Raging Bull

Portræt af Jake La Marotta, der begynder som håbefuld bokser i 1940ernes Bronx og ender som afdanket natklubejer i Californien. Den unge Jake er talentfuld og ambitiøs. Men uden for ringen har han svært ved at styre sit temperament, og det går især ud over hans kæreste Vicki og broderen Joey. Efter stadig sjældnere boksesejre er der kun jalousi og paranoia. © Scope

Produktionsår 1980
Genre Drama
Instruktør Martin Scorsese
Medvirkende Robert De Niro, Cathy Moriarty, Joe Pesci, Frank Vincent
Spilletid 129 min.
Biopremiere 27.03.1981
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Cathy Moriarty

Cathy Moriarty var grønnere end Kermit, da Scorsese castede hende som konen til bokseren Jake La Motta i 'Raging Bull' (1980). Siden er det blevet til en temmelig ujævn karriere. Hun skulle efter sigende være god i showbizkomedien 'Soapdish' (1991) og i horrorkomedien 'Panikpremiere' (1992). I 'Copland' (1997) er hun gift med Harvey Keitel. ...

Anmeldere

Scope
De knyttede nævers dødedans

Den lille Gloria-biograf har repremiere på Martin Scorseses stilistisk virtuose "Raging Bull" (1980). En film, der overskrider sit biografiske materiale og nærmest opnår mytiske dimensioner

"Raging Bull" er baseret på den selvbiografi, bokseren Jake La Motta (sammen med Joseph Carter og Peter Savage) udsendte i 1970. I filmen bliver den socialt belastede Jake La Motta (Robert De Niro), via broderen Joey (Joe Pesci), inddraget i den professionelle bokseverden. Han gifter sig med den platinblonde skønhed Vickie (Kathy Moriarty), får børn og opnår mestertitlen. Gradvist går ægteskabet i opløsning på grund af den afstumpede La Mottas jalousi og mistro. Han støder alle sine kæreste fra sig, mister sit mesterskab og går til i druk og selvmedlidenhed. Ambitionen om at blive natklubejer og stand-up-entertainer ender i en fængselsstraf for at sælge sprut til mindreårige. Den amerikanske drøm bliver lagt i ruiner.

Tyren fra Bronx
Jake La Motta debuterede som bokser i 1941. Som tekniker var han gennem hele karrieren aldeles håbløs. Hans force var en vilje af stål, et stort fighterhjerte og en nærmest eksplosiv vildskab i ringen, som gang på gang kostede modstanderne en tur i kanvassen og gav ham tilnavnet "Tyren fra Bronx". Den helt store sensation skabte La Motta den 5. februar 1943, da han sendte den sorte mesterbokser Sugar Ray Robinson til fuld tælling. Ved deres senere møder var det dog altid Sugar Ray, som løb af med sejren. I 1949 vandt La Motta verdensmestertitlen i mellemvægtsboksning fra Marcel Cerdan, og han forsvarede den indtil 1951. La Motta trak sig definitivt tilbage i 1954.

Den selvpåførte ensomhed
Driftsmennesket Jake La Mottas nedtur skyldes hans egen indelukkethed - hans egen selvpåførte ensomhed - så smukt symboliseret i den lyriske startsekvens, hvor tyren danser alene rundt i bokseringen til tonerne af "Cavaleria Rusticana". La Motta har haft alle mulighederne, pengene, kvinderne, berømmelsen, men sætter det hele over styr på grund af en fatal karakterbrist: sin manglende evne til indlevelse og nuancering. Katolske Scorsese og manuskriptforfatterne Paul Schrader og Mardik Martin besidder modet til at mytologisere materialet; til at gøre "Raging Bull" til mere end blot en fremragende sportsbiografi. De overskrider så at sige materialet; hæver det op over tid og sted, over genre- eller konventioner, så det fremstår alment genkendeligt og vedkommende.


I could've been somebody
På det tekniske plan er "Raging Bulls" ekstraordinære kvaliteter Michael Chapmans knivskarpe sort-hvid fotografering og Thelma Schoonmakers sensationelle, Oscarbelønnede klipning. Begge dele bidrager til at formidle boksearenaens adrenalinpumpende drama som et inferno af blodsprøjt og sveddryppende kroppe på jagt efter det ultimative hit.


