Original sci-fi-actionthriller, som foregår i 2044, hvor verden - eller helt præcist Kansas - ikke ser ud til at være et rart sted at være. Her arbejder hovedpersonen, Joe, som 'looper' - en lejemorder, der er specialiseret i at dræbe ofre, som bliver sendt 30 år tilbage i tiden af mafiaen. Længere ude i fremtiden har man nemlig opfundet tidsrejser, og det bliver altså udnyttet af den organiserede kriminalitet.
Looperne lever et vildt liv med fest og narko mellem drabene, men de venter også på at få ophævet ansættelseskontrakten, når de får sendt deres fremtidige jeg tilbage til likvidering. Det sker (naturligvis) for Joe, men fremtids-Joe undslipper, og så må nutids-Joe på jagt efter sig selv, mens lejemordermafiaen jager dem begge. Og fremtids-Joe har en plan for at redde sig selv, ...