"Miljøets desperate tomhed er overgreb, som mennesker begår på hinanden og sig selv. Når man ser glimt af det, er det ægte blod, ikke teaterblod, man smager."

"En mærkeligt fængende film om ildelugtende, brændt menneskekød."

"... en både ætsende ond udlevering af den overfladiske, fremmedgørende amerikanske filmindustri og et mere intimt og følsomt drama om mennesker, der gør hinanden fortræd."

"... moralen er, at Hollywood er et ækelt, overfladisk, men også morbidt underholdende sted. Intet matcher som et smil på læben og en kniv i ryggen."

Han er sgu en sjov størrelse ham Cronenberg. Lige så begejstret jeg kan være over hans kompromisløshed, lige så frustrerende kan den også være. Hans seneste værk "Maps to the Stars" lykkedes med begge dele. Det er ikke nogen helstøbt film, langt fra, men som kommentar er den relevant, hvis ellers man er villig til at kigge mellem sprækkerne.

Som det altid er tilfældet med Cronenberg er fortolkningsmulighederne mange, men som jeg læser filmen, er den først og fremmest en syngende lussing til et sygdomsramt Hollywood og den effekt, det har på de håbefulde sjæle, der vover sig ind i hjertet af det. Men det er ikke nogen ensidig opsang. Som sædvanlig spiller Cronenberg på flere tangenter, og til en vis grad latterliggør han også selvsamme sjæle (hans egne karakterer). Det er virkelig svær...