Cinderella Man

Jim Braddock er som mange andre amerikanere i 1930'erne hårdt ramt af depressionen. Pengene er små, og for at skaffe mad på bordet til sin familie trækker Jim i boksehandskerne for at forsøge at tjene penge ad den vej. Det var ikke en dårlig idé, for Jim viser at have et stort talent, som bringer ham hele vejen til kampen mod verdensmesteren i sværvægt Max Baer. © Scope

Produktionsår 2005
Genre Drama
Instruktør Ron Howard
Medvirkende Russell Crowe, Renée Zellweger, Craig Bierko, Connor Price
Spilletid 144 min.
Biopremiere 16.09.2005
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Renée Zellweger

Med en schweizisk far, en norsk mor og en opvækst i Houston, Texas må Renée Kathleen Zellweger siges at have en meget kosmopolitisk baggrund. Hendes store gennembrud kom med rollen som Tom Cruise’ love interest i kassesuccesen 'Jerry Maguire' (1996). Renée havde ikke travlt med at komme til Hollywood efter endt studie i engelsk og journ...

Anmeldere

Politiken
"...så tæt og nervepirrende, at det - selv for en på forhånd distancekølig bokse-ignorant som mig - bliver gispende spændende, ja, rent ud sagt stinkende, svedende, sviende troværdigt."

Berlingske Tidende
"Tænk, at man kan sidde som på nåle i biografen og gispende af spænding afvente resultatet af en boksekamp - hvis udfald man kender i forvejen, fordi kampen har fundet sted i virkeligheden!"

Jyllands-Posten
"...René Zellweger er nævnt...får formidabelt mod- og medspil af Russel Crowe..."

Weekendavisen
"Cinderella Man skal ses for sine menneskelige kvaliteter, sine sociale skildringer af New York på bunden og sit fokus på James Braddock som et usædvanligt menneske..."

Information
"I betragtning af, at Howard insistererer på en spilletid på 140 minutter, og et stort antal amerikanske sportsfilm for længst har udtrykt samme moraler med samme fortællemæssige konventioner - Rocky-serien, eksempelvis - er Cinderella Man en overraskende underholdende omgang..."

Ekstra Bladet
"...boksekampene er så medrivende instrueret, at man nærmest kan følge slagene hagle ned over kroppen. Men de fylder også meget..."

B.T.
"...god gammeldags sovs og kartofler filmarbejde...hvor alle går fra bordet mætte og tilfredse."

Cinemazone
"...er hverken overraskende eller overrumplende. Det er til gengæld en solid %u2019feel good-film%u2019, der veksler mellem melo- og boksedrama."

Brugere

30/03-08(bokse)kamp for livet
Ron Howard og Russell Crowe fortsætter det frugtbare samarbejde fra A Beautiful Mind i dette medrivende men overromantiserede boksedrama. Skildringen af desperationen og den lille families kvaler er på grænsen til det kvalmende sukkersøde, men gode skuespillere rider stormen af, således at det er filmens styrke og højdepunkt - nemlig det heroiske boksecomeback - som sidder tilbage i erindringen, når filmen er slut.

Filmen er en ren askepotfortælling, hvor ringvraget Jim Braddock griber sit livs chance, da han i kraft af tidligere tiders bedrifter i bokseringen tilbydes en kamp mod førsteudfordreren til VWtitlen. Drevet af en sult og hængslen efter at kunne tage sig af sin familie, som lever under usle kår, kæmper Braddock sig til sejr, og et fantastisk comeback tager sin begyndelse.
...

22/06-07The American Dream
Historien om Jim Braddock er så meget The American Dream, at det næsten er ufatteligt. En nogenlunde talentfuld bokser, der efter nogle år som træt journeyman må opgive karrieren, ender med forefaldende havnearbejde og tiggeri under Depressionen - men så får en tilfældig chance for et comeback, der fører til VM-titlen i sværvægt.

Ron Howards film om Braddock er godt håndværk, men også længe om at komme i gang og underligt uvedkommende. Jeg har set gribende film om Depressionen, men her bliver den vist i et sært romantisk lys, der virker helt skævt. Først når Braddocks comeback begynder, tager filmen fart med gode scener og fint instruerede boksekampe. Det er faktisk ret imponerende, at Howard kan skabe så meget spænding i kampe, jeg på forhånd kendte udfaldet af.

Russell Crowe gør ...

21/02-07Askepot i mandlige form
Hvor der er vilje er der håb. Vi føler med bokseren James Braddock, det er så tæt instrueret, at man sidder og mærke knytnæverne tæve ind i dig, i de fantastiske bokse scener. Selve historien er banal, men umådelig smuk og rørende. Endnu et testamente på at håb alene er nok. Det er fabelagtigt, en meget stærkt og rørende portræt af en sand fighter!

09/06-06From Zero To Hero
Tidligere ringvrag (Crowe) gør comeback i bokseringen, for at skaffe sin familie brød på bordet, da 30’ernes depression har givet dem trange kår.

Instruktør Howard’s teknisk flotte og på billedsiden intense melodrama, kan ikke sige sig fri for at ramme samtlige klicheer man finder i alle boksedramaer før den. Handlingen er uoriginal og følger næsten slavisk og skematisk den sædvanlige kurve for sådanne film. Alligevel lykkes det at gøre den til en overbevisende og medrivende fortælling, man både bliver bevæget og lader sig rive med af i både de mere dæmpede øjeblikke, men også i de slagkraftige boksescener.

