"...er en chokterapeutisk dannelsesrejse for både dens karakterer og dens stadig mere groggy publikum. Man vil længe efter spekulere over, hvad det egentlig var der skulle læres, samtidig med at man frydes over lektionens radikalitet."

"'Min far Toni Erdmann' er et vulkanudbrud. Og et bevis på, at der venter en ny slags film, selv når man tror, at alting er set."

En midaldrende skolelærer med hang til practical jokes tager en måneds orlov for at besøge sin datter i Rumænien, hvor hun arbejder som virksomhedskonsulent. Men hun har alt for travlt til for alvor at bruge tid på faderen, og derfor opfinder han en alternativ identitet og bruger den til at crashe hendes liv.

Den tyske "Toni Erdmann" behandler to hovedtemaer gennem sin 162 minutter lange fortælling om far og datter. Det ene handler om det besværlige forhold mellem de to, hvor datteren er pinligt berørt over sin far og hans onkelhumor, og det er helt tydeligt, at de ikke for alvor har talt sammen i årevis. Men de kommer naturligvis tættere på hinanden i løbet af filmen.

Filmens andet hovedtema handler om det kapitalistiske system, som datteren er en udøvende del af, og faderen er me...

Jeg husker, at Thomas Nielsen engang skrev, at han ringede hjem til sin mor for at fortælle, hvor meget han elskede hende, efter at have set "Pans Labyrint" (dog kun som reaktion på et voldsomt anfald af allergi, right Thomas?).

Jeg ringede ikke, men oplevede samme lyst til at kontakte min legesyge far efter at have set 'Toni Erdmann' på et fly til USA.

Det var en stor oplevelse. Konstant fodrede stewardesser mig med vådservietter, mad og snacks og insisterede på at høre, om jeg ville have noget at drikke. Det ville jeg gerne. Først en cola, så en øl og til sidst et glas rødvin. Jeg pausede 'Toni Erdmann' et sted mellem 20 og 30 gange, også fordi jeg og en kammerat forsøgte at synkronisere afspilningen, som foregik på individuelle skærme.
Alligevel var jeg - og han, for den sags...