I disse virtuose kampsekvenser afspejles den cinéfile Scorseses inspiration fra studiesystemets utallige b-strimler om boksesportens korrumperede univers; "Lev farligt" (1947), "Champion" (1949) og "Knock-out" (1949). Samtidig er "Raging Bull" også 'metodeskuespilleren' Robert De Niros hyldest til idolet Marlon Brando. Netop Brandos monolog fra "I storbyens havn" (1954) reciteres af Jake La Motta, da han afdanket, livstræt og forladt af såvel venner som familie, sidder foran sminkespejlet i en snusket natklub: "I could've been a contender. I could've been somebody, instead of a bum, which is what I am." Det ovenud tragisk-fatalistiske er, at La Motta udemærket selv er sin ulykkelige situation bevidst, men ikke besidder kræfterne til at ændre den. Fortjent modtog De Niro, som tvangsåd for at tage 25 kilo på, så han kunne portrættere den aldrende La Motta, Oscarprisen fra det amerikanske Filmakademi.

Det centrale spørgsmål er, om "Raging Bull" kan stå distancen overfor Scorseses to ubestridte eksistentielle mesterværker, "Gaden uden nåde" (1973) og "Taxi Driver" (1976). Det må være op til publikum selv at bedømme. Der er ihvertfald stadig, her tyve år efter urpremieren, masser af punch i de ekvilibristiske montagesekvenser fra boksearenaen, og miljø- og karakterskildringen fra det arme Bronx-kvarter emmer af autencitet og atmosfære. "Raging Bull" er et kunstnerisk dobbelt hook til publikums solar plexus.

Brugere

22/10-08For h... da! 3

02/10-08That's (Hard Hitting) Entertainment!
Hvadenten det være sig small-time gangsters (Mean Streets) eller sociopater (Taxi Driver) slår kombinationen De Niro og Scorsese aldrig fejl og Raging Bull er slet ingen undtagelse. Filmen følger bokseren Jake La Mottas storhed og fald med en god blanding af filmtekniske genistreger.

Historien er gribend i sig selv, men som en kulegravning af maskuliniteten er der hvor Raging Bull gør sig fortjent til mesterværksklassen. Her har vi at gøre en mand der i den grad går med på alt hvad han tror der gør ham mere mand, selv da disse ting begynder at smadre de ting han har fået i livet, det være sig ægteskabet, hans venner og til sidst hans karriere mens han lukker sig mere og mere ind i sin egen lille verden, hvilket blandt andet antydes i den smukke startsekvens. Rørende var ordet!

Scor...

22/04-07Lidt overvurderet. 2
Filmen bliver af mange betraget som den bedste boksefilm nogensinde, måske derfor var skuffelsen desto større , dajeg erfarede at selv Scorsese kan lave halv dårlige film.

22/04-07? 1
Er det mit Tv der er i stykker, eller har Martin Scorsese valgt at optage filmen i sort/hvid?

Uanset hvad virker det mærkeligt ..

21/05-06Vaskeægte kæbeknuser
Det har altid været spændene at opleve særligt intense indsigter i ukendte verdener, specielt med filmmediet som hjælpemiddel. En biografi er en indsigt i et anderledes liv en hvad man formentlig selv er vant til, men med "Raging Bull" sprængtes rammerne for hvor langt og hvor dybt man kan gå. Martin Scorsese går i kødet på bokselegenden Jake LaMotta i sin uskånsomme indsigt, der uden smagsforstærker alligevel virker som en fyldig og oprigtig mundfuld.

Da "Raging Bull" rundt regnet er den første af sin boksefilm-slags, må den siges at være banebrydende. Vi lukkes indenfor i det triste liv hos Jake LaMotta, og som billedsiden glimrende antyder, er her en trist, tragisk og ukulørt fortælling at finde. LaMotta der tåler tæsk fra højre og venstre spirer af raseri, og slår fra sig både ind...

