The Patriot

Mel Gibson er Benjamin Martin, som ændrer sig fra at være omsorgsfuld familiefar til at være en fuldblods soldat i den amerikanske frihedskrig i 1770'erne. Han bliver leder af en guerillaagtig milits, der med stor kløgt og brutalitet gør livet surt for den engelske hær. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Drama
Instruktør Roland Emmerich
Medvirkende Mel Gibson, Heath Ledger, Joely Richardson, Jason Isaacs
Spilletid 160 min.
Biopremiere 04.08.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Roland Emmerich

(INSTRUKTØR)
Tyske Roland Emmerich har tordnet sit navn fast en lille håndfuld effekttunge science fiction- og katastrofefilm fra den absolut dyreste del af Hollywoods skala. De dyre produktioner til trods så har Emmerich opnået et ry som en meget økonmisk ansvarlig instruktør, der formår at skabe sine spektulære popcorn-film noget billigere end hans kolleger...

Anmeldere

Scope
For Gud, præsident og fædreland

Fægtekampe, onde englændere og Mel Gibson i fin form burde borge for god underholdning. De slås da også, så det er en lyst, men "The Patriot" bliver aldrig det epos, den gerne vil være.

Det er flot at se på, når Mel Gibson og Roland Emmerich ruller sig ud i skildringen af den amerikanske frihedskrig. Det er ellers ikke en krig, vi har set så meget til, når man sammenligner med film om borgerkrigen, 2. verdenskrig og Vietnamkrigen. Disse tre bruges ellers normalt til at skildre, hvordan USA etablerede sig som nation, hvordan det konsoliderede sin stormagtsstatus, og hvordan det til sidst satte drømmen over styr. Og hvis man så tager alle cowboyfilmene, som jo også beskriver nationens fødsel, med, så er det da bemærkelsesværdigt, at der kun findes et par håndfulde film om frihedskrigen.

Fra pacifist til dræbermaskine

Det vil Mel og Roland gerne råde bod på med storværket "The Patriot", hvor Gibson spiller familiefaderen Benjamin Martin med en krigsfortid i kampen mod indianerne og franskmændene. Han er faldet til ro nu og har fået syv børn med en kvinde, der desværre er død fra ham. Den ældste søn, Gabriel (Heath Ledger), bliver grebet af frihedsrusen efter uafhængigheden og vil drage i krig mod englænderne. Faderen sætter sig imod, ikke pga. sagens natur, men fordi han elsker sin søn og ikke vil se ham dø. Gibson er trods sin blakkede fortid ikke så meget for at slå ihjel, men da den ældste søn bliver taget til fange af den sadistiske oberst Tavington (Jason Isaacs) og den næstældste bliver dræbt, kommer der andre boller på Mels suppe. Han skifter fra at være den omsorgsfulde familiefar til at blive en veritabel dræbermaskine, der vil beskytte ikke bare sine børn, men hele den unge nation mod de fæle, imperialistiske, hovne og frem for alt brutale englændere.

Flotte kampe, men ...

Og det er her, "The Patriots" forcer ligger, men så sandelig også de anker, man kan have mod den. Først det gode: kampscenerne er flotte og fuldt på højde med de tilsvarende i "Gladiator", både når det gælder de store slagscener og kampene mand mod mand. Blod og bensplinter flyver om ørerne på os, og hvis man skal tro producenten Dean Devlin og manuskriptforfatteren Robert Rodat ("Saving Private Ryan"), så er det meningen, at alt blodet skal være med til at vise, hvor bestialsk krigshåndværket er. I en meget voldsom scene i begyndelsen af filmen, hvor Gibson ene mand slår 20 engelske soldater ihjel, får vi alt det brutale smidt i ansigtet og væmmes ved det. Senere fryder man sig dog over selvsamme Gibsons heltmodige indsats og fantastiske krigskunst i nogle kampscener, der er lige så voldsomme, og hvad vil filmen så? Vil den vise os, hvordan volden ødelægger den menneskelige fornemmelse for, hvad der er godt og skidt, eller vil den sige, at så længe det er amerikanere, der slår ihjel, gør det ikke så meget?

