City Hall

John Pappas er borgmester i New York, hans assistent er den yngre Kevin Calhoun. De har et godt og effektivt samarbejde, men en dag bliver en seksårig dreng dræbt under et skyderi mellem en politimand og en narkosælger. Forsøgene på at opklare sagen resulterer i flere dødsfald, og det ser ud til at dele af byens administration er involveret. Calhouns forsøg på at komme til bunds i sagen får store omkostninger for ham selv, Pappas og New York. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Drama, Thriller
Instruktør Harold Becker
Medvirkende Al Pacino, John Cusack, Bridget Fonda, Danny Aiello
Spilletid 105 min.
Biopremiere 09.08.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

John Cusack

At være John Cusack kan ikke være en helt dårlig ting. Den kvalitetsbevidste skuespiller er tilsyneladende i stand til hele tiden at få gode roller i både komedier og dramaer, der oven i købet ofte har succes - fra Frears' 'Ærlige svindlere' (1990) over Allens 'Bullets over Broadway' (1994) til Malicks 'Den tynde røde linie' (1998). Cusack be...

Anmeldere

Scope
Korruptionens by

Instruktøren Harold Becker viser sig med denne thriller endnu en gang som en kompetent genreinstruktør - hans tidligere film omfatter den fine %u201CSea of Love%u201D og den næsten lige så vellykkede %u201CSkinnet bedrager%u201D.

New York er den ene af de tre hovedrolle indehavere i "City Hall". De to andre er Al Pacino, der spiller New Yorks borgmester, John Pappas, og John Cusack som er hans rådgiver og assistent, Kevin Calhoun. De to har et nært forhold, Calhoun betragter Pappas som sin læremester, ligesom Calhoun til gengæld er Pappas%u2019 mest betroede medarbejder. Men da en seksårig dreng en dag bliver dræbt i et opgør mellem en politibetjent og en narkopusher, bliver Calhouns og Pappas%u2019 evner som politikere og samarbejdspartnere sat på prøve.

Betjenten har nemlig arbejdet på kanten af reglementet, og pusheren havde forbindelser til mafiaen. Der synes med andre ord at være andet og mere på spil end et tilfældigt gadeopgør. At ingen af de to overlever forhindrer opklaringsarbejdet yderligere, og Calhoun får efterhånden en fornemmelse af at sagen leder mod toppen af New Yorks ledelse.

Hvis dette plot lyder (for) gennemprøvet, så er det værd at bemærke, at filmen faktisk giver en nuanceret skildring af de personer, der står bag dens mange slette gerninger. Der sættes forståelige menneskelige motiver bag handlinger som rettelig må betegnes korrupte. Og det er her byen New York kommer ind som medspiller i filmen. For hvordan holde hovedet koldt og altid undgå kompromiser i dette koncentrat af en storby.

De der syntes, at Pacino spillede rigeligt manisk i "Heat", vil få et problem med hans præstation i %u201CCity Hall%u201D. De der, ligesom jeg, har en forkærlighed for hans let patetiske, storladne udstråling, vil bære over - undtagen i den fælt overgjorte scene, hvor han holder en tale for den dræbte dreng. Dér var jeg tæt på at få nok. Cusack er god og troværdig som Calhoun, men desværre også lige ved at være lidt kedelig. Filmens største spil leverer imidlertid Martin Landau i en lille rolle som dommer Walter Stern. Han tilfører sin figur den tragiske dybde som også kendetegnede hans portræt af Bela Lugosi i Tim Burtons %u201CEd Wood%u201D.

En konflikt der præsenteres med mange facetter, en god brug af lokaliteten New York og ganske solidt skuespil bærer %u201CCity Hall%u201D sikkert hjem. Den er ikke helt uden skønhedsfejl, men er absolut et godt bud på en stilsikker thriller, der vil lidt mere, end hvad vi efterhånden forventer af genren

Brugere

23/08-02Indforstået Drama
Anonym
Velspillet og godt lavet politisk drama, som er for indforstået til at man rigtigt gider følge med. Kedelig og langtrukken.


Fakta

Medvirkende
Borgmester John Pappas Al Pacino
Kevin Calhoun John Cusack
Marybeth Cogan Bridget Fonda
Frank Anselmo Danny Aiello
Walter Stern Martin Landau
Abe Goodman David Paymer
Paul Zapatti Anthony Franciosa
Larry Schwartz Richard Schiff
Sydney Pappas Lindsay Duncan
Eddie Santos Nestor Serrano
Samuels Richard Gant
Bag kameraet
Instruktion Harold Becker
Produktion Harold Becker, Ken Lipper, Charles Mulvehill, Edward R. Pressman
Manuskript Ken Lipper, Paul Schrader, Nicholas Pileggi, Bo Goldman
Fotografi Michael Seresin, Jamie Silverstein
Klip David Bretherton, Robert C. Jones
Scenografi Jane Musky
Musik Jerry Goldsmith
Genrer og relationer
Genre Drama, Thriller
Undergenre Politisk drama
Nøgleord Konspiration, Korruption, Mafia, New York City
Premieredatoer
Biograf 09.08.1996
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1996
Spilletid 105 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 15.333
Selskab Columbia Pictures, Castle Rock Entertainment
Biodistributør Nordisk Film

Se også...