13/12-05Gigantisk film !
Anonym
Raging Bull kan kort beskrives med ordet: MESTERVÆRK ! DVD versionen kan varmt anbefales, da Scorsese på ekstra materialets interview-del afslører hans personlige motiv bag valget af denne selvdestruktive fortælling.

07/12-05Maskulinitet i en nøddeskal 5
Denne film fortjener langt flere kommentarer på dette forum. Dete er uden tvivl noget af det bedste moderne amerikansk film har bragt. Martin Scorsese og DeNiro viser deres kæmpetalent til fulde i denne film, der når dybt ind til nogle sider af mennesket, som de fleste måske ikke ønsker at se.

Filmen er et helt utroligt flot portræt af bokseren Jake La Motta (Robert De Niro). I hans professionelle karriere kunne han tage så ufatteligt mange slag og selv give så tunge slag, at de færreste boksere turde møde ham i ringen. Privat er han tæt på at være ligeså stort et bæst, der ikke kunne kontrollere sig selv. Jake er maskulinitet i en nøddeskal. Da Jake møder sin anden kone Vicki (Cathy Moriarty) første gang er der blot masser af stilhed. Jake formår ikke at sige andet end en to-tre sæt...

17/08-05Smukt boksedrama, og mere til!
Fremragende og utroligt velspillet boksedrama med store navne. Filmens omdrejningspunkt er klart Robert De Niro, som giver en stærk og uforglemmelig præstation, som den hidsige bokser La Motta. Pesci er næsten ligeså god. Martin Scorsese forstår at få det bedste frem i folk, og han er ualmindelig dygtig til at vælge sine skuespillere.

Filmen holdes i sort/hvid, som fungerer ganske glimrende og giver faktisk mere ægthed. Filmen er fyldt med smukke billeder, blodige og medrivende boksescener, men det vi også skal bemærke er, hvordan instruktøren gør hele boksedramaet mere dramatisk og medrivende. Denne film handler om flere personer end blot den mægtige La Motta. Scorsese er en dygtig personinstruktør, hvor han giver sig tid til at fortælle om alle medvirkende, og alle de konflikter de...

05/01-05De Niro´s finest hour
Denne film er helt klart et filmisk mesterværk. De Niro leverer sin måske bedste præstation og fik fortjent en Oscar for sin rolle som bokseren Jake La Motta.

En fyr med er heftigt temperament. Såvel i ringen som udenfor, hvor han også var kendt for at bruge sine næver.

Scorsese og De Niro har været kompromisløse i deres forsøg på at skildre denne usympatiske mands liv og efter at have overværet filmen til premieren i sin tid, havde den rigtige Jake La Motta da også indrømmet, at han havde sagt: "Min gud, har jeg virkelig været sådan et utiltalende røvhul?".

Filmen er i sort/hvid, hvilket giver filmen en helt anden dimension. De barske boksescener får derved ens opmærksomhed rettet mod manden, fremfor at man havde siddet og fokuseret på blodet og næser der brækker. Det er svært ...


Fakta

Medvirkende
Jake La Motta Robert De Niro
Vickie La Motta Cathy Moriarty
Joey La Motta Joe Pesci
Salvy Frank Vincent
Tommy Como Nicholas Colasanto
Lenore La Motta Theresa Saldana
Mario Mario Gallo
Patsy Frank Adonis
Guido Joseph Bono
Toppy Frank Topham
Irma Lori Anne Flax
Bag kameraet
Instruktion Martin Scorsese
Produktion Robert Chartoff, Irwin Winkler
Manuskript Paul Schrader, Mardik Martin
Fotografi Michael Chapman
Klip Thelma Schoonmaker
Scenografi Gene Rudolf
Musik Robbie Robertson
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Biografifilm, Boksefilm
Nøgleord Berømmelse, Bokser
Premieredatoer
Biograf 27.03.1981
Repremiere 23.06.2000
Dvd 02.02.1970
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1980
Spilletid 129 min.
Trailer Eksternt site
Solgte billetter 30.318
Selskab United Artists, Chartoff-Winkler Productions
Priser Oscar 1981, Bedste mandlige hovedrolle
Golden Globes 1981, Bedste mandlige hovedrolle (drama)

Se også...