Tomb Raider (Lara Croft - Tomb Raider)

Den elitetrænede eventyrer Lara Croft rejser jorden rundt i sin søgen efter forsvundne krypter fra glemte imperier – fra Arktis til Sydamerikas regnskove. © Scope

Produktionsår 2001
Genre Action
Instruktør Simon West
Medvirkende Angelina Jolie, Daniel Craig, Leslie Phillips, Mark Collie
Spilletid 101 min.
Biopremiere 20.07.2001
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Simon West

(INSTRUKTØR)
Med tre solide hits i den dyre ende af skalaen på sit cv må Simon West snart være at betragte som et rimeligt sikkert kort i Hollywood. Engelske West begyndte at arbejde for den nationale tv-station BBC allerede som 18-årig. Inden han kastede sig over spillefilm skabte han en række tv reklamer, blandt andet en for Budweiser med dansende myrer...

Anmeldere

Politiken
"Filmen om Lara Croft er et i første halvdel underholdende, i anden halvdel forudsigeligt eventyr; den lever ikke så meget på spænding som på en tilbagelænet forventning efter at se, hvordan Lara kringler sig ud at den næste pressede situation på en sexet måde."

Berlingske
"Det ville måske være muligt at finde en playboy-model med samme mål og look som matrixens cyber-Lara, men spejder man ud over tidens nogle-og-tyve-årige kvindelige Hollywood-stjerner, der ikke bare er atletisk toptrænede og ser usædvanlig labre ud, men også kan spille skuespil, forekommer det umuligt at finde en bedre kandidat en Jolie."

Jyllands-Posten
"Tomb Raider med en veldrejet Angelina Jolie i rolle som agent Croft er en ganske underholdende opdatering af Indiana Jones, men uden forgængerens sans for persontegning og eksistentielle kvababbelser."

Information
"Som figur er Lara Croft ikke synderligt charmerende - trist at kropsbygning og personlighed ikke går hånd i hånd - og filmen igennem fornemmer man, at forlægget for Tomb Raider netop er et computerspil uden den store handling og persontegning."

Ekstra Bladet
"Her er hverken dybde i plot eller personer, og de er langtfra lykkedes instruktøren Simon West (Con Air) at gøre 'Tomb Raider' til det girl power-svar på 'Indiana Jones' eller 'Mumien', man kunne have håbet på - og måske endda forventet, når man ved hvor nuanceret og udviklet spillenes verden er."

B.T.
"Filmen er med sine hardcore computereffekter og universelle eventyrlighed bannerfører for dyr og effektiv Hollywood-produktion. Det alene skal nok forføre hele familien i biografen. Virker det ikke, er Angelina Jolie grund nok i sig selv."

FilmReactor
"Jo da, billederne er lækre, men uanset ambitionerne og tempoet er filmen forbavsende flad. West & Co. har villet genskabe et eventyrligt univers i en realistisk ramme, men ægte spænding kniber det altså med."

Cinemazone
"I de mere end 100 opskruede minutter bevæger man sig som tilskuer fra den ene yderlighed til den anden - med tilgivende og milde øjne, når Jolie regerer billedet alene, afløst af irritation, når de mange elendigt klippede actionsekvenser ramler ned over en."

Brugere

22/12-10Hvad instruktøren selv mener om "Tomb Raider" ...
Denne jul kan man forlyste sig – hvis dét er det rette ord – med begge Tomb Raider-spillefilmene, som TV 2 viser hhv. 22. december og 2. juledag.

På Bries Blog-o-Rama kan du læse, hvad Simon West, som instruerede den slappe etter, "Lara Croft Tomb Raider", havde at sige til sit forsvar, da jeg konfronterede ham i 2001:

http://brianiskov.blogspot.com/...imon-west.html

18/03-08Forrygende filmfights
Jeg kan godt se at hvis man ikke har spillet spillet virker den film ikke ret gennemtænkt eller ud over det sædvanlige. Har man derimod prøvet at spille spillet er det en hel anden sag. Lige siden jeg var 6-7 år har jeg siddet timer foran playstationen med min far og spillet "Tomb Raider". Derfor skulle jeg selvfølgelig også se den.

I spillet har Lara Croft en hel spicel måde at bevæge sig på, svinge sig på, løbe på, svømme på og i det hele taget på være på. Det kan man se at Angelina Jolie har fået af vide at hun skulle studere enden indspilningen af denne film. For det gør hun godt nok fantastisk. I spillet kommer der også indimellem nogle små film hvor man ser en smule handling enden man spiller videre. Det har de også taget med i filmen på den måde at det er filmet og klippet på d...

