På trods af sine mangelfulde film har tyske Wolfgang Pedersen i sin Hollywood-karriere altid formået at levere en god underholdningsvare. Men med storfilmen ”Troy” skulle Pedersen for alvor stå sin prøve og bevise, at han også havde det rette håndelag for en produktion i milliardklassen.
Og det har han hermed bevist, han har. Omfangsmæssigt er filmen imponerende - produktionen er pletfri og sparekniven er på intet tidspunkt svunget. Kameraarbejdet er flot, og de store panoramiske fotograferinger er talløse såvel som smukke. Men også de hektiske scener er godt filmen, hvor især klipningen i actionscenerne er fortræffelig.
Det der dog for alvor sikrer filmens sejr er den vidunderlige og gammeldags underholdende historie, som fundamenterer filmen. Sandfærdig eller ej, så er det en fan...