Det skyldes at Howard, trods hans manglende kompetencer som innovativ skaber og hans kommercielle stil, kan fortælle en simpel god historie så ren og virtuos i billeder og lyd...

01/05-06godt håndværk
En meget medrivende og underholdende film hvor man skal have et hjerte af sten for ikke at føle med karektererne...

Det har været et taknemmeligt job at skrive manuskriptet for det er en historie der nærmest skriger på at blive filmatiseret.
Det er så op til instruktøren at fuldføre arbejdet og det har Ron Howard også gjort...

En meget seværdig film!!

01/02-06Den fattige vinder!
Ron Howard, som de senere år er begyndt at fedte meget for oscarakademiet (enig Emil) men ikke desto mindre formår han atter engang at skrue en god film sammen, som fænger en fra første til sidste minut. Howard forsøger sig endnu engang med Russel Crowe, og Howard formår simpelthen at få det bedste frem i ham, og Crowe er også filmens højdepunkt.

Cinderella Man er på mange måder en god film, men også meget forudsigelig og klichefyldt, men instruktøren spiller ikke såååå meget på klicheerne, men prøver i stedet at undgå dem og fortælle en historie om mennesket i nødsituation, hverdagen hos en fattig familie osv. Emnerne er bestemt set før, men Howard er dygtig til at få mere ud af det hele, fornemmer man som publikum. Cinderella Man er også en flot film, rammer miljøet i 30erne meget ...

27/01-06Cinderella Man, et lille stykke melodramatisk boksehistorie af hollywoods actionman, Ron Howard.
Russel Crowe spiller bokseren James J. Braddock og bliver akompagneret af Renée Zellweger, samt sidekicket Paul Giamatti - sidst set i komedie dramaet "Sideways" - der her spiller 'coachen' Joe Gould.

Jeg synes at filmen virker lidt uinspireret rent fortællemæssigt, til tider, selvom historien i sig selv er overbevisende, er det ikke nok til at jeg vil kalde filmen helt overordnet vellykket. Dertil er flere faktorer der skal afstemmes for at gøre en film interessant, intens, medrivende og seværdig, dermed ikke sagt at jeg finder den mislykket, det handler nemlig også om smag og behag.

Hvis man er til denne type af periodefilm, samt man finder tidsalderen hvori den udspiller sig interessant, husk da også at se det storslåede gangster-drama "The Road to Perdition", med Tom Hanks. ...

26/01-06- En sværvægter -
Ron Howard er atter kørt i stilling som varm oscar-kandidat med sin seneste film ”Cinderella Man”. Først og fremmest fordi filmen er god, men også fordi den må betragtes som en typisk oscarfilm.

At Howards seneste projekt lefler en smule for oscarkomitéen er både godt og skidt. Godt, fordi Ron Howard er en instruktør, der netop har krammet på denne type film og kan forvandle træge klicheer til ægte følelser. Skidt, fordi klicheerne denne gang har fået frit spil, og Howard derfor ikke tager de samme chancer som før set.

Hele første halvdel af filmen om en afdanket boksers genfødsel er jo strengt taget én stor kliche, men man hænger på, fordi der instrueres levende og spilles fremragende. Russel Crowe er en nydelse i hovedrollen, og efter to års pause fra det store lærred er det skø...

22/01-06God film
Anonym
Noget af en skuespiller. filmen er fantastisk god og med en god mening. men ikke nok med det spiller Russel Crowe endnu en ubeskrivelig film.

28/12-05Boksescenerne var fantastisk iscene sat
Anonym
Ron Howard er en mand der enten laver total skod film (Missing, The Grinch) eller til tider en god, vigtig og lærerig film (Apollo 13, Beautiful Mind) Cinderella Man er en af hans gode film. Skuespillet er helt i top især fra Russell Crowe. Selv den irriterende Renee Zellweger var seværdig. Boksescenerne var fantastisk iscene sat. dog savnede jeg nogle mere følelsesmæssige og dybere scener i filmen, hvilket ville have gjort den helt fantastisk. Thomas Newmans musik var som altid smukt og gribende. Han er en komponist der ved hvordan en scene hænger sammen, og ødelægger den ikke ved at overdøve den med for høj eller for meget baggrunds musik.




Fakta

Medvirkende
Jim Braddock Russell Crowe
Mae Braddock Renée Zellweger
Max Baer Craig Bierko
Jay Braddock Connor Price
Max Baer's Cornerman Nick Alachiotis
Nola Augustson
Man in Soup Line Tim Burd
Journalist Boyd Banks
Boksepromoter Darrin Brown
Fan Aaron Abrams
Joe Gould Paul Giamatti
Sara Wilson Rosemarie DeWitt
Bag kameraet
Instruktion Ron Howard
Produktion Brian Grazer, Ron Howard, Penny Marshall
Manuskript Cliff Hollingsworth, Akiva Goldsman
Fotografi Salvatore Totino
Klip Daniel P. Hanley, Mike Hill
Scenografi Wynn Thomas
Musik Thomas Newman
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Romance
Premieredatoer
Biograf 16.09.2005
Dvd 25.01.2006
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2005
Spilletid 144 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Solgte billetter 12.541
Selskab Universal Pictures, Miramax Films, Imagine Entertainment, Parkway Productions
Biodistributør United International Pictures

Se også...