Twister

Jo Harding er tornadojæger på den amerikanske østkyst. Sammen med videnskabsfolk opsøger hun tornadoer for at fotografere og tage målinger. Jo har en særlig grund til at jage, for som barn tog en af disse såkaldte 'twisters' hendes far med sig. Nur er tornadoer en besættelse for hende, og hendes mand og tidligere partner, Bill, har af samme grund valgt at droppe hende. Afprøvningen af et særlig måleapparat får imidlertid Bill til en sidste gang at slå følgeskab med sin Jo. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Action, Thriller
Instruktør Jan de Bont
Medvirkende Helen Hunt, Bill Paxton, Jami Gertz, Cary Elwes
Spilletid 113 min.
Biopremiere 20.09.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Jan de Bont

(INSTRUKTØR)
Hollandske Jan de Bont startede sin filmkarriere som bryllupsfotograf. Efter at have aflsuttet sit studie på Filmakademiet i Amsterdam, blev han Paul Verhoevens faste kameramand indtil Bacic Instinct - iskoldt begær (1992). I starten af 1980'erne tog de begge til USA, hvor de Bont stod bag kameraet på flere store actionsucceser som 'Die Hard' (19...

Anmeldere

Scope
Guds finger

"Twister" er efterårets hidtil flotteste effektfilm.

Var "Twister" en omnimax film, ville planetariet i København ryste sig løs fra fundamentet, flyve tværs over Skt. Jørgens Sø, og smide sig pladask oven på Søpavillonen. Denne film er ganske enkelt stor. Naturkræfterne gør Imperialbiografen til et brølende lydinferno, mens kilometerhøje tornadoer saver sig gennem det amerikanske slettelandskab. Man skal være ualmindelig blassert, hvis ikke man føler sig revet med sammen med køer, landbrugsmaskiner og mellemstore træhuse.

Amerikas østkyst har en lang og ond tradition for tornadoer - eller 'twisters', som amerikanerne kalder dem. Tornadoer opstår, når vinden begynder at rotere omkring et kraftigt lavtryk. Jo mere vinden roterer, des lavere bliver trykket i uvejrets centrum, fordi luften slynges bort. Tilsidst dannes den velkendte skypumpe som et centreret vakuum. Den suger alt med sig, og virker som en gigantisk rundsav, hvor jord, træer og andet indenfor rækkevidde kastes rundt som tænder.

Med vindhastigheder på op mod 500 km i timen er tornadoen derfor en ubuden gæst, med et livsfarligt håndtryk. Alligevel findes der mennesker, der er helt vilde med at hilse på naturkræfterne. Så snart en twister begynder at jonglere med civilisationens arvegods, sætter mere eller mindre forrykte videnskabsfolk sig bag rattet, og jagter fænomenet. Amerikanerne, som har et navn for alt, kalder dem 'tornado-hunters'.

En halvmytologisk pumpe
Jo er navnet på den kække 'all american' tornadojæger, med en kraftig twister gemt i skabet. Som barn har hun set en tornado rive hendes far med sig, og tornadoen rumsterer derfor rundt i hendes indre som et spøgelse uden ansigt. Filmens lydspor udgør en potent undertekst for dette spøgelse, der knurrende bringer forvarsel om uvejrets onde hensigter. Tornadoen er et udyr, en mørk dæmon med halvmytologiske overtoner.

Der er ingen tvivl om, at Jo - spillet af den charmerende Helen Hunt (mums!) - er en jæger med et problematisk forhold til byttedyret. Sammen med sin eks-mand har hun udviklet en maskine, der kan opmåle tornadoens indre struktur, og handlingen beskriver den hæsblæsende jagt på de stadigt voksende tornadoer. En tornado har fem niveauer opkaldt efter forskeren Theodore Fujita - fra F1 som er en babypumpe, til F5 der er et roterende fodboldstadion. Som en af jægerne bemærker - "F5 er Guds finger".

Det var en af Guds mange fingre, der hev fat Jo's far, og som filmen skrider fremad lægges der op til et uundgåeligt gensyn med faderens banemand. Selvom filmen ikke gør det til noget dybt tema, så er "Twister" derfor også en rejse i Jo's indre - dét man i gamle dage ville kalde en sjælevandring henimod sindets skyggesider. Tornadoens mørke pulserende form er som skabt til denne symbolisme, der bogstavelig talt blæser henover landskabet og vender op og ned på tornadojægerens virkelighed.

Eventyrlig realisme
Dermed kan vi godt slå fast, at den egentlige hovedperson i filmen er nr. F5. Efter at have sendt en række mindre tornadoer i forvejen, træder dæmonen selv frem - og hellige guds moder, sikke en bamse! For bare få år siden ville en film om tornadoer have gemt sig bag skæve vinkler, hurtige klip og nærbilleder for at skjule manglen på realistiske totalbilleder. I "Twister" eksisterer kompromiserne stort set ikke, og man får nogle herlige sekvenser, hvor teknisk snilde og kompetent instruktion gør effekterne storladne, fascinerende og troværdige.

