Desperat valg (Executive Decision)

Terroristen Hassan kaprer et passagerfly på vej til Washington. Hans mål er at få løsladt lederen af hans terrorgruppe. Men måske har han også en nervegasbombe ombord, som han vil sprænge over Washington og derved dræbe tusindvis af uskyldige mennesker. Den amerikanske regering beslutter sig for ved hjælp af en ny teknik at sende en gruppe elitesoldater sammen sikkerhedseksperten David Grant ombord i flyet. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Action, Thriller
Instruktør Stuart Baird
Medvirkende Kurt Russell, Steven Seagal, Halle Berry, John Leguizamo
Spilletid 129 min.
Biopremiere 24.05.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Halle Berry

Støt, men sikkert har den billedskønne afroamerikanske Halle Maria Berry arbejdet sig vej mod stjernehimlen. Fra begyndelsen af 1990erne optrådte hun skiftevis i tvivlsomme komedier og seriøse dramaer. Siden har hun endvidere lyst op i en række action-film fra den tungere ende af skalaen. Efter kort tid i sitcom’en 'Living Dolls' (1989) fik ...

Anmeldere

Scope
Adrenalinfilm

Der er spænding og fart over feltet i action- og flykapringsfilmen "Desperat Valg"

Det smarte ved at kapre et fly - set fra terroristernes synsvinkel - er, at man ikke bare kan sende et antiterrorkorps ind bestående af veltrænede amerikanske elitesoldater, der skyder først og spørger bagefter - og iøvrigt synes, at den smukkeste måde at se verden på er gennem et sigtekorn. Eller kan man ikke? I "Desperat Valg" kan man. Det amerikanske militær har udviklet en vanvittig avanceret teknik til at overføre luftbårent personel - i luften. Den er ganske vist ikke færdig afprøvet, men det afskrækker ikke vores helte.
"Desperat Valg" er spækket med den slags teknologisk isenkram; infrarøde briller, avanceret overvågningsudstyr og satelitforbindelser. Men selvfølgelig har de aldrig helt fået det hele med, eller også går det i stykker undervejs, så de bliver nød til at få det til at fungere ved hjælp af to stykker tyggegummi og et sugerør. I forhold til "Desperat Valg" kan "Apollo 13" godt gå hjem og lægge sig . Men heldigvis er det ikke sådan, at teknikken drukner filmen - den fortæller stadig en underholdende historie.

Historien er den slags, hvor om ikke hele verdens, så i hvert fald den amerikanske østkysts skæbne afhænger af en lille håndfuld modige mænd. Den arabiske terrorist Hassan (David Suchet) kaprer en Boing 747 med 400 passagerer. Hans erklærede mål er at få frigivet lederen af hans terrorgruppe, som amerikanerne netop har fanget. Men i virkeligheden er han på en selvmordsmission. Han er i besiddelse af en bombe indeholdende tilstrækkeligt med nervegas til at lægge hele den amerikansk østkyst øde, og han har tænkt sig at sprænge flyet i luften, når det når hen over Washington.
Amerikanerne står mildest talt i et dilemma. De kan vælge at skyde flyet ned over Atlanterhavet, ofre passagerenes liv og dermed redde østkystens befolkning. Men hvis de gør det, er alle beviser på bombetruslen væk, og administrationen vil have begået politisk selvmord.
Elitesoldaten oberst Travis (Steven Seagal) foreslår, at man ved hjælp af en endnu ikke helt gennemprøvet teknik til at overføre personel i luften sender en gruppe elitesoldater ombord på flyet for at uskadeliggøre bomben og terroristerne. Med sig får de sikkerhedseksperten David Grant (Kurt Russel), der er specialist i Hassan. Grant er lidt af en bureaukrat. Han bruger briller, og det han ved er noget, han har læst sig til. Ikke overraskende har soldaterne ikke særlig meget respekt for ham. Men undervejs taber han brillerne og får bevist overfor soldaterne, at han er en rigtig mand. Gruppen får også hjælp af en modig og opfindsom stewardesse og en ligeså modig passager. Hvorimod en amerikansk senator, der er med flyet, og tror han kan vinde politiske point ved at få gidslerne frigivet, bare graver sin egen grav.

Det er en traditionel film, der ikke byder på nogen nyskabende indenfor actiongenren. Tilgengæld er den velfortalt og elementært spændende. Det er den slags film, hvor filmanmeldere ynder at skrive, at 'man bliver underholdt, mens man ser den, men der er ikke så meget at tænke over bagefter'. Men det har man jo egentlig også afgjort med sig selv, inden man går ind og ser den. Hvis man vil have en film at tænke over, så vælger man en helt anden slags film. Til gengæld vìl man så også underholdes optimalt i de to timer filmen varer - og det bliver man af "Desperat Valg".

Brugere

23/08-04Perfekt Actionfilm
Anonym
Er det søndag med Mcdonalds på menuen og hjernen parkeret er dette den perfekte film. God Action og dynamisk udvikling i plottet. En god film.

03/01-04Fedt!
Anonym
Dejligt med en film hvor Steven Seagal dør i starten. Det skulle han gøre noget mere...

17/10-02Ikke helt dårlig.......
Anonym
Rimelig forudsigelig amerikansk actionfilm, men godt lavet. Jeg vil dog sammenligne den lidt med passagere 57. De kan minde lidt om hinanden, med dog helt andre mål og hensigt.

Det var en skam, at man ikke ser så meget til Steven seagal. Jeg blev skuffet, da han dør næsten i starten af filmen.

06/06-02Amerikansk Filmhåndværk
Anonym
Typisk vellavet og fængende, men også klichefyldt og lettere forudsigelig actionfilm i bedste "Die Hard"-stil, dog her med en smule mere vægt på spænding end på tju-bang, end sit forbillede, uden dog at mangle ramasjang i overmål af den grund.


Fakta

Medvirkende
Dr. David Grant Kurt Russell
Austin Travis Steven Seagal
Jean Halle Berry
Rat John Leguizamo
Dennis Cahill Oliver Platt
Cappy Joe Morton
Naggi Hassan David Suchet
Louie B.D. Wong
Charles White Len Cariou
El Sayed Jaffa Andreas Katsulas
Bag kameraet
Instruktion Stuart Baird
Produktion Joel Silver, John Thomas, Jim Thomas
Manuskript John Thomas, Jim Thomas
Fotografi Alex Thomson
Klip Stuart Baird, Frank J. Urioste, Dallas Puett
Scenografi Terence Marsh
Musik Jerry Goldsmith
Genrer og relationer
Genre Action, Thriller
Nøgleord Bombe, Flykapring, Gidsel, Terrorist
Premieredatoer
Biograf 24.05.1996
Dvd 13.09.2011
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1996
Spilletid 129 min.
Solgte billetter 66.611
Selskab Warner Bros., Silver Pictures
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...