Hvis man igen skal tro producenten og manuskriptforfatteren, så vil den selvfølgelig vise os nationens fødsel, men i lige så høj grad, hvordan krig indvirker på almindelige mennesker. Men det holder heller ikke hele vejen igennem, da Mel Gibson er den, der udvikler sig mest, og det kun fra at være tilskuer til en kamp, han hele tiden synes er retfærdig, til selv at tage del i den. Derfor forekommer den velmente holdning om krigens indvirkning og det historisk/episke snit, som der lægges op til, underligt uforløst og står i modsætning til "The Patriot"s alt andet end pacifistiske moral. Filmen knækker, da manuskriptet ikke hænger sammen eller har substans nok til at nå ud over det skematiske, og det står i hvert fald ikke mål med kampscenernes overdådighed.

Brugere

28/11-10Storfilm i stor stil
fantastisk præstation af mel og drengene, den holder hele vejen igennem.

den første time er en femstjernet oplevelse hvor den sidste del kun er til fire. men alt i alt en rigtigt god film som har fået overraskende lidt credit her på sideni forhold til hvad den fortjener.

07/06-08Ganske god Krigsfilm
The Patriot er en udemærket film. Den har nogle rigtig flotte kampscener.
Også med fint skuespil, synes Heath Ledger er rigtig god som Gabriel. Synes Mel Gibsen nogle gange overspiller lidt, med er også udemærket.
Et andet minus er at den er lidt for lang, og det gør at den keder sig et par gange. men ellers en god film

15/08-06gennemsigtig og prætentiøs underholdning
Storstilet og ambitiøs, men ultimativt også umådelig kedelig og ikke mindst patroniserende patriotisk periodefilm, der er lagt i hænderne på katastrofefilmsinstruktøren Roland Emmerich, hvis tyske opvækst tilsyneladende ikke har lagt låg på de krigs- og landsglorificerende overtoner, der præger og hæmmer The Patriot så gevaldigt. Emmerich spillefilmdebuterede med den genuine 80’erfilm (hvilket ikke nødvendigvis skal opfattes som positivt) Moon 44, der muligvis var rig på ambitioner, men fattig på kvalitativ substans. Den efterfølgende Universal Soldier (med belgieren Van Damme på karrierens højdepunkt) var i besiddelse af et basalt underholdningsniveau, dog uden at imponere på nogen punkter. Emmerich kollaborerede derefter med manuskriptforfatteren Dean Devlin, hvilket udformede den over...

23/07-05Fantastisk
Anonym
En film der må ses. Den indeholder en masse ting: kærlighed, krig, sorg osv. Det er ikke selve krigs siden filmen skal ses for, men nærmere for at se en krig fra øjnene af mennesker der i starten ihærdigt forsøgte af forblive neutale og ikke blande sig. Da krigen så nærmer sig deres hjem og dræber deres familier så griber de selv til våben.

Dem der mener dette er en skod film, har kun været opsat på selve krig siden i filmen, hvilket kun er en sideløbende historie og ikke filmens kerne!.

14/03-05Fed film
Det enete ikke seje i denne film er glorificeringen af USA... ellers holder den

18/01-05Stadig lige utiltalende
Mel Gibsons senere film har (hvad enten det har været som instruktør eller hovedrolleindehaver) generelt været præget af temaerne "hævn" og "retfærdighed". I alle tilfælde benyttes en blanding af mytologi og historiske referencer som skuepladser for dramaet.

Blockbuster-instruktøren, tyske Roland Emmerich, skaber hér den perfekte platform til at skildre implikationerne af disse begreber uden at det bliver alt for kompliceret.

Derfor ses der også stort på handlingslogikken til fordel for følelsesformidlingen, som det navnlig ses ifm. Benjamins milits, der til trods for, at de netop at har oplevet ét angreb på deres familier alligevel sidder ude i skoven og fortæller livshistorier, da briterne nedbrænder kirken.

