene igen, kommer hun til at skyde ham med hans egen pistol. Herfra går det ned ad bakke for Selma. Det er ikke altid lykken at være tjekkisk immigrant og enlig, svagsynet mor.

Patos i tredje potens

Patetisk? Jo, tak. Og det virker, skulle denne anmelder hilse at sige. Efter at være gået gennem stadierne snøft, bævrende underlæbe og fugtige øjenkroge skal man være en gammel kyniker for ikke bare at lade stå til og lade tårerne rende frit ned af kinderne den sidste halve time. Det er både smukt, sørgeligt og rørende i en skønsom blanding. Trier lægger ikke fingrene imellem, men zapper kyndigt fra den ene tårekanal til den anden, i takt med at Björks musik bliver stadigt smukkere fra nummer til nummer. Det sjove ved musicaloplevelsen er, at følelsen holder længe efter, man er kommet ud af biografen. I erindringen danner musikken billederne og billederne musikken. Med lidt held varer "Dancer in the Dark" således et par døgn.

Musicalens spilleregler

Imidlertid handler "Dancer in the Dark" om mere end følelsesafpresning. Den handler mindst lige så meget om musicalgenren i almindelighed og Triers forhold til musicals i særdeleshed. Eksempelvis sætter Selmas teatergruppes opsætning af "Sound of Music" (som vi retfærdigvis kun ser i prøveforløb) denne aldeles rædselsfulde musical i relief, så den fremstår som det stykke tyrolerkitsch, den er. Og filmens figurer forsømmer ikke en lejlighed til at kommentere genrens spilleregler, som f.eks. i sangen "Den næstsidste sang".

Omvendt forsøger Trier at afhjælpe det irritationsmoment, der altid har været genrens hæmsko, nemlig de umotiverede udbrud i sang og dans. I "Dancer in the Dark" er hvert eneste nummer begrundet i en eller anden rytme, der naturligt opstår, når maskiner larmer, tog kører forbi eller grammofonstifter kører i et hak. Musikken opstår ud af rytmen, sangen ud af musikken og hele molevitten tilskrives i øvrigt en dagdrøm. Sådan! Ingen løse ender.

Surt at være danser

Det står imidlertid ikke helt klart, om Trier dybest set er glad for dans. Alle dansenumre er filmet med de efterhånden berømte 100 kameraer, og så skal der jo klippes noget. Det er mere musikvideo, end det er Fred Astaire. Selv filmes tekstur ændres, da dansesekvenserne tilsyneladende er indspillet på video, hvilket giver det transmissionspræg, som Trier efter sigende har tilstræbt i disse scener. Det fungerer flot og indtagende i filmen. Men selve dansen lider under det. Man ser aldrig rigtig koreografien eller de dansendes kunnen. Eksempelvis har stakkels Joel Grey ("Cabaret", 1972) et tilsyneladende flot stepnummer, som man næsten totalt snydes for. Det er bestemt ikke for dansens skyld, denne film skal ses.

Men filmens mange ingredienser går alligevel på forunderlig vis op i en højere enhed. De rystede, gustengullige billeder, Björks besynderligt skæve og sårbare figur (som hun i øvrigt spiller forrygende trods stærk London/Reykjavik-accent), den usandsynlige og patetiske handling, musikken, dansen og klipningen. Slutresultatet er stor kunst, som ryster og bevæger. Katarsis er, hvad det er. Indtagende og bevægende.

Kan Trier lide musicals? Utvivlsomt, når bare de er forlenet med en historie, der er lige så engagerende som et øksehug i foden. "Dancer in the Dark" er et filmgenis meget personlige opfattelse af, hvad en musical bør være, og på alle måder en stor film.

Brugere

25/01-07Historien om en moder 1
Rædsom film, der burde være finansieret af Kleenex som følelsporno. Ringe basis-HC Andersen. Rædsomme Björk med uklædelige sygekassebriller etc.

23/01-06Jeg elsker Dancer in the Dark!
Nytænkende! Speciel! Fantasifuld! Intens! Mærkelig! Energisk! Nærværende! Smuk! Fængende! Svævende! Medrivende! Finurlig! Dynamisk! Relevant! Underholdende! Vellykket! Charmerende! Skummel! Dybfølt! Knivskarp! Balancerende! Fornøjelig! Helstøbt! Betagende! Idérig! Imponerende! Stemningsfuld! Utrolig! Interessant! Genial!

Dancer in the Dark er et svævende finurligt univers fyldt med dybfølt alvor og legelystne arrangementer. Dancer in the Dark er æteriske toner der, som røgen fra røgelsespinde, langsomt fordeler sig i rummet, for til sidst at gøre øjeblikket nyt...

16/10-05Den næstsidste sang
Den er flot, rigtig god, og medrivende. Men dog synes jeg at psykologien ligger lavere i denne end mange andre film mesteren har lavet, og man lever sig heller ikke helt så meget ind i filmen, som de andre. Men udover det er det en film, man kan tænke over, og som også mindst har fortjænt 1 Oscar eller 2.

