Alien 3

Ripley styrter ned på planeten Fiorina 161, en nu nedlagt straffeplanet, hvor kun en håndfuld fanger er blevet tilbage og arbejder i det enorme stålvalseværk. Til sin rædsel opdager hun at en alien er skyld i uheldet, og det frygtindgydende monster begynder at jage de rædselsslagne fanger. Ripley og Co. må kæmpe desperat for overlevelse, mens de venter på at hjælpen når frem. © Scope

Produktionsår 1992
Genre Gyser, Science Fiction
Instruktør David Fincher
Medvirkende Sigourney Weaver, Charles Dutton, Charles Dance, Paul McGann
Spilletid 114 min.
Biopremiere 28.08.1992
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

David Fincher

(INSTRUKTØR)
Engang for mange år siden var David Fincher effektmedarbejder på ILM og hjalp med på Jedi-ridderen vender tilbage (1983) og Indiana Jones og templets forbandelse (1984). Så blev han musikvideoinstruktør for blandt andre Madonna og Rolling Stones. I 1992 spillefilmsdebuterede han med Alien3 (1992) og brød for alvor igennem med det dødubehageli...

Brugere

14/02-12

22/02-10Langt bedre end 4'eren
Historien i filmen: glimrende, Speciel effekterne: utroligt dårlige

09/08-07Universets ukrudt 4
Om jeg kan forstå det entydige kritiske standpunkt, der i filmverdenen er blevet funderet overfor stakkels David Fincher og hans ellers meget seværdige ”Alien 3”. Allerede i et nervepirrende lydeffektsorgie af unaturlig åndedrætsnød, halvkvalte skrig og revnende glas, afviser Finchers tredje ”Alien”-film hoveddelen af den fejlskudte kritik. En kritik, der som monsterjagten intensiveres og hemmelighederne afsløres, synes mere og mere ude af proportioner. For ”Alien 3” er og bliver - undskyld ordvalget - en skide god film!

Ripley har efter at have flygtet med sit overlevende, militaristiske nærkampslæng, der heltemodigt fandt styrken til at udradere de utællelige rumvæsener i forgængeren, ”Aliens”, måtte sande at midt i deres hæsblæsende flugtforsøg, er de af ubetryggende årsager styrte...

23/06-07Svag Efterfølger 1
Klart den svageste i serien. Den burde laves om.

02/05-07(alien)kædens svageste led
(anmeldelse af special edition)

Den ellers senere så talentfulde instruktør David Fincher leverer med sin debut Alien 3 den svageste film i quadrilogien. Men det svageste led i en mesterlig filmserie behøves nødvendigvis ikke være helt til rotterne, og Alien 3 hæver sig da også over gennemsnittet af genrefilmene.

Fincher tager et bevidst valg væk fra Camerons actionpumpede alien-bidrag og lader i høj grad sin film inspirere af Scotts snigende uhygge og jævne tempo. Ripley er efter et ukendt antal år i hypersleep landet på en afsides fængelsplanet kun for dobbel y-kromosomer (mænd), og rimelig hurtigt inde i filmen slippes en enkelt alien løs på de våbenløse fanger, som hurtigt udpeger Ripley som leder i kampen mod det hurtige blodtøstige monster.

Alien 3 har modsat de to første ...

30/04-07Ingen lykkens gang
Det ville overflødigt at remse op hvor fremragende film Ridley Scotts ”Alien” fra 1979 og James Camerons ”Aliens” fra 1986 er og hvorfor de er det, så lad os bare kort konstatere at disse to værker ér uhyrligt vellykkede i stort set alle henseender. Det er der, i det store hele, ikke så meget at diskutere om. Så når seriens tredje udspil ikke gør sine urørlige forgængere kunsten efter kommer det nok ikke som den store overraskelse - problemet ligger blot i, at den er milevidt fra.

Idet manden der senere blev hyldet som en af verdens mest talentfulde og visuelt orienterede filminstruktører, David Fincher, i sine filmdebuterende år står bag ”Alien3”, er det naturligvis ikke en bedrift uden evner. Både flydende kamerabevægelser, flotte vinkler og tilpas matte billeder understreger hans ...

14/02-07Den glemmer vi, Fincher! 26
Anmeldelse af Speciel Edition.

