Young Adam

Unge rodløse Joe får arbejde på ægteparret Leslie og Ellas fragtbåd der sejler mellem Glasgow og Edinburgh. En dag finder de liget af en ung kvinde i vandet, og efterhånden bliver det klart at Joe kender lidt mere til sagen, end han vil være ved. Samtidig er Ella ved at få et rigtig godt øje til den unge mand, og situationen på båden bliver hurtigt tilspidset. © Scope

Produktionsår 2003
Genre Drama, Thriller
Instruktør David Mackenzie
Medvirkende Ewan McGregor, Tilda Swinton, Peter Mullan, Emily Mortimer
Spilletid 98 min.
Biopremiere 15.10.2004
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Tilda Swinton

Den blege englænderinde Tilda Swinton har gennem hele sin karriere effektivt formået at holde sig uden for stort set alt, hvad der hedder mainstream-film, med 'The Beach' (2000) som eneste undtagelse. Til gengæld har hun medvirket i alle Derek Jarmans film. Dertil kommer hovedrollen i Sally Potters ambitiøse 'Orlando' (1992) samt roller i John Ma...

Anmeldere

Berlingske Tidende
"Nedslående? Ja, på sin vis, men samtidig stærkt opmuntrende at se en film, der er blottet for behagesyge og trang til at skære tingene ud i pap."

Jyllands-Posten
"...der noget sært opløftende over den unge David Mackenzies økonomisk instruerede, smukt fotograferede og suverænt spillede sexistentialisme."

Weekendavisen
"En sjældent gennemarbejdet film, der kan bære at blive set flere gange. Den vil oven i købet vokse sig større."

Information
"Vi får ondt af karaktererne, men deler ikke deres skæbner, hvilket alt i alt gør Young Adam til et noget deprimerende bekendskab."

Ekstra Bladet
"Bestemt ikke nogen feel-good sag, men med en overbevisende klaustrofobisk intensitet, der nok skal give næring til efterårstristessen."

B.T.
"Når filmen alligevel fascinerer, skyldes det miljøerne og en let overnaturlig stemning."

Filmland
"McGregor, Tilda Swinton og Peter Mullan er ukrukkede og modige i deres spil."

Cinemazone
"Der ligger et stærkt potentiale i fortællingen, men frem for at dyrke spændingerne i historien og mellem karakternerne, maler Mackenzie sine billeder med så brede pensler, at spændingerne for længst er forløst, inden de kommer i nærheden af publikum."

Brugere

19/03-07Glædesløs Portræt Af Arbejderklassen
Den skotskfødte instruktør Mackenzie tegner og udstiller med filmen ”Young Adam” et trist og deprimerende, men i tonen realistisk billede af en arbejderklasse, der i deres glædes- og også ofte indholdsløse tilværelse, og uden at være i stand til at tage ansvar for egne handlinger, langsomt fordærves og forfalder. Det er selvfølgelig et barskt postulat og det kan diskuteres om det holder, selv om det er tankevækkende.

Nogen særlig opmuntrende og optimistisk film er det nu heller ikke, faktisk tværtimod så bydes der godt og vel ikke på nogen former for lyspunkter i personbeskrivelsen og i filmens bedrøvelige socialrealistiske billedside.

Historien om Joe (McGregor), der arbejder på en fragtbåd for en lille familie, hvis livsindhold består af dette, hvor man en dag trækker en død k...

18/07-05for fed
Anonym
for fed film, mystisk og sær. ewan macgregor spiller fedt og godt at se ham som noget andet end obi wan.
kan varmt anbefales aller der kan lide de lidt underlige film.

03/07-05under overfladen 5
Den i Danmark ukendte (men ikke filmisk uerfarne) filmmager David Mackenzie har konverteret Alexander Trocchis’ roman om menneskelig fordærv til filmmediet, og resultatet er blevet et karakterdrevet psykologisk drama af den mere atypiske og deprimerende kaliber. Det er længe siden man har set så nådesløs en film, uden evident morale eller psykisk udvikling for hovedpersonen, men på trods af de mange kvaliteter, der utvivlsomt er at finde i Young Adam, bliver den for mit vedkommende aldrig for alvor en rigtig god film. Jeg ville ikke påstå, at jeg er blevet amerikaniseret i min filmopfattelse (ikke for meget, i hvert fald) og jeg elsker da film, hvor alt ikke serveres på et nedladende sølvfad, men pakkes således ind, at tankevirksomheden faktisk får betydning. I tilfælde med Young Adam bl...