Meningen er nemlig, at der skal opbygges et tilstrækkelig stærkt had ...

18/01-05Smagløst men folkeligt
Tyske Roland Emmerich er film-håndværker. Han har forlængst fravalgt sine eventuelle kunstneriske ambitioner for i stedet at få mulighed for at instruere de såkaldte "storfilm", hvis force primært ligger i det teknisk-visuelle, muliggjort af disse films meget store budgetter. Det gjaldt for både "Independence Day" og "Godzilla", og det gælder for dette over 2½ time lange epos fra den amerikanske selvstændighedskrig.

Filmen holder til fulde, hvad titlen lover: En skikkelig, jordbunden familiefar, der som udgangspunkt er modstander af krig - ikke mindst af hensyn til sine mange børn, drages ufrivilligt ind i modstandskampen, da besættelsesmagten forgriber sig på hans egne, hvorefter han modstræbende (men sikkert) ender som én af selvstændighedskrigens hærførere.
Hvis man kan sin filmhi...

05/01-05Bvaddr
Folk som ikke har set denne film: lad være med at læse dette, da det røber noget af handlingen. Så har jeg advaret.
Har set gode krigsfilm, dette er ikke en af dem. Instrueret af en tysker, virker det bare endnu mere leflende og malplaceret hvor patriotisk filmen er (ligesom hans "Independence Day-der var i det mindste nogle fede effekter). Ved godt at filmen hedder "the patriot" men stadigvæk. Kliché på kliché følger: den sorte og den hvide fyr, som hader hinanden ender med at blive venner, Mel Gibsons datter som ikke kan/vil tale ender selvfølgelig med at gøre det i en "rørstrømsk" scene som skulle give en gåsehud og som gør det, men ikke af de årsager som instruktøren gerne ville have. Man er som seer hele tiden 15 min. længere fremme i filmen, fordi den er så forudsigelig og da det...

05/01-05Til den Hjemvendte
Der var du jo!

Bedst som jeg troede, vi havde mistet en af vores bedste skribenter her på Scope, dukker du op som trold af en æske. Herligt! Godt indlæg og godt at have dig tilbage Kasper!

29/11-04My happy ending
Anonym
Stort anlagt, men skuffende og uinteressant film, som dog byder på et par gode slagscener, men mere bliver det desværre ikke til. Her slikker den tyske Roland Emmerich virkelig røv på amerikanerne, for at tjene et par dollars. Og værst af alt er, amerikanerne hylder ham. Det gør tyskerne også. Hvorfor skal vi se amerikanske flag hver andet minut??

Slagscenerne er kører i slowmotion, derfor får de aldrig det flow og tempo som denne slags film burde have. Ja, men keder sig nærmest under de kampe. Og når man keder sig under kampene, så vej jeg altså meget nødig komme ind på resten af filmen.

Men filmen byder ikke rigtig på noget specielt, og noget man vil huske den for. De sædvanlige emner er på menuen, såsom mod, ære, hævn og happy ending. En amerikaner kunne ikke have lavet denne f...




Fakta

Medvirkende
Benjamin Martin Mel Gibson
Gabriel Edward Martin Heath Ledger
Charlotte Putnam Selton/Charlotte Martin Joely Richardson
William Tavington Jason Isaacs
Harry Burwell Chris Cooper
Jean Villeneuve Tchéky Karyo
Fader Oliver Rene Auberjonois
Anne Patricia Howard/Anne Martin Lisa Brenner
General Sir CharlesCornwallis Tom Wilkinson
Dan Scott Donal Logue
Bag kameraet
Instruktion Roland Emmerich
Produktion Dean Devlin, Mark Gordon, Gary Levinsohn
Manuskript Robert Rodat
Fotografi Caleb Deschanel
Klip David Brenner
Scenografi Kirk M. Petruccelli
Musik John Williams
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Episk drama
Nøgleord Den amerikanske borgerkrig
Premieredatoer
Biograf 04.08.2000
Dvd 05.02.2001
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2000
Spilletid 160 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Selskab Centropolis
Biodistributør Nordisk Film

Se også...