I Know What You Did Last Summer

Fire unge mennesker påkører en mand under uheldige omstændigheder. De beslutter sig for at skaffe sig af med liget. Det skulle de aldrig have gjort - for helt død viser den påkørte mand sig ikke at være. Et år efter hændelsen hjemsøges de fire ikke helt uskyldige unge på hæsblæsende manerer af en sortklædt skikkelse, der nok ved, hvad der skete sidste sommer. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Gyser
Instruktør Jim Gillespie
Medvirkende Jennifer Love Hewitt, Sarah Michelle Gellar, Ryan Phillippe, Freddie Prinze Jr.
Spilletid 99 min.
Biopremiere 09.01.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Jennifer Love Hewitt

Jennifer Love Hewitt er opkaldt efter en lille blond pige, hendes storebror Todd var lun på i sin ungdom. Måske er det derfor hun blandt venner bare går under navnet Love. Allerede som to-årig havde den lille Love sin debut på de skrå brædder, hvor hun sang til et dyrskue. I en alder af fem var hun en ivrig danser og medlem af gruppen 'Texas ...

Anmeldere

Scope
Et ægte teenage-gys

Pæn og lidt kedsommelig horrorfilm om teenagere på afveje

"If it gets too complicated you loose your target audience". Citatet er hentet fra "Scream", sommerens mainstream horrorhit, hvor talen er faldet på, hvordan den bedste horrorfilm drejes.

"I know What You Did Last Summer", må siges at tage sin forgænger på ordet. Filmen er skrevet af manuskriptforfatter Kevin Williamson, som også var den afsporede hjerne bag "Scream".

De fire high-school venner, Julie, Helen, Ray og Barry, fejrer sidste skoledag 4. juli i den lille fiskerby Southport. Hellen bliver samme aften kåret til miss Southport, så alt tegner lyst og lykkeligt for den lille gruppe opkomlinge, da de ad snoede veje begiver sig ned på den øde strand.

Hurtigt og effektivt træder de fire i karakter som henholdsvis den kloge, den smukke impulsive, den storskrydende og den ambitiøse arbejderdreng. De har et afslappet forhold til sex og ser lyst på fremtiden. Hvorfor lige netop de fire har fundet sammen synes fra starten ikke særligt plausibelt, og deres indbyrdes venskab holder da heller ikke vand særligt længe.

På vej hjem fra stranden sker det fatale. Den ellers overrislede Barry, har overladt nøglerne til Ray, men pludselig påkøres noget stort, tungt og blodigt. I vejkanten finder de chokerede unge en gummistøvle beklædt mandsperson indsmurt i blod. Han er død - tror de. Et skænderi opstår, for hvad skal de gøre af liget? Ligner hele affæren ikke spirituskørsel med uagtsomt manddrab som følge?

Når letsindighed straffes

De fire venner beslutter sig for at skaffe sig af med liget. På en øde og forblæst mole skal de lige til at skubbe den døde mand ud over kanten, da han griber ud efter Helen. Et brutalt skub sætter en sidste stopper for "ligets" udskejelser, men samtidig forvandles de fire uskyldigheder til koldblodige mordere.

Vi befinder os i et klassisk horrorunivers, hvor teenagere straffes prompte for deres ungdommelige letsind. For selvfølgelig slipper de fire unge ikke med skrækken. Et år efter hændelsen modtager den samvittighedsplagede Julie et brev med sætningen: "I know what you did last summer". Startskuddet har lydt for en hæsblæsende jagt, på alt hvad der lugter af teenager i Southport.

"I Know What You Did Last Summer" har alle de rigtige horroringredienser: Maskeret masse-morder (i denne variant iført sydvest og regnfrakke), stort faldefærdigt hus uden for lands lov og ret, iskroge, menneskejagt og en slutning der vender rundt på alt hvad man troede. Det bliver bare lidt kedeligt i længden. En horror-film skal selvfølgelig bedømmes på gysets præmisser og dem er der et par stykker af i filmen, men de bliver for forudsigelige i længden.

Faktisk indeholder "Scream" både flere, sjovere og mere raffinerede gys end "I know what...", for slet ikke at tale om hvad klassikere som "Halloween" og "Nightmare on Elmstreet" har at byde på.

Trættende hysteri

Den øvre grænse for hvor mange fladpandede hysteriske teenagere man kan kapere i løbet af halvanden time nås hurtigt. Jennifer Love Hewitt i rollen som Julie udemærker sig dog ved at være overraskende afbalanceret og til tider decideret elskelig. Resten af rollebesætningen fortaber sig i det ligegyldige, og man har kun skuldertræk tilovers, når manden med gummistøvler og sydvest svinger sin iskrog over deres hoveder.

Hvis Aaron Spelling nogensinde skulle kaste Beverly Hills' ud i horror-genren, ville det nok ende med noget i retning af "I Know What You Did Last Summer". Spiseligt, pænt og lidt for simpelt.

Brugere

29/07-07Dårligt skuespil
4 unge teenager kommer en sen nattetime til at påkøre og dræbe en mand. De smider liget i havnen og lover hinanden aldrig at snakke om det igen. Men et år efter begynder deres livs mareridt.
Filmen har nogle udemærket skrækscener men den er alt for forudsigelig og nærmest komisk.
Især slutningen er overdrevet ringe.