05/06-05Smuk, meeeen! 11
Smuk og velbeskrevet thriller/drama, der skræver stor tålmodighed af sit publikum. Historien slæber sig af sted, men på den gode måde. Derfor er der plads til personernes udvikling i filmen, og filmens instruktør er dygtig fortæller og samtidig undgår han klicheer. Young Adam er en speciel lille film, men så alligevel ikke helt.

Små Spoilers:

Filmen stikker simpelthen ikke dybt nok. Den har ikke en dybere mening. For hvad vil instruktøren egentlig med denne film, og hvad er budskabet? Budskabet er vel ikke, at man sagtens kan slippe af sted med ubeskyttet sex og med et mord på samvittigheden? En dag finder vores hovedrolle et lig af en kvinde, og hans makker Les hjælper ham med at fiske liget op. Senere viser det sig, at vores hovedrolle Joe kender mere til liget end han siger. Fil...

03/06-05Unge Adam og Skumle Joe 7
Young Adam er noget så sjældent som en fængslende thriller, der ikke er afhængig af et temmelig tåbeligt sidste-øjebliks-twist for ligesom at peppe konklusionen lidt op.

En af de for mig mest åbenlyse grunde til at filmen fungerer så godt som jeg synes den gør er, at det i Young Adam ikke er et spørgsmål om ”hvem der gjorde det?”, men i stedet et ”hvad skete der?”-spørgsmål.

Young Adam er lidt langsom i sin opbygning og ret klaustrofobisk i sin atmosfære (flere af scenerne foregår i en trang skibskahyt) og jeg syntes den kronologiske orden var lidt forvirrende i begyndelsen, men det skader ikke mit helhedsindtryk af filmen.

I det hele taget er Young Adam meget mere karakterdrevet end egentlig plotbaseret, men filmens historie kan faktisk bære dette.
Derudover skal det for e...

29/01-05Fænomenal underholding!
Young Adam er en fabelagtig film! Ewan McGregor er som altid en stjerne-skuespiller i filmen her! Og så er der vist sakt det der skulle siges...?

05/01-05- Synderne begravet -
Selvom ”Young Adam” er en nydelse for filmelskere, er den bestemt ikke nogen opkvikker til humøret i det triste efterårsvejr. Den er derimod en stille beskeden film med en stærk historie gemt under sin tynde skal.

Ewan McGregor udvider her sin horisont og spiller en uglamourøs rolle overbevisende. Hatten af for det – det er nu engang rart, at se et så stort navn som McGregor turde tage den slags roller og være så sølle som det kræves karakteren. Den mand har jeg respekt for.

Filmen er flot optaget i det kolde Skotland, og billedsproget i det hele taget står stærkt og er med til at bære filmen. Historien fortælles gennem filmens billeder, og den replikfattige handling byder ikke på megen dramatik. Det er afdæmpet fortalt og uden intensitet, men det gør ingenting, i og med ”Young Ada...

04/11-04Tom og uden mening
Anonym
Hvem f... er Adam? Det er en dårlig film, hvor man hurtigt lurer historien. Jeg sad tilbage med en tom fornemmelse og lettelsen over at have vundet billetterne og ikke selv betalt for dem.


Fakta

Medvirkende
Joe Taylor Ewan McGregor
Ella Gault Tilda Swinton
Leslie Gault Peter Mullan
Cathie Dimly Emily Mortimer
Jim Gault Jack McElhone
Gwen Therese Bradley
Daniel Gordon Ewan Stewart
Bill Stuart McQuarrie
Connie Pauline Turner
Bob M'bussi Alan Cooke
Bag kameraet
Instruktion David Mackenzie
Produktion Jeremy Thomas
Manuskript David Mackenzie
Forlæg Alexander Trocchi
Fotografi Giles Nuttgens
Klip Colin Monie
Scenografi Laurence Dorman
Musik David Byrne
Genrer og relationer
Genre Drama, Thriller
Premieredatoer
Biograf 15.10.2004
Dvd 09.05.2005
Øvrige oplysninger
Land England
Produktionsår 2003
Spilletid 98 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 2.307
Selskab Film Council, Scottish Screen, Hanway, Recorded Picture Company
Biodistributør Camera Film

Se også...