18/01-05En ting jeg ikke forstod
Triers drama er enormt vellykket og (naturligvis) nådesløst konsekvent, og jeg betragter "Dancer in the Dark" som mere vellykket end hans sammenlignelige forgænger "Breaking the Waves". Indimellem dukker der scener op, der ganske enkelt er fremragende overbevisende. Musiknumrene er egentlig sungne replikker, som indimellem - specielt til sidst - er ret velanbragte, hvorimod de første 2-3 numre kedede mig en smule. Men de bidrager allesammen til at styrke indtrykket af hovedpersonens virkelighedsopfattelse.

Hvorvidt jeg kan tro på Selma som menneske er dog lidt vanskeligt at sige. Hun er det rationelt tænkende menenskes diamentrale modsætning. Trier forsøger at skildre den betingelsesløse kærlighed. Men hvis man alligevel accepterer figuren, er der alligevel netop én reaktion undervejs...

07/01-04ironi
Anonym
Filmen er - som Breaking the Waves - en ironisering over kvinders betingelsesløse kærlighed og matyrium.

Trier griner i skægget: Kvinder er sgu så skøre, at de er parate til at gå i døden for deres kærlighed. Så kort kan det siges. (Ikke at jeg dermed er enig med Trier).

Men han pakker det godt ind i begge historier. Historierne river - sjovt nok - nogle kvinder med og bekræfter dermed hans teori.

Så pas på, de to film er bestemt ikke en ubetinget hyldest til kvinders kærlighed, men et forsøg på at vise, at den har en selvdestruktiv side.

07/01-04Det er hel vild synd
Anonym

09/06-03Amelia
Anonym
"Hvis man ikke forguder denne film er det fordi man ikke forstår den"...???.......Sikken noget pis at komme med..........Fint nok at du finder den så' god (selv om du aldrig redegør for hvad det er du forstår, men alle der ikke forguder den ikke gør), men tal ikke nedsættende om andre der ikke gør, hvad enten de har forstået den eller ej, for gu' er den nogen der har forstået den UDEN at forgude den. Måske du ikke helt har forstået en af de pointer som Trier ofte har i sine film, om hvordan vi behandler andre mennesker og hinanden. Det kunne du lære noget af, fremfor bare at tude over en film og give dine følelser og forståelser til den, men så være så nedladende overfor dine medmennesker i den virkelige verden.

09/06-03Genial og gennemspillet!
Anonym
Hvis man ikke forguder denne film, kan det kun være af den grund at man ikke forstår den!

Budskabet er så rigtigt og smukt at det gør ondt, handlingen er nervepirrende, sangene er suveræne, og filmen i det hele taget så gennemført som den kan blive!

Jeg har aldrig været så opløst i tårer som jeg var under de sidste 20 minutter af filmen, den er jo genial! Det er ikke bare filmen, men hele livsfilosofien bag den, som jeg altid har troet på, men aldrig har kunnet finde ord til...

Dancer In The Dark er min all time yndlingsfilm, og jeg tror aldrig at Lars Von Trier kan overgå sig selv efter dette mesterværk!

Forresten har jeg også et svar til Kasper, der spørger hvorfor Selma stak en løgn om sin morfar i retsalen.

Hun forklarede tidligere i filmen at hendes søn ikke måtte vid...

22/04-032 Ting!
Anonym
1: Dårlig!
2: Underlig!

Det er en dårlig slutning!!

21/04-03Suveræn film!
Anonym
Dancer in the Dark er en ekstremt god film!
Den rører én dybt, lige hvor en film skal...
Björk sang og spillede fantastisk, og hun fik virkelig filmen til at røre dybt.
Den tragiske slutning var sørgelig og på den anden side vidunderlig!
Lars von Trier fortjener virkelig en oscar!




Fakta

Medvirkende
Selma Yeskova Björk
Kathy Catherine Deneuve
Bill David Morse
Jeff Peter Stormare
Dr. Porkorny Udo Kier
Oldrich Novy Joel Grey
Samuel Vincent Paterson
Linda Cara Seymour
Norman Jean-Marc Barr
Morty Jens Albinus
Læge Stellan Skarsgård
Kvinde på natholdet Paprika Steen
Bag kameraet
Instruktion Lars von Trier
Produktion Vibeke Windeløv
Manuskript Lars von Trier
Fotografi Robby Müller
Klip François Gédigier, Molly Marlene Stensgaard
Scenografi Karl Juliusson
Musik Mark Bell, Björk
Genrer og relationer
Genre Drama
Nøgleord Dødsgangen, Operation
Premieredatoer
Biograf 08.09.2000
Dvd 24.04.2001
Øvrige oplysninger
Land Danmark, Sverige, Frankrig
Produktionsår 2000
Spilletid 137 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 202.782
Selskab Zentropa
Biodistributør Sandrew Metronome
Priser Cannes 2000, De Gyldne Palmer
Cannes 2000, Bedste kvindelige hovedrolle
Bodil 2001, Bedste kvindelige hovedrolle
Robert 2001, Årets kvindelige hovedrolle

Se også...