12/06-072'ern er bedre men filmen har sine fordele!
Som fisken8888 siger "den er bedre end scream" giver jeg ham ret, I Know What You Did Last Summer er en genial gyser, og tilmed en af de bedste jeg har set! Den er god fordi den er mystisk og skræmmende, og historien er også okay både i 1 2 & 3. Jeg mener ikke jeg kan finde nogle steder i filmen jeg synes er dårligt! (næsten) Derfor har jeg ikke mange minusser at sætte, 2'ern er bedre kan jeg lige tilføje.
Den er fuld af spænding, mystik, og gys, og ikke mindst den fantastiske billed kvalitet. Jeg kan faktisk ikke se hvad der er så dårligt i den (som næsten alle mener) så mit samlede resultat er 5 store stjerner

5

08/04-07Bedre End Scream
filmen er helt klart bedre end scream. så hvis du har set scream og syntes at den er god, er "i know what you did last summer" lige filmen for dig. lige fra start til slut er filmen fyldt med mystik og Horror i lange baner.

se den og du vil få både gåsehud og myrekryb, og spændingen stiger for hvert sekund.... den har fede effeckter hele vejen igennem. efter min mening skal den have 5 stjerner. og efter min mening er i know what you did last summer en af de mest skumle og Mystiske gyser nogensinde. det kryber ned af nakken på dig når du ser den.

22/05-05Lam til middag 1
Hvis man ser bort fra den overraskende slutning, er det en gabende forudsigelig, ynkelig og dårlig film, med masser af rådne detaljer og pinligt ringe skuespil!

Skrig og skrål og hyl og brøl og vræl og hvin og vrinsk... Gab!

15/01-05.

11/01-05Tåbeligt abelort!
En så ufattelig meget ungdomsfilm at man glemmer at det er en Gyser... Jeg fik ikke det der lignede chok, forskrækkelser eller spænding. ikke endgang underholdende. og ikke nok med det! Ikke endgang god! og ikke nok med det! Det er rent ud sagt elendig skuespil. Simpelhenne gammelt.. (Rigtig gammelt) abelort der har lagt i en sandkasse til snemænd i 5638569836 år. Overrakende kedlig er den også. Dog godt optaget!

19/12-04Glem puden!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Anonym
hvis du lejer/køber denne film håber jeg ikke du er forberedt på et gys. det er nærmere bare et drama med drab. en morder med en klo som hånd, som vil dræbe de 4 unge mennersker fordi han på en eller anden underlig måde har fundet ud af hvad de gjorde sidste sommer. Absolut ikke skræmmende, spændende eller noget andet. der er godt nok en fin jagt-scene i, som der godt nok er ret god...Det er måske det der kan redde den for ikke at være noget af det største makværk. Det er skrigerri med skuespil lige så dårligt som...det er svært at forklare..simpelthenne en skodfilm med en slutning så tåbelig, at det gør ondt i stortåen!!!

30/12-03Trist
Anonym
En dårlig film!
Men den kan IKKE blive ligeså dårlig som 2´eren: "I still know what you did last summer"
Scream var en god Gyser me¨d en maskeret morder, men nu har man altså fået nok af det!
Den er altså skod!

08/11-03Ikke skræmmende!!
Anonym
Denne film er IKKE skræmmende!! den er da rimelig god, Men er alt for udforudseelig!! Man ved hvad der sker selv om man aldrig har set den før!!

24/10-03Pænt nok - inden for genren
Anonym
Man må sige at denne films koncept absolut overhoved ikke er uhyggeligt - nærmere komisk...
Men da det er hverdag i amerikanske teen-gys, må dette siges at være en af de bedre horrorfilm i splatter-genren. Overhoved ikke fordi den er uhyggelig; Manden med den latterlige klo - filmhistoriens dårligste morder - er yderst morsommelig...
Måske holder denne film kun fordi jeg ved hvor dårlig to'eren (I STILL know... - håbløst) er.




Fakta

Medvirkende
Julie James Jennifer Love Hewitt
Helen Shivers Sarah Michelle Gellar
Barry Cox Ryan Phillippe
Ray Bronson Freddie Prinze Jr.
Max Johnny Galecki
Elsa Shivers Bridgette Wilson
Melissa 'Missy' Egan Anne Heche
Benjamin Willis Muse Watson
Officer Stuart Greer
MC J. Don Ferguson
Bag kameraet
Instruktion Jim Gillespie
Produktion Stokely Chaffin, Erik Feig, Neal H. Moritz
Manuskript Kevin Williamson
Fotografi Denis Crossan
Klip Steve Mirkovich
Scenografi Gary Wissner
Musik John Debney
Genrer og relationer
Genre Gyser
Undergenre Slasher, Teenagegyser
Nøgleord Bilulykke, Seriemorder
Relaterede film I Still Know What You Did Last Summer
Premieredatoer
Biograf 09.01.1997
Dvd 21.10.2008
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1997
Spilletid 99 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 136.764
Selskab Columbia Pictures
Biodistributør Nordisk Film

Se også...