Michael Crichton har skrevet manuskriptet sammen med sin kone, Anne-Marie Martin, og det er rart at se en forfatter hæve sig oven på en fiasko som "Congo". Crichton har altid stået for en amerikansk forestilling om det fantastiske - det romanceagtige eventyr med en milimetertynd psykologisk fernis og 99% 'Hope and Glory'. Imidlertid har det også altid været enormt underholdende, og "Twister" forstår på bedste vis at skrue spændingskurven op til et sted omkring forrest på biografsædet.

Film skal som bekendt ses i biografen, men gør dig selv en tjeneste, og opsøg en af de største, når du nu skal se "Twister". Så garanterer jeg, at Guds finger får dit adrenalin-barometer til at stå på alt andet end lavtryk.

Brugere

22/06-07Middelmådigt
Twister er en middelmådig katastrofefilm, som har nogle ret fede effekter.

02/01-06bragende dum, men underholdende
Hæsblæsende (men langtfra handlingsmættede) katastrofefilm fik lidt af en renæssance i 90’erne, hvor filmenes kvaliteter dog ikke retfærdiggjorde den store opmærksomhed, som de tiltrak sig. Realisme var langtfra førsteprioritet, og selv ikke engang almen plausibilitet blev betragtet som obligatorisk. Disse ingredienser blev bevidst undermineret i underholdningens navn for at give publikum en adrenalinfyldt rutschebanetur. Twister (produceret af Spielbergs Amblin produktionsselskab, og det kan ses) var en af de første nyere katastrofefilm, og det opsigtsvækkende ved denne film var de dengang banebrydende digitale effekter, der var et led i den store CGI-evolution. Den tidligere cinematograph Jan de Bont blev hentet ind efter hans store kommercielle succes med den veliscenesatte spændingsf...

06/05-05Twister
Jeg tror det må være svært at lave en film om tornadoer. For hvor skal selve historien komme frem. Noget af det eneste man kan lave, er noget helt vildt.
Det er noget jeg synes instruktøren gør godt. Han putter end masse tornadoere ind i filmen, som smadre huse, biler o.s.v. For det er det en tornado er kendt for. Samtidig prøver han at vise lidt humor, hvor der flyver køer rundt inde i tornadoen, og det er skam sjovt nok. Men mere bliver det heller ikke til.

Til tider er det så ufatteligt overdrevet, at det blive lidt træls at se på. Som i starten hvor de er under en slags bro(meget lille, og lavet af træ) og hænger fast i broens pæl, mens tornadoen er over dem. Og tornadoen havde lige smadret et hus, sååå. Der er også flere scener hvor der sker vanvittige ting, som ikke kan lad´ ...

07/11-02Endnu en miser.....
Anonym
Efter DeBont har haft stor succes med Speed, er det altså gået ned ad bakken for ham. Han har ikke været i stand til at lave en film, der svarer til "over middel" siden den fantastiske Speed.

Twister er en middelmådig katastrofefilm, som har nogle ret fede effekter. Han har før bevist, at han kan lave fede film. Det beviser han egentlig også i Twister, men jeg savner nu den gamle DeBont.

21/09-02Blowin' In The Wind
Anonym
Katastrofefilm som kun skal ses for skypumpernes skyld, og ikke for den svage historie eller de uvæsentlige skuespilspræstationer.

Et par af scenerne er direkte tåbelige. Værst er vel scenen, hvor vores helt og heltinde spænder sig fast med en læderrem til et jernrør der går ned i jorden, de ikke kan nå at flygte fra en skypumpe. Når en sådan pumpe river huse og alt andet der er i dens vej op, så er det da ret "flot" at de ikke kommer til skade når skypumpen drøner hen over dem og at en læderrem kan holde. Men flere andre scener er heller ikke altid lige gennemtænkte.

Men når alt det er sagt, så er det svært ikke at blive revet med af de imponerende skypumper, derfor 3 stjerner. Instruktøren DeBont stod også bag den langt bedre actionfilm "Speed".


Fakta

Medvirkende
Jo Harding Helen Hunt
Bill Harding Bill Paxton
Dr. Melissa Reeves Jami Gertz
Dr. Jonas Miller Cary Elwes
Tante Meg Lois Smith
Dusty Philip Seymour Hoffman
Rabbit Alan Ruck
Sanders Sean Whalen
Beltzer Todd Field
Joey Joey Slotnick
Laurence Jeremy Davies
Bag kameraet
Instruktion Jan de Bont
Produktion Ian Bryce, Michael Crichton, Kathleen Kennedy
Manuskript Michael Crichton, Anne-Marie Martin
Fotografi Jack N. Green
Klip Michael Kahn
Scenografi Joseph C. Nemec
Musik Mark Mancina
Genrer og relationer
Genre Action, Thriller
Undergenre Katastrofefilm
Nøgleord Tornado
Premieredatoer
Biograf 20.09.1996
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1996
Spilletid 113 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 198.298
Selskab Warner Bros., Universal Pictures, Amblin Entertainment
Biodistributør United International Pictures

Se også...