Bullets Over Broadway

Vi er i 1920'ernes New York City. Den idealistiske unge teatermand David Shayne (John Cusack), vil gerne frem i branchen. Hans producer skaffer midler gennem en pengestærk ganster, som til gengæld vil se sin elskerinde medvirke i stykket. Hun er selvfølgelig komplet talentløs, men til gengæld har hun en bodyguard (Chazz Palminteri), som viser sig at være af uvurderlig værdi for Shayne. Dianne Wiest spiller stykkets diva, Helen Sinclair. © Scope

Produktionsår 1994
Genre Drama, Komedie
Instruktør Woody Allen
Medvirkende John Cusack, Jack Warden, Chazz Palminteri, Joe Viterelli
Spilletid 95 min.
Biopremiere 18.08.1995
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

John Cusack

At være John Cusack kan ikke være en helt dårlig ting. Den kvalitetsbevidste skuespiller er tilsyneladende i stand til hele tiden at få gode roller i både komedier og dramaer, der oven i købet ofte har succes - fra Frears' 'Ærlige svindlere' (1990) over Allens 'Bullets over Broadway' (1994) til Malicks 'Den tynde røde linie' (1998). Cusack be...

Anmeldere

Scope
Ukrukket kunst

En New York'er fortælling fra før den tid, hvor psykologbistand var en borgerret.

Mange har måske svært ved at forestille sig en Woody Allen-film uden psykologer, men "Bullets over Broadway" er en af slagsen. Der er ellers god brug for dem. Hvis den foregik i vores tid, i stedet for i de brølende tyvere, ville det vrimle med A.A.-konsulenter, 'shrinks' og ægteskabsterapeuter, for der er nok af frustrerede New York'ske intellektuelle kunstnere at tage sig af. På den led er "Bullets over Broadway" umiskendeligt en Woody Allen-film.

Vi befinder os i Broadway-miljøets glansperiode, dengang populære internationale musicals og stripshows endnu ikke havde overtaget den kendte gade. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke også dengang tænkte i Dollars, sponsorer og publikumssællerter. Det er netop de odds den unge ambitiøse dramatiker David Shayne, spillet af John Cusack, er oppe imod. Han kæmper en brav kamp for at få sat et stykke op på Broadway med sin kunstneriske integritet intakt. Det lykkes dog ikke helt.

Klip en hæl...
En pengestærk herre, der ellers slår sine folder i "the- don't- stick- your- nose- in- other- men's- business- and- it- won't- be- broken- kind- of- business", finansierer hele herligheden med den klausul, at hans elskerinde Olive, morsomt og irriterende spillet af Jeniffer Tilly, får en fremtrædende rolle. David bider i det sure æble, beroliget af udsigten til, at den store Broadway-stjerne Helen Sinclair, har accepteret at spille hovedrollen. Dianne Wiest vandt en Oscar for rollen som den melodramatiske og overrislede diva, hvilket er fuldt fortjent.

Olive er ved gud ikke særligt talentfuld. Med hysterisk skærebrænder-stemme kæmper hun sig igennem replikkerne, som hun har uendeligt svært ved at lære udenad. Bl.a. har hun besvær med det i stykket indlagte Shakespeare-citat:"To be or....." - og så kniber det med resten. Da gangster-bossen hører, at hun har problemer med Hamlet, er hans eneste mistroiske kommentar: "This guy Hamlet- does he live around here?". Woody Allen har ikke glemt at være morsom. Filmen er fuld af disse underfundige indfald.

Men Olive er ikke David's eneste problem. Som prøverne skrider frem, viser det sig, at stykket har visse mangler. Det kniber med den logiske sammenhæng og skuespillerne bryder sammen på stribe. Den mandlige hovedrolleindehaver udvikler et overdrevet madforbrug og lægger sig faretruende ud. Stykkets diva'er giver hinanden dårlige nerver og prøverne går i hårdknude. Løsningen på alle problemer er Olive's umiddelbart afstumpede bodygard Cheech, spillet af Chazz Palminteri, der hovedrystende har fulgt prøverne fra bagerste række. Han bryder ind i instruktionen da problemerne er på sit højeste, og kommer med et aldeles fremragende forslag til en omskrivning af stykket. Palminteri er forøvrigt selv manuskriptforfatter. Han er bl.a. manden bag Robert de Niro's instruktør debut "A Bronx Tale".

Den sande kunstner
David ser efterhånden i øjnene, at der i Cheech er gemt en sand kunstner med en unik sans for dramatisk iscenesættelse. Hvor David har et fortænkt og anstrengt forhold til at skabe sine værker, flyder genialiteterne ubesværet ud af Cheech, mens David ser måbende til. Snart har Cheech i al hemmelighed omskrevet hele stykket - og alle mener, at David har begået en genistreg. Cheech er ligeglad med at få del i berømmelsen, men han går ikke på kompromis. Kompromisløsheden får visse overraskende konsekvenser - men de skal ikke afsløres her.

"Bullets over Broadway" handler om kompromisser. Kunstneriske såvel som private. Woody Allen langer som sædvanlig ud efter den frustrerede og fortænkte intellektuelle klike, hvis dyder han paradoksalt nok altid selv har en tendens til at ligge under for. Men med "Bullets over Broadway" er Allen for alvor trådt ud af det fortænktes rækker. Han har gjort det før, som i f.eks. "Hannah og hendes søstre", men dette skridt virker for alvor ubesværet. Filmen er let, elegant, helstøbt, komisk karrikerende og har frem for alt en knaldgod historie. Cheech's kvaliteter som ukrukket historiefortæller har Woody Allen gjort til sine egne. "Bullets over Broadway" er et forfriskende skridt ud af terapiens navlepillende rækker. Så "Bullets over Broadway" er i mere end en forstand dejligt fri for psykologer.

Brugere

05/01-05En af hans bedre
Jeg vil ikke sige så meget andet end, at jeg ikke er den største Woody fan, men jeg synes faktisk at denne film om opførelsen af et teaterstykke, hvor alt kan gå galt, er en af hans bedre.

Ingen der falder igennem i denne film af skuespillerne. De kender deres roller og udfører dem perfekt. (Til trods for de 4 stjerner, så er den tæt på de 5).


Fakta

Medvirkende
David Shayne John Cusack
Julian Marx Jack Warden
Cheech Chazz Palminteri
Nick Valenti Joe Viterelli
Maitre d' Paul Herman
Olive Neal Jennifer Tilly
Sheldon Flender Rob Reiner
Rita Stacy Nelkin
Helen Sinclair Dianne Wiest
Warner Purcell Jim Broadbent
Bag kameraet
Instruktion Woody Allen
Produktion Robert Greenhut
Manuskript Woody Allen, Douglas McGrath
Fotografi Carlo Di Palma
Klip Susan E. Morse
Scenografi Santo Loquasto
Genrer og relationer
Genre Drama, Komedie
Premieredatoer
Biograf 18.08.1995
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1994
Spilletid 95 min.
Trailer Eksternt site
Solgte billetter 26.367
Selskab Miramax Films, Sweetlands Films, Magnolia Productions
Biodistributør Sandrew Metronome
Priser Oscar 1995, Bedste kvindelige birolle
Golden Globes 1995, Bedste kvindelige birolle

Se også...