14/12-07Lidt af en skuffelse
"Der er ikke synderligt meget at komme efter, i denne fílm baseret på et computerspil. Filmen er elendugt klippet, og det går altså ud over filmens action-scener. Til gengæld yder Angelina Jolie et godt stykke arbejde som Lara Croft, og er man i forvejen vild med den gudesmukke Jolie, er der bestemt ingen vej uden om..."

25/05-05- Store bryster i flad film -
Spillefilmen baseret på computerspilsikonet Lara Croft er en massiv skuffelse.

Det er efterhånden blevet en tradition, at en film der bygger på et computerspil skal være elendig. Med ”Lara Croft: Tomb Raider” lever den tradtion endnu. Producenterne har stadig ikke fattet, at der skal være en handling i en film – modsat et computerspil.

Det er nemlig en luset undskyldning af et plot, der plager filmen, og det luftige handlingsforløb må siges at være den direkte årsag til, at filmen flopper, og at man som seer forbliver uengageret.

Et lille plus er Angelina Jolie i titelrollen, som udover at se ualmindeligt godt ud også passer fint ind i den hårdføre rolle. Derudover byder filmen på et par flotte actionscener – man kan ikke klandre den for at være stillestående, men nytteværdien e...

08/01-04kan lige klares
Anonym
Den mest succesfulde (men betyder det også vellykkede??) spil-til-film nogensinde. Jeg er ikke skabt til computerspil, så jeg ved ikke noget om spillene, andet end de skulle repræsentere den kvindelige udgave af Indiana Jones. Selve filmen kan ikke hamle op med den gode gamle Jones, selvom Angelina Jolie er den perfekte i rollen som Lara Croft. Hun er atletisk, hamrende lækker og kan spille skuespil. Rollen er dog for tynd og ufokuseret, men Jolie får det optimale ud af det. I birollerne er alle personer (og skuespiller) flade og ligegyldige, bortset fra Jon Voight og Noah Taylor. Grunden til ligegyldigheden i forhold til personerne er den svage historie, som er blevet skrevet og omskrevet af utallige forfattere. Det gør filmen til en rodende oplevelse, hvor man hverken fænges eller følg...

12/11-02Flot lavet, men tynd.....
Anonym
Den holder ikke i længden. Endnu en gang forsøger de at lave en film ud fra selve spillet. Det er ikke lykkedes at får et godt resultat både her og i Resident Evil. (selv om computerspillet har haft stor succes i begge film).

Men der er dog fede og ganske flotte effekter og lyd-effekter i filmen. Det fejler intet. Angelina er som altid meget sexet, men om hun spiller overbevisende, har jeg ikke set endnu. Hun spiller dog middel godt i 60 seconds.

Simon West står ellers bag action-braget Con air som fik stor succes, og han står også bag ved Black hawk down som EXECUTIVE producers. Men Tomb Raider er dog en middel film, som man godt kunne se en eller to gange.....og heller ikke mere.

16/07-02Sexy Jolie
Anonym
Hæsblæsende og åndedrætsfremkaldende, glimrende lavet eventyr- og actionfilm, med gode effekter, men med en lidt for konstrueret historie, som ikke altid fænger. Den smukke (og frække) Jolie er vildt sexy i rollen og passer godt til den. Filmen er bygget på det berømte computerspil.


Fakta

Medvirkende
Lara Croft Angelina Jolie
Alex Mars Daniel Craig
Wilson Leslie Phillips
Larson Mark Collie
Den unge Lara Rachel Appleton
Hilary Chris Barrie
Manfred Powell Iain Glen
Bryce Noah Taylor
Pimms Julian Rhind-Tutt
Lord Croft Jon Voight
Bag kameraet
Instruktion Simon West
Produktion Lloyd Levin, Lawrence Gordon, Colin Wilson
Manuskript Patrick Massett, Simon West, John Zinman
Fotografi Peter Menzies Jr.
Klip Glen Scantlebury
Scenografi Kirk M. Petruccelli
Musik Michael Kamen
Genrer og relationer
Genre Action
Relaterede film Tomb Raider
Premieredatoer
Biograf 20.07.2001
Dvd 05.12.2001
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2001
Spilletid 101 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 174.329
Selskab Paramount Pictures, Mutual Film Company, Lawrence Gordon Productions
Biodistributør United International Pictures

Se også...