Det er svært at lade sig imponere over David Finchers Alien 3, efter to vidunderlige værker, som Scott og Cameron gav os. Efter Camerons hæsblæsende og på alle måder overvældende Aliens, med så meget action og spænding, der ville gør en hver actionfreak udmattet, leverer denne tredje del absolut ikke varen. Historien flyder ikke så godt, som den ellers gjorde under Scott og Cameron. Action, spænding og gys savner man også. Alien 3 er indrømmet flot filmet og har nogle fede kamerabevægelser, men det er desværre også det eneste rigtige man har gjort med denne film. Dyret er til gengæld ikke sååå overbevisende lavet når man ser det løbe stærkt. Denne version er måske mere tro imod originalen, men det er sådan set ligegyldigt, når den ikke leverer varen. Jeg...

14/04-05generelt ubehagelig 2
Efter lutter ros og superlativer til Scotts fremragende Alien og Camerons ligeså perfektible Aliens, stopper den forhindringsløse optimisme med denne tredje film i serien, der blev offer for heftige uoverensstemmelser mellem den debuterende instruktør David Fincher (der senere berettiget er blevet lidt af en filmlegende takket være mesterværker som Seven og især uforglemmelige Fight Club) og produktionsselskabet Twentieth Century Fox. Kontroverserne blev efter sigende så anstrengende, at Fincher udvandrede fra projektet inden redigeringsprocessen, og han har senere fralagt sig alt ansvar fra det endelige resultat. Selvom realiseringen har været yderst problematisk, har det ikke smittet af på det endelige resultat (hvor den til tider diffuse historie skal bebrejdes manuskriptforfatteren V...

18/01-05Ripley overalt
Som bekendt blev mange fans af serien skuffede ved denne films fremkomst, idet James Camerons enormt succesfulde actionbrag af en 2er fra 1986 næsten formåede at blæse seriens første film fra 1979 (instrueret af Ridley Scott) der mest af alt havde karakter af en afdæmpet gyser, ud i glemslen.

I dén henseende er "Alien 3" stilmæssigt langt mere i tråd med den første film. Væk er det konstant tempofyldte drama, de drabelige ildkampe og hundredevis af monstre (hér har vi nok forklaringen på en stor del de mange fans' skuffelser).
Til gengæld skulle det så gerne gi' plads for en mere stemningsskabende uhygge-atmosfære.

Handlingen udspilles på en fængsels-rumfartøj, hvor en større portion mordere af forskellig slags lever en slags munke-tilværelse. De driver rundt i universets glemsel,...

18/01-05Hurtigt svar til TrætAfJer
Jeg er da ked af, hvis ikke det fremgår tydeligt nok, at jeg skam ER meget forbeholden overfor filmen. Jeg VAR nemlig skuffet, både første og (igen!) anden gang, jeg så filmen! Så for min skyld kan vi da godt reducere karakteren til tre stjerner...

Hvis ikke det var fordi, jeg var så pænt et menneske, kunne jeg ha' dig mistænkt for at være identisk med én af 2-3 andre brugere på Scope, som netop har anklaget mig for det samme, som du gør hér: At jeg ikke skriver, hvad jeg selv mener.
... Men det var faktisk netop, hvad jeg gjorde hér! Jeg læste (rent undtagelsesvis) slet ikke andre anmeldelser, før jeg skrev min anmeldelse.
Men tak for opmærksomheden, TrætAfJer!




Fakta

Medvirkende
Ellen Ripley Sigourney Weaver
Dillon Charles Dutton
Clemens Charles Dance
Golic Paul McGann
Andrews Brian Glover
Aaron Ralph Brown
Morse Daniel Webb
Rains Christopher John Fields
Junior Holt McCallany
Bishop II Lance Henriksen
Bag kameraet
Instruktion David Fincher
Produktion Gordon Carroll, David Giler, Walter Hill
Manuskript David Giler, Walter Hill, Larry Ferguson
Fotografi Alex Thomson
Klip Terry Rawlings
Scenografi Norman Reynolds
Musik Elliot Goldenthal
Genrer og relationer
Genre Gyser, Science Fiction
Relaterede film Alien - genopstandelsen, Alien - den 8. passager, Alien: Covenant
Premieredatoer
Biograf 28.08.1992
Dvd 17.05.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1992
Spilletid 114 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 146.173
Selskab 20th Century Fox, Brandywine Productions